Kære Arne (og Michael),

Jeg synes, at det er en mægtigt interessant kritik, som Michael rettede på chatten. Jeg er ikke ubetinget enig i den, da jeg mener, at der er nogle nuancer, som efter min mening er værd at tage med, når Huxley taler om at "vælge at opfylde visse betingelser". Men det er dog en kritik, der kan give diskussionen, refleksionen og fordybelsen fremdrift.

Som jeg forstår det, så er kritikken, at kærligheden ikke er noget, man kan vælge. Min anke:

1) Der er forskel på vælge kærligheden og at lade sig opfylde af kærlighed.

2) Der er forskel på at lade sig opfylde af kærlighed og at opfylde de betingelser, der gør kærligheden - i kraft af nåden om man vil - mulig.

Ad 1: At vælge kærligheden til sig selv - "jeg vil elskes" - tror jeg ikke på. Dette krav kan ikke opfyldes, da kærligheden er en gave. Men at vælge kærligheden til som en del af sit blomstrende væsen - "jeg ønsker at blive opmærksom på andres glæde og lidelse og være hos dem som ven og lindrer" - er noget, vi kan. Det er nemlig vores gave til andre.

Ad 2: Jeg tror, at det kan være svært at bryde "selviskhedens barriere". Men jeg tror, at vi kan opfylde visse betingelser for at få "Guds kraft" som hjælp til at gøre det. Disse betingelser, tror jeg, er flere ting, f.eks.:

- At lytte til visdommens ord med hjertet.

- At meditere og kontemplere.

- At vie noget af sin tid til at være alene og i dette "stillerum" stå ansigt til ansigt med noget, der pludselig vender ens blik indefter i eftertænksom fordybelse og selvransagelse (f.eks. dit møde med en Kristus Ikón).

Jeg håber, at mit indlæg giver mening, og at det ikke provokerer unødigt, selv om jeg refererer til din erfaring (eller min fortolkning af den) af dit møde med en Kristus Ikón, og selv om jeg inddrager Michael, som har valgt ikke at deltage i tråden endnu (hvilket jeg håber, at han vil på et tidspunkt!).

Fred,
Thomas

Kære Arne,



Ja, og jeg fornemmer, at der er tale om noget lignende, når Huxley skriver om det Evige Selv, der bor i alle individer. Eller når han skriver:

"Atman, det iboende, evige Selv, er ét med Brahman, al tilværelses absolutte princip; og det endelige mål for ethvert menneske er selv at opdage denne kendsgerning og at finde ud af hvem han virkelig er."
- Aldous Huxley


Og for at gøre dette - tror jeg - at man må "opfylde visse betingelser". Men hvad er de?

Kærligheden - Guds Lys i os - er der allerede, men må erkendes.

"Det gode behøver ikke at drage ind i sjælen, for det er der allerede; det er blot ikke erkendt."
- Theologia Deutsch

Et gennemgående tema i Huxleys bog er at "afdø fra det lille selv for at nå til den forenende erkendelse af det store Selv", Guds Rige indeni.

Der er efter min mening tale om en meget smuk livsproces, hvor jeg ser følgende røde tråd (som nok kræver noget af os at balancere på, men oprigtig stræben belønnes, tror jeg):

"Så vær da fuldkomne, som jeres himmelske fader er fuldkommen!"
- Jesus, Bjergprædikenen

I øvrigt: Jeg hører gerne den længere historie om gæstfrihed

Fred,
Thomas