1
registreret Arne Thomsen
15
gæster og
199
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Anonym
Emne: Re: Den Evige Filosofi
|
Kære Arne (og Michael),
Jeg synes, at det er en mægtigt interessant kritik, som Michael rettede på chatten. Jeg er ikke ubetinget enig i den, da jeg mener, at der er nogle nuancer, som efter min mening er værd at tage med, når Huxley taler om at "vælge at opfylde visse betingelser". Men det er dog en kritik, der kan give diskussionen, refleksionen og fordybelsen fremdrift.
Som jeg forstår det, så er kritikken, at kærligheden ikke er noget, man kan vælge. Min anke:
1) Der er forskel på vælge kærligheden og at lade sig opfylde af kærlighed.
2) Der er forskel på at lade sig opfylde af kærlighed og at opfylde de betingelser, der gør kærligheden - i kraft af nåden om man vil - mulig.
Ad 1: At vælge kærligheden til sig selv - "jeg vil elskes" - tror jeg ikke på. Dette krav kan ikke opfyldes, da kærligheden er en gave. Men at vælge kærligheden til som en del af sit blomstrende væsen - "jeg ønsker at blive opmærksom på andres glæde og lidelse og være hos dem som ven og lindrer" - er noget, vi kan. Det er nemlig vores gave til andre.
Ad 2: Jeg tror, at det kan være svært at bryde "selviskhedens barriere". Men jeg tror, at vi kan opfylde visse betingelser for at få "Guds kraft" som hjælp til at gøre det. Disse betingelser, tror jeg, er flere ting, f.eks.:
- At lytte til visdommens ord med hjertet.
- At meditere og kontemplere.
- At vie noget af sin tid til at være alene og i dette "stillerum" stå ansigt til ansigt med noget, der pludselig vender ens blik indefter i eftertænksom fordybelse og selvransagelse (f.eks. dit møde med en Kristus Ikón).
Jeg håber, at mit indlæg giver mening, og at det ikke provokerer unødigt, selv om jeg refererer til din erfaring (eller min fortolkning af den) af dit møde med en Kristus Ikón, og selv om jeg inddrager Michael, som har valgt ikke at deltage i tråden endnu (hvilket jeg håber, at han vil på et tidspunkt!).
Fred, Thomas
|
|
|
|