0
registrerede
20
gæster og
77
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#11561 - 23/10/2011 22:40
Hjertets fred og udvikling
|
|
Kære alle,
Hvad er Guds bud? Og giver Gud overhovedet bud til efterlevelse?
Ja, Gud giver bud til efterlevelse. Guds bud fører til hjertets fred og udvikling for de mennesker, der vælger at overholde dem.
Alle Guds bud er i samme ånd, kærlighedens og uselviskhedens ånd.
Her er et smukt bud, som Jesus talte af Gud:
"Når du indbyder til frokost eller til middag, så undlad at indbyde dine venner, dine brødre, dine slægtninge eller dine rige naboer, for at de ikke skal indbyde dig igen og gøre gengæld. Nej, når du vil holde en fest, så indbyd fattige, vanføre, lamme og blinde. Da skal du være salig, for de har ikke noget at give dig til gengæld. Men det vil blive gengældt dig ved de retfærdiges opstandelse." (Lukas 14, 12-14)
Hvis vi overholder dette bud, så skaber vi et bedre liv for mange mennesker. Samtidig mærker vi i hjertet den fred og glæde, der gødes og blomstrer ved, at vi vælger at blive mere givende til glæde og gavn for dem, der lider nød.
Selv hvis vi er i en situation, hvor vi ikke kan invitere de nødlidende til middag, så kan vi stadig - i hjertet - glæde os over dette bud. Og vi kan tage imod det i ånden og fryde os over det. Og så kan vi pludselig handle ud fra mere kærlighed og uselviskhed i mange lignende situationer.
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#11587 - 27/10/2011 17:10
Re: Hjertets fred og forvandling
[Re: Anonym]
|
|
Kære alle,
I sidste brev skrev jeg om Guds bud, der alle er gennemsyret af medfølelsens ånd. Medfølelse, kærlighed, uselviskhed, selvopofrelse. Alle de store værdier kommer fra hjertet, og det bør efterlevelsen af budene derfor også gøre.
Jesus talte mange bud af Gud. Alle budene er facetter af samme kærlighedsdiamant. Budet, som jeg viste sidste gang, fortalte om, hvordan vi bør handle for andres skyld - for de nødlidendes skyld - uden at forvente at få noget igen. Jo, som Jesus sagde, så vil vi blive belønnet, gengældt, men i hjertet gør vi det udelukkende for dem, vi hjælper.
I det bud, jeg vil vise i dag, fortæller Jesus igen på smukkeste vis, at vi skal handle i ægte kærlighed til andre, give fra hjertet, aldrig for at blive set eller anerkendt af andre mennesker.
Nogle indsamlinger til nødlidende kører desværre som tv-shows i fuld pomp og pragt, hvor navnene på dem, der giver mest, konstant ruller forbi som undertekster. - Hvis bare vi kunne give ... men i den sande ånd!
Hør:
"Pas på, at I ikke viser jeres retfærdighed for øjnene af mennesker for at blive set af dem, for så får I ingen løn hos jeres fader, som er i himlene. Når du giver almisse, så lad ikke blæse i basun for dig, som hyklerne gør det i synagoger og på gader for at prises af mennesker. Sandelig siger jeg jer: De har fået deres løn. Når du giver almisse, må din venstre hånd ikke vide, hvad din højre gør, for at din almisse kan gives i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig." (Matthæus 6, 1-4)
... Og Guds løn er den højeste løn! - Hjertets fred og forvandling til alles gavn og glæde.
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#11590 - 28/10/2011 11:45
Re: Hjertets fred og forvandling
[Re: Anonym]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7542
Sted: Sydsjælland
|
|
Hej Thomas.
Det er fint, synes jeg, at du trækker nogle "leveregler" fra evangelisternes beretninger om Jesus frem for os.
Hos de fire bibelske evangelister hører vi jo dels om nogle dramatiske ydre rammer såsom: - Guds Søn født ved Helligånden af en jordisk kvinde - Mødte Satan i ørkenen - Gik på vandet - Genoplivede Lazarus fra de døde - Selv opstanden fra de døde - Faret til Himmels.
