Kære Ole,

Det afgørende er i første omgang ikke, om ordene er udtalt af en historisk Jesus eller Buddha. Det afgørende er, om de kommer fra Gud. Selv de, som antager, at Jesus eksisterede, må acceptere dette. For ifølge dem har han selv sagt:

"Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, der udgår af Guds mund."
(Matthæus 4, 4)

Hvis en børnebog rummer Guds ord, så er ordene stadig værdifulde. Som en lise for sjælen.

Da sproget har svært ved at italesætte det, som er af det højere, vil det ofte være udtryk - som intuitivt peger på vejen - der bliver brugt. Det står dig frit for, om du vil åbne hjertet. Guds vej kan kun følges frivilligt.

Fred,
Thomas

Hvad får dig til at tro, at der er en virkelig gud, Thomas? Der er ingen tegn på en gudelig indgriben i universet. Det fungerer helt af sig selv efter regler, der ikke har ændret sig i milliarder af år.

Gør det slet intet indtryk på dig, at mere end 5.000 vidt forskellige guder (de seneste optællinger siger mere end 6.000) tilbedes verden over, og alle de troende hævder, at netop deres gud og hans/hendes ord er SANDHEDEN, (som du selv tidligere så fantasifuldt kaldte dig.

Ethvert normalt begavet menneske må da på den baggrund stille sig selv spørgsmålene: Hvad er årsagen til, at jeg tror på en gud, der ikke vil vise tegn på sin eksistens? Hvorfor tror jeg netop på denne gud, og ikke på en af de andre? Hvad foregår der i mine tanker, når jeg åbenbart ikke kan skelne mellem virkelighed og fantasi?

Alting har en virkelig årsag, Thomas. Find den virkelige årsag til din gudstro, så er du godt på vej til at frigøre dig fra troens svøbe, og kan koncentrere dig om at leve et liv i virkelighedens verden og i harmoni med alle andre mennesker.

Mvh

Ole Bjørn :o)

Kære Ole,

Min Gud er ikke "en gud". Gud er ikke et væsen, men al tilværelses absolutte princip. Hvad du end forestiller dig ved disse 5000-6000 guder, som tilbedes verden over, så vil jeg sandsynligvis give dig ret i, at de er fantasifostre.

Hvad, der dog er muligt, er at veje alle de forskellige ord og skrifter på hjertets vægt, og i nogle tilfælde vil du kunne finde fællestræk, der peger mod en dybere forståelse, som desværre over tid i den brede folkebevidsthed er blevet splittet op i forstenede og isolerede enheder, der giver et verdsligt fundament til religiøse ritualer. Og her er Gud ikke at finde. Ikke i nogen religion, ikke i noget trossystem, ikke i nogen given udformning eller klædedragt. For Gud er ikke en begrænset entitet. Men:

En Natur, fuldkommen og gennemtrængende, cirkulerer i alle naturer. En Virkelighed, som er altomfattende, rummer alle virkeligheder i sig. Den ene måne spejler sig overalt hvor der findes en vandflade. Og alle månerne i vandene rummes i den ene måne.
- Yung-chia Ta-shih

Fred,
Thomas

Hvad du der siger om forståelse, Thomas, er jo stort set hvad naturvidenskab går ud på, nemlig at opnå en dybere forståelse af universet. Men der er en verden til forskel på blot at føle, at man forstår, og så virkelig at forstå, hvordan tingene hænger sammen. Den sidste forståelse kan man nemlig bruge til at forudsige, hvad der sandsynligvis vil ske, og indrette sig efter det. Det, der kendetegner virkelig forståelse, er jo, at det kan efterprøves af alle, og at resultatet bliver det samme hver gang.

Følelsen af forståelse er ofte blot en illusion. Den er ikke et udtryk for viden, ikke engang viden om hvorfor du tænker, som du gør. Det er en narresut, Thomas, og det kan vi andre ikke-troende se, fordi vi ikke er forblændede af abstrakte begreber. Når du f.eks. ikke kan se, at Gideon Ouseley er en plattenslager, og at det samme er Klaus Berger, som søger at slå mønt af menneskers overtro med sine bøger om urevangeliet, så afslører du klart din manglende forståelse.

Prøv nu at forstå, at din computer ikke er skabt af en guddommelig natur, og heller ikke er et resultat af, at "veje religiøse skrifter på hjertets vægt". Den er et resultat af en forståelse af virkelighedens natur, som er opnået gennem en videnskabelig forskning, ikke i sprogets finurligheder, men i den fysiske virkelighed. Det samme er alt andet, du anvender i dit daglige liv, både mad, klæder, møbler, bopæl og medicin, der kan hjælpe dig til at overleve, når "den guddommelige natur, der gennemtrænger alt" søger at aflive dig.

Din indbildte forståelse rakte åbenbart heller ikke til at finde svarene på de tre spørgsmål, jeg skrev om i mit sidste indlæg. Du fortsætter blot med floskler i stedet for viden. Så længe du gør det, vil din forståelse af verden kun blive ringere og mere utidssvarende.

Mvh

Ole Bjørn :o)

Kære Ole,

Den forenende erkendelse af Gud er ikke en følelse. Erkendelsen er ikke prærationel, men transrationel. Den hører ikke til en sprogliggjort forståelse, for sproget er alt for fattigt til at kunne "få greb" om den.

Sproget har sit anvendelsesområde, men også sin begrænsning. De, der ikke er i stand til at forstå hinsides sproget, vil ikke kunne forstå, hvilken måde at erkende på, der er tale om, når talen falder på "den forenende erkendelse". De vil instrumentalisere sandheden til at gælde en kontrol over det timelige livs fornødenheder som ...



... men i sidste ende:

Det er uvidenheden som får os til at tro at vi er legemet, sanseorganerne og alt det som ikke er Atman. Den mand er vis som overvinder uvidenheden ved hengivelse til Atman.
- Shankara

Fred,
Thomas