Kære Peter,

Jeg fryder mig i hjertet over hvert eneste Jesus-ord. Omvendt er det ikke alle ord i biblen, jeg fryder mig ved (men der er dog flere!).

Mit hjerte fortæller mig, at hvert eneste Jesus-ord er af Guds mund. Havde man fortalt mig, at ordene i virkeligheden var talt af en afrikansk trold, så havde jeg frydet mig i samme grad. Ordene vækker noget i mig ... men jeg kan - efterfølgende - erfare, at der konsekvent er tale om de ord, der tilskrives Jesus.

Jeg har ikke hørt "historien om Jesus" for så at tilbede ham og så kun sekundært låne øre til hans ord. Det er omvendt. Jeg har først hørt hans ord ... og i ordets kraft, i den ånd de rummer, er jeg blevet overbevist.

"Jeg har åbenbaret dit navn for de mennesker, du gav mig fra verden. De var dine, og du gav dem til mig, og de har holdt fast ved dit ord. Nu forstår de, at alt, hvad du har givet mig, er fra dig. For de ord, du gav mig, har jeg givet dem, og de har taget imod dem, og de har i sandhed forstået, at jeg er udgået fra dig, og de er kommet til tro på, at det er dig, der har udsendt mig."
(Johannes 17, 6-8)

Fred,
Thomas

The self-integration of life in the dimension of spirit: morality, or the constitution of the personal self:

In man complete centredness is essentially given, but it is not actually given until man actualizes it in freedom and through destiny. The act in which man actualizes his essential centredness is the moral act. Morality is the function of life by which the realm of the spirit comes into being. Morality is the constitutive function of spirit. A moral act, therefore, is not an act in which some divine or human law is obeyed but an act in which life integrates itself in the dimension of spirit, and this means as personality within a community. Morality is the function of life in which the centered self constitutes itself as a person; it is the totality of those acts in which a potentially personal life process becomes an actual person. Such acts happen continuously in a personal life; the constitution of the person as a person never comes to an end during his whole life process. Paul Tillich.


A moral act, therefore, is not an act in which some divine or human law is obeyed but an act in which life integrates itself in the dimension of spirit, and this means as personality within a community.

Håber ham disse ord er møntet på formår at læse hvad der står og blot gider være en smule kritisk og gentænke sin egen moralisme der er så u-moralsk og fyldt med ansvarsforflygtigelse og ja som ikke magter at constituere manden som person, men som gør ham til en dukke, marionetdukke, uden den frihed og ansvarlighed der kendetegner åndens dimension.

Hej du..

"Jeg vil gerne tage dialogen med dig. Virkelig gerne! Men du er nødt til at droppe dine spydigheder først".

- Alt dit øregas...;)

mvh
Simon

Kære Hans (og Simon),



Da det trods gentagne opfordringer endnu ikke er lykkedes jer at disciplinere jer selv til at holde en sober, konstruktiv og saglig debattone, men - næsten hver gang - kun formår at "gribe til harens gevær", hvad angår det saglige, så har jeg valgt at ignorere jeres indlæg resten af april måned.

Fred,
Thomas

Kære Zenia,



Et spændende citat. Jeg har ikke læst det før, men jeg har i et stykke tid været af samme opfattelse.

"Salig er den mand, som har lidt! Han har fundet livet."
(Thomasevangeliet, 58)

Nogle gange befinder jeg mig også i en diskussion, hvor det går op for mig, at diskussion og samtale ikke er vejen frem. Der er personer, der stædigt holder fast i deres egen "boble" - en verden hvor de beskytter sig; og de ønsker hverken at åbne sindet eller hjertet. Men i deres liv kan der sket noget, hvor de er nødt til at revurdere deres "subjektive krampetilstand" og udvide deres horisont i søgen efter det sted, hvor Sandhed, Godhed og Skønhed er ét.

Fred,
Thomas