Ja, Arne, hvorfor spiser løven ikke jordbær? spørger SpørgeJørgen i den populære børnesang. Det kan videnskaben skam godt svare på, men den har aldrig påtaget sig at besvare alle tåbelige spørgsmål. Det kan folkevisdommen godt forstå, og har forklaret det i ordsproget om, hvad en tåbe kan spørge om.

Men tåben SpørgeArne kan ikke forstå, hvornår et spørgsmål er tåbeligt, og det er netop det, der gør ham til tåbe. Det ville derfor være tåbeligt at forsøge at forklare ham det, især da han ikke engang kan finde ud af at besvare enkle spørgsmål om sine egne tanker.

For alle andre, så giver Dawkins i nævnte foredrag (som SpørgeArne finder det tåbeligt at bruge tid på), en mængde sjove eksempler på tåbelige spørgsmål til stor moro for en tusindtallig tilhørerskare, som tydeligvis ikke er tåber.

Arne vil hellere bruge tåbelig lang tid på at stille tåbelige kværulantiske spørgsmål selv, som dog savner den underholdningsværdi, som Dawkins eksempler har. Man kan derfor sige, at selv tåbelige spørgsmål kan udfylde et menneskeligt behov for underholdning, netop fordi der ikke gives svar på dem.

Men som alle andre vittigheder taber de underholdningsværdien, hvis de bliver gentaget i det uendelige for det samme publikum, som SpørgeArne jo har for vane. Så står tåbeligheden alene tilbage, og SpørgeArne står ligesom SpørgeJørgen til (verbale)smæk.

Sådan er der så meget her i verden.

Ole Bjørn :o)

Jeg har forgæves søgt at forklare Arne, at hans debatstil består af ordkløveri og citatfusk. Det er ikke trængt igennem hans mangelfulde kendskab til sprog i almindelighed og dansk i særdeleshed. Han er fortsat overbevist om, at hans mangeårige beskæftigelse som rådgiver i svineavl gør ham kompetent til at sætte sig til dommer over, hvad verdens samlede sprogvidenskab har brugt generationer på at studere.

Memer (som Dawkins har døbt dem) er idéer og forestillinger, som er overleverede mundtligt eller skriftligt, og de indebærer en vis smittefare. De kan derfor overleve personen, der skaber dem, uanset om deres sandhedsværdi er lig nul. Arnes forsøg på at skabe sådanne falske memer er ingen undtagelse, så i sandhedens tjeneste bør de selvfølgelig bekæmpes så tæt ved smittekilden som muligt. Det er grunden til, at jeg bringer dette indlæg her, hvor det egentlig burde være et supplement til mit kursus i sprogforståelse.

Ordkløveri.
De fleste ord i sproget har flere betydninger. Ordkløveri er, når man tolker et ord i en anden betydning, end det er fremsat. Hvis jeg f.eks. siger; "Jeg elsker is", så er det ikke ensbetydende med, at jeg gerne vil bo på Grønland. Jeg kan tilfredsstille min trang ved at købe en isbåd, ikke for at fare rundt i en vinddrevet ramme på skøjter, men for at nyde på en varm sommerdag.

Arnes debatteknik er konsekvent at vælge en anden betydning af de ord, han læser, end den, de er fremsat i. Hans tolkning betragter han så som en uafviselig sandhed.

Citatfusk.
Vi bruger konteksten (de omgivende ord) til at afgøre, i hvilken betydning ordene er brugt. Det udnytter citatfuskeren ved f.eks. at tage en sætning eller et afsnit ud af sammenhængen og sætte det ind i en anden kontekst, Eller ved at bytte om på ordstillingen, eller ved erstatte nogle af ordene med synonymer, der også har andre betydninger. Der er mange måder at gøre det på, og Arne betjener sig af dem alle.

Hvis jeg siger; "Jeg er ateist," kan citatfuskeren f.eks. svare; "Du benægter altså Guds eksistens." Det var jo ikke, hvad jeg mente. Jeg benægter alle verdens mere end 5000 guders eksistens, men jeg benægter ikke eksistensen af begrebet Gud. Det er jo en integreret del af milliarder af menneskers verdensbillede, uanset hvilken gud de tror på.

Arnes debatstil.
Lad os så se på, hvordan Arne i praksis bruger disse teknikker.
Jeg har ikke "søgt at fastslå" noget om den samlede naturvidenskab, for der findes jo et mindretal af troende forskere. Jeg har refereret en episode fortalt af en forsker om en anden forsker, og anledningen var et spørgsmål fra Arne selv, nemlig Det er spørgsmålet om videnskaben kan redegøre for en første årsag, som både Dawkins, Atkin og jeg og flertallet af forskere finder tåbeligt, fordi der ikke gives svar. Det er en sproglig fælde, som Arne selv har undgået, da han andre steder har anerkendt muligheden for, at universet altid har eksisteret, så der altså ikke findes en første årsag.

Arne fortsætter så i en hånlig tone. Hvor meget er Arnes "sikkerhed" så værd? Har religionshistorikere pålidelige vidnesbyrd om menneskers tanker de sidste 40.000 år? Næh, det ældste skriftsprog, hieroglyfferne, er kun 6000 år gamle og udtrykker ikke tanker. Det første manuskript af den art er Gilgamesh epos'et, der har omkring 4700 år på bagen. Hvad vi derimod ved fra gamle skrifter er, at flertallet af menneskene ikke stillede Arnes spørgsmål, for de "vidste" jo, at verden var skabt af deres guder, for den "viden" fik de allerede som små børn. Det gælder også det store flertal af jordens befolkning i dag.

Arne fortsætter: Her er der ikke tale om årsag i betydningen "første årsag", men om en teoretisk forklaring på tilblivelsen af "det fysiske univers" fra en anden tilstandsform. Den søger kosmologer, fysikere og matematikere efter, fordi en sådan forklaringsmodel kan hjælpe os til at forstå processerne i vort univers bedre. Det ligger indenfor mulighedernes grænse at lave en bedre forklaringsmodel, men det ligger ikke indenfor mulighedernes grænse at forlade vort fysiske univers, heller ikke for de religiøst postulerede sjæle.

Arne slutter med at minde os om en af hans groveste svinestreger på denne debat, hans forsøg på at opspore og offentliggøre min privatadresse og telefonnummer, der som tidligere forsøg af samme art, blev slettet af admin. Tåbeligheden og svineriet med løgne og citatfusk er fortsat Arnes varemærke. Jeg kan i øvrigt oplyse, at selv om jeg har undervist i bl.a. naturvidenskabelige emner, så er jeg ikke og har aldrig været lærer.