Men så er der jo også de mere dagligdags emner - de forskellige "bud". Om de så skal opfattes som påbud eller som budskaber er vel op til hver enkelt af os. For mig er det det sidste - tilbud - inspirationer, såsom næstekærligheden, "kaste den første sten" (den uden synd), "saligprisningerne" i Bjergprædikenen ("Salige er de fattige i ånden") o.m.a.
Og fra Thomas Evangeliet kommer jeg i tanker om spørgsmålet i logion 113 om, hvornår "Riget" ("Guds Rige") kommer, hvor svaret er, at det allerede er her (som også Lukas siger i kapitel 17).
Jeg håber, du fortsætter med de budskaber, du "falder for", holder mest af, finder mest væsentlige. Vi læsere kan jo så lade os inspirere, afvise, ignorere - alt efter sindets tilstand.
Det sidste minder mig så om buddhismen, der jo mere fokuserer på sindets harmoni - hvorudfra Jesus-ordenes budskaber vel nærmest bliver - øh - naturlige
M.v.h. Arne.
Redigeret af Arne Thomsen (28/10/2011 11:48)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#11592 - 28/10/2011 12:48
Re: Hjertets fred og forvandling
[Re: Arne Thomsen]
|
bor her
|
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1157
|
|
Hej Arne Ja, der er stor forskel på at høre buddene som påbud eller som budskaber (tilbud til hjertet) Jeg havde for nyligt en AHA-oplevelse i forhold til noget Jesus siger med et udråbstegn, så det lyder som et påbud. Og som sådan har jeg hidtil hørt det ... som et påbud med et lidt provokerende udråbstegn bagefter. Og jeg har nok aldrig forstået og har heller ikke kunnet ta' ordene til mig som kærlige ord. Men så lige pludselig hørte jeg ordene fra Jesus på en helt anden måde ... og sprækken i hjertet blev lige tilpas åbnet til at ordene kunne komme indenfor i varmen ... De ord, jeg tidligere og mange gange før havde hørt som påbud, hørte jeg på en helt ny og overraskende måde, netop som et budskab og et tilbud til mit hjerte Og det er lidt pudsigt, for da jeg skrev mit indlæg til HK.Tiger , havde jeg besluttet at skrive lidt om påbud/tilbud i forhold til kristendomsforståelsen ... var faktisk begyndt på det, men besluttede at ville afslutte med det, og midt i alle mine ord, glemte jeg det så lige igen ... og så skrev DU ... Tak ... KNUS fra RoseMarie
Redigeret af RoseMarie (28/10/2011 12:51)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#11594 - 28/10/2011 16:20
Re: Hjertets fred og forvandling
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7542
Sted: Sydsjælland
|
|
Hej RoseMarie.
Jeg glæder mig over dine ord om, hvad du oplever.
Det med påbud/tilbud eller befalinger/inspirationer tror jeg, hænger sammen med en tendens til, at oprindelige inspirationer eller åbenbaringer stivner til dogmer - og så er "forrådnelsesprocessen" efter min mening allerede godt i gang. Om det er sådan, det faktisk hænger sammen, ved jeg ikke, men jeg tror det.
Jeg ser debatten mellem dig og HansKrist om Verdens Væren og hans mange angreb på mig, men jeg deltager ikke. Hvis jeg kunne forklare HansKrist, hvad det er jeg ser/oplever, ville jeg selvfølgelig gøre det, men jeg kan kun beskrive det, jeg oplever, sådan som jeg gør. Dog har jeg en idé om, at hvis man er stærkt selvcentreret, så er der lukket af for sådanne muligheder.
Det er her, jeg synes, at nogle af grundidéerne i buddhismen (ikke at lade sig forstyrre af "jeg'et") supplerer kristendommens idéer ganske godt. (I tibetansk buddhisme kan man udmærket være både buddhist og samtidig kristen - sagde lama Ole Nydahl engang i et foredrag, jeg hørte - men det gælder nok ikke altid den anden vej ).
M.v.h. Arne.
Redigeret af Arne Thomsen (28/10/2011 16:20)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|