0
registrerede
817
gæster og
252
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#12567 - 15/03/2012 07:37
Re: Til Zenia
[Re: Anonym]
|
bor her
|
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 2397
Sted: Sverige/Danmark
|
|
Kære Zenia.
Først - min kommentar til Arnes indlæg var ikke møntet på dig, men en generel advarsel mod dette forsøg på at missionere for en bestemt tro. Enhver må tro, hvad han/hun har lyst til, og enhver er velkommen til at fortælle, hvad de tror på. Det blander jeg mig ikke i. Men det er en debatside, og når nogle søger at overtale andre til at antage deres tro, så har enhver anden selvfølgelig ret til at kritisere deres fremgangsmåde, især når de bruger ufine metoder.
Ikoner er afgudsbilleder, og sådanne benytter de katolske former for kristendom sig i stor udstrækning af, lige fra hellige statuer, krucifixer, relikvier som helgeners knogler og "splinter af Jesus kors" til vievand og rosenkranse. Men intet steds i biblen står der, at Jesus ønsker, at mennesker skal tilbede døde afgudsbilleder eller forbinde dem med hans lære.
Jeg ved ikke meget om EKIM, men hvis jeg har forstået det ret, så er det en kristen "instruktionsbog" af psykologen Helen Schucman, der baserer sig på ord og handling. Anbefaler hun nogen form for brug af afgudsbilleder i sit kursus?
Jeg har undersøgt psykologen Alice Millers lære, og den ser ud til at være den diametralt modsatte af Helen Schucmans, specielt hvad tilgivelse angår. Det synes jeg fremgår klart af min kommentar. Jeg ønsker ikke at overtale dig til at tro på noget andet end du gør nu, blot at du skal forstå baggrunden for det, du påvirkes af, så du har et bedre grundlag for at tænke selv.
Verden er fuld af ræve, der gerne vil have fat i hønsene. Jeg vil gerne lære dem at forsvare sig mod rævene, og i modsætning til Arne skjuler jeg ikke mine hensigter.
Jeg har haft lange diskussioner med Møllehave om bibeltolkning, og vi er ikke altid enige. Heller ikke i hans fortolkning af Chaplin filmen, (det er iøvrigt Chaplin, der skiller uret ad med brug af en hammer). Jeg vil snarere fortolke det som, at et menneske kan skade et andet menneskes værdier, men handlingen ødelægger ikke verdens andre ure, og heller ikke ideen om at måle tiden. Når manden får sig et nyt ur, vil han bedre kunne forstå, at et ur er en kompliceret ting, som man ikke skal lade hvem som helst pille ved.
Jeg bruger naturbilleder som baggrund på mine computere. Jeg vil hellere lade mig inspirere af naturens mangfoldighed, end en anden persons fantasi om noget transcendentalt.
Selv må du gøre lige, hvad du har lyst til.
Mvh
Ole Bjørn :o)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#12573 - 15/03/2012 12:36
Re: Til Zenia
[Re: ole bjørn]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7549
Sted: Sydsjælland
|
|
Ole skriver til Zenia om mig:
Først - min kommentar til Arnes indlæg var ikke møntet på dig, men en generel advarsel mod dette forsøg på at missionere for en bestemt tro. Mit svar: Denne tråd har overskriften: Den Evige Filosofi, som er titlen, Aldous Huxley gav sin bog om dét ikke at blive hængende i en bestemt religion eller livsanskuelse, men tværtimod at se på dem alle.
Ole skriver også:
Ikoner er afgudsbilleder - Min kommentar: Hvordan det forholder sig i den romersk-katolske kristendom, er jeg ikke rigtig klar over, men det er i hvert fald helt sikkert, at Oles udsagn er stik modsat, hvad der foregår i den ortodokse kristendom, hvor ikóner er sidestillet med de skrevne ord (Bibelen). De er altså det visuelle modstykke til det skrevne om det guddommelige, men de er ikke selv det guddommelige - ligesom Bibelen jo heller ikke er det.
