Ja, ja, Manjana. Jeg respekterer altid at lytte til hvad andre har fundet frem til. Men når man begynder at tale om åndelige mestre og inkarnationer af dit og dat så står jeg af.
Forståelsen af sandheden drejer sig om at forstå virkelighedens, ikke fantasiens verden. Det er hårdt arbejde at leve med sig selv hvert sekund og ikke lade sig føre med af de tankebevægelser som hele tiden opstår.
Det du nu er på vej ind i er lige så forkert som det du forlod.
Det eneste der findes er virkeligheden. Den begynder med det som rent faktisk forefindes, nemlig os selv og vores forhold til andre mennesker. Alle andre steder er fantasi og det foretrækker vi.
Vi tror ikke at der bag hver enkelt af os bor et brusende ocean og indgangen til dette ocean er vores forståelse af vores almindelige dagligdag. Der er faktisk ingen der tør gå ind ad døren.
Men som sagt, hvis man er sød og rar og forstående overfor andre kan man få et dejligt liv. Hvis man ønsker skønhed kan man gå ud i naturen langt fra menneskenes makværk. Eller man kan se dyreudsendelser på Animal Planet som jeg gør, jeg elsker hunde og følger mange gange hundepolitiets arbejde i USA.
At følge sig selv hvorhen man går det er også sandheden. Om et par år, når du endnu engang er blevet skuffet vil du huske at jeg har fortalt dig hvor sandheden bor.