Men ok da, hvordan kommer vi videre?
Dette er et interessant spørgsmål! Og ved du hvorfor? Fordi det rummer nogle antagelser om, at vi skal videre. Videre til hvad? Enighed? Opdagelser i uenighed? En udvidelse af vores horisonter? Kompromisser? Videre til hvad?
Jeg vil videre i min holden fast i Jesu ord. Og jeg vil videre med det projekt at få andre til at opdage, at Jesus er meget mere end en figur, der skal æres med salmer og trosbekendelser. Jeg vil, at hans ord skal skinne ind i enhvers liv. Mennesker skal i hvert fald have valget! Det får de ikke, hvis Jesus konstant associeres til nogle mirakler, trosbekendelser, kirkelige traditioner, dogmer om "korsdød", osv.
Jeg vil gerne gå med til at sige, at vi skal handle i den ånd, Jesus vidner om. Jeg kan godt forstå, hvad du mener, og med kamel-eksemplet er der jo tale om at handle i Guds Ånd. Hvis man tror på Gud.
Ja, han har nogle forskellige eksempler på det med dyrene. Faktisk mange. Jeg kan så godt lide, når han retorisk spørger, om ikke den samme Gud af samme stof har skabt kamelen og "dine børn", og om I ikke har det samme ene livets åndedræt! Åndelig logik for enhver, som har hjerte! DISSE skal fyldes af lys.
Men folk flest ryster på hovedet. Ole siger bare: At det er en horribel og ondskabsfuld forfalskning (eller noget i den stil). Hvorfor er det ondt at elske dyrene?
SUK Jesus er den, vi efterfølger, ikke bogstaveligt, da vi ikke kender ham bogstaveligt, for vi har kun andres vidnesbyrd OM ham. Men finder vi liv og ånd i Jesu forkyndelse (ord og gerninger), må vi jo tro eksplicit på dem i liv og ånd og derudfra følge dem.
Jeg vil sige, at vi også har ordene AF ham.
Mit "problem" er spørgsmålet om skrifternes troværdighed. Hertil ved jeg, at enhver forfatter har deres ståsted, hvilket afspejler sig i evangelierne, hvad enten vi har med den jødiske-kristne Mattæus at gøre eller den mere historisk inspirerede Lukas at gøre.
Jeg er med på, hvad du mener. Også ved hver oversættelse sker der lidt hist og her. Jeg vil dog bevidne(!), at næsten alle ord er gode nok i NT - jeg kan finde nogle fejl hist og her, som må skyldes oversættelser og anden fordrejning. F.eks. er der ingen evig straf. Gud er jo ikke en hævngerrig psykopat!
Men det bliver efterhånden lettere og lettere at skelne mellem skidt og kanel (også i de andre skrifter), når vi bestræber os på at elske og holde Jesu befalinger. Disse er gode nok.
- Elsk jeres fjender.
- Giv i det skjulte.
- Giv til dem, der ikke har noget at give igen.
- Osv. osv. kærlighedens bud! Men fra den ene front får jeg at vide, at jeg er en farisæer. Fra den anden, at der er tale om forfalskninger. Fra den tredje, at det er noget bøvl.
SUKTænk, at man ved at citere verdens største menneske. Så stort, at han rækker ind i det hinsides og op i det højeste, skal anklages i ét væk. Men dette er altså loddet!