Endelig skriver Ole:
Jeg har undersøgt psykologen Alice Millers lære, og den ser ud til at være den diametralt modsatte af Helen Schucmans, specielt hvad tilgivelse angår. Min kommentar: Jeg ved ikke, hvor Ole har sin idé om, at man iflg. Miller ikke skal tilgive. Mine erfaringer med Alice Millers idéer er de stik modsatte. Det første meget vanskelige er at få gravet det fortrængte frem, dernæst at genopleve det (smerte) - og endelig at finde ud af at leve med det. Så kommer tilgivelsen helt af sig selv
Arne.
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#12575 - 15/03/2012 15:11
Re: Den Evige Filosofi
[Re: Arne Thomsen]
|
|
Kære Arne, Der er så mange gode og kloge ord, men at følge dem er ikke altid så let. En schweizisk psykolog, Alice Miller, skrev i 1982 en lille bog: Det selvudslettende barn, som nok vil kunne få tårerne frem, når man tænker på de perspektiver, den opruller, om det lille totalt afhængige barn, der villigt udsletter sin egen personlighed for at beholde sine forældres kærlighed og livsnødvendige omsorg. Det fortrængte eksisterer ikke længere i barnets bevidsthed – heller ikke som voksen – men fra det ubevidste, styrer neurosen alligevel en stor del af dette menneskes adfærd (hvilket ofte - ubevidst - går ud over dets egne børn). Og er der nogen af os, der ikke bærer rundt på sådanne fortrængte psykiske traumer, som fra det ubevidste styrer en stor del af vores adfærd? Næppe. Vore anlæg for uegennyttig kærlighed – i den religiøse version: Guds lys i os – kan derfor blive vanskelige at nå ind til. Jeg tror, at du har ret i, at det kan blive vanskeligt at nå ind til vores anlæg for uegennyttig kærlighed. Måske det vanskeligste af alt!? "Kæmp for at komme ind gennem den snævre port; for jeg siger jer: Mange skal stræbe efter at komme ind, men de vil ikke kunne." (Jesus, Lukasevangeliet)... At holde sig fra ondskab, havesyge og uret er meget svært, tror jeg ... Dette trækker jo tråde helt ind i hjertet, og hvordan kommer vi derind? Sådan tænker jeg i hvert fald, når jeg reflekterer over dine ord. Men du skriver også: I et forsøg på alligevel at nå ind til vores medfødte kærlighed skabte Andrej Rublov (eller Rublev), opfordret af munken Sergei’s bøn om kærlighed, ikónen om Den Hellige Treenighed og det dobbelte kristne kærlighedsbudskab: Kærligheden mellem Gud og menneske (eller mellem verden og menneske), der fører til den uegennyttige kærlighed til vore medmennesker. http://en.wikipedia.org/wiki/Andrei_Rublev(KLik på billedet, klik igen, og igen, og igen - og se hvordan budskabets intensitet ændrer sig - stærkest i den største forstørrelse) Ikónen (fra 1400 tallet, men glemt og genfundet i år 1900) er malet på en tid, hvor rygende ruiner, drab, tortur og plyndringer var dagligdag – under Ruslands kampe med tatarerne. Man anser den for at være den smukkeste, den dristigste og den mest berømte af alle ikóner. Hvad ser vi: Tre personer om et firkantet bord – alle meget lange, og hver med glorie, vinger og et scepter eller en stav. I baggrunden et træ, et hus og nogle bjerge. Staven til venstre peger mod huset, staven i midten peger mod træet, og staven til højre peger ud af billedet På bordet en kalk med noget i og nogle krummer på bordet. Hvad er det: Det er beretningen om Mamrelunds Abraham og Sara (Stamfaderen til jøder, kristne og muslimer) der får besøg af tre mænd. De tre mænd nyder Abrahams og Saras store gæstfrihed, og både Abraham og Sara undrer sig over profetien om, at barnløse Sara, der nu er for gammel til at få børn, skal føde sønnen Isak inden et år. De tre mænd drager herefter videre til Sodoma – og nu opdager Abraham, at det er GUD! (Første Mosebog, kapitel 18) Denne beretning brugte Rublov til symbolsk at vise: Faderen, Sønnen og Helligånden. Derved undgår Rublov gudsbespottelse – blasfemi mod Faderen (Ethvert billede af Faderen ville i kristen tankegang være en utilgivelig nedgøring, en begrænsning, i forhold til virkeligheden – og Helligånden har jo ingen form). Glorierne siger: De tre er guddommelige Farverne siger: Faderen (guld og blå), Sønnen (rød og blå) og Helligånden (grøn og blå) (Guld: Det uskabte lys. Blå: Det himmelske. Rød: Menneskelig lidenskab. Grøn: Ny begyndelse) De to fingre hos den midterste siger: Kristus’ to naturer. Firkanten (bordet) siger: Verden med de fire verdenshjørner Den tomme plads siger: Til dig. Cirklen, de tre mænd tilsammen danner, siger: Kærlighed. (Der er mange flere symboler bl.a.: Huset: Kirken - Træet: Korset/Livets træ - Krummerne på bordet og skålen: Nadveren) Det er den hellige Sergei’s drøm – midt i krigens gru – om at Guds kærlighed skal besjæle os alle til: Uegennyttig kærlighed mellem mennesker – næstekærlighed. En bøn om kærlighed. Sergei's drøm - visualiseret af Rublov - en inspiration for mange mennesker Og jeg må sige, at dine ord er hjertegribende for mig! Du har en evne til at fortælle, der virkelig "suger en ind" Jeg tror, du har en evne til at "åbne forstenede hjerter". Fred, Thomas
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#12576 - 15/03/2012 20:21
Re: Den Evige Filosofi
[Re: Hanskrist]
|
|
Kære Hans, Du skriver: Her lige lidt til Thomas der interesserer sig for mystik og har lidt sans og forstand på det efter min mening:
Nicolas Berdyaev "Freedom and The Spirit", side 260:
But mysticism contains other dangers too. It may take the form of the extinction instead of the illumination of man's psyche, that is to say, of the concrete multiplicity of human personalities. The problem which confronts us is that of the One and the many. Mysticism always moves from multiplicity towards the One; it leaves the world and man in order to reach God. It is above all the way of detachment. Multiplicity is lost in unity and soul in spirit. But man's being is an aggregate in which spirit, soul and body are unified. In Yoga, as in the system of St. Ignatius Loyola, mystical experience is to some extent "mechanized", and the "psychical" element in man is eliminated. It was the same in Quietism, in which the individual human soul disappeared. The mysticism of the One in Plotinus and Eckhart does not solve the problem of the mystical meaning of human individuality and personality. The mystical theosophy of the Cabala, Boehme, St. Martin, and Baader is of quite a different nature. I mit liv hjælper meditation mig faktisk til at kunne rumme, "spænde over" og integrere en pluralitet af perspektiver. Dette er en af meditationens goder, tror jeg. Uden meditation vil mennesket netop miste sig selv ... miste sig selv i urskoven af perspektiver ... eller klynge sig til ét frem for andre på en til tider neurotisk måde. Men ved at meditere og opnå indre ro - og rum - vil mennnesket kunne rumme diversiteten på en integreret måde. Pluraliteten går derfor ikke tabt i "enhed" - ligesom den transcendente Gud ikke samtidig kan være immanent. "Den Transcendente" kan netop være immanent uden at forandres af sin "jordiske 'mangfoldigheds'klædning". Og pluraliten kan netop "gå op i en højere enhed", rummes og integreres "i sig selv", frem for at falde fra hinanden og fra alle uforenelige verdenshjørner kalde på neurotiske personligheder med et "vælg mig", "nej, vælg mig!". Den meditative ro og den mystiske enhedsoplevelse er efter min mening ikke et fravalg af pluralitet, diversitet, eller for den sags skyld kreativitet og gejst - den er snarere en måde at integrere flere perspektiver, der nu ophører med at være "uforenelige", en måde at beholde sit centrum på i diversiteten, og en måde at kunne rumme og internt behandle både kreativitet og gejst. Hans, jeg vil meget gerne diskutere det, der ligger dig dit hjerte nær. Og jeg tror, at dine kardinalpunkter kan integreres i den ramme, der har min egen interesse. Så hvis du oplever, at jeg "svarer hen i vejret" på det, du skriver, så har jeg muligvis misforstået dig. Jeg har IKKE villet provokere dig. Tværtimod tror og håber jeg på en frugtbar diskussion. Fred, Thomas
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|