Hej Treram for mig drejer kristendom og kristen spiritualitet sig netop, ud fra Paulus, om hvordan vi konstruerer vores personlighed, opbygger og danner vores karakterstruktur på en sådan måde at vi er frie, frie i forhold til statiske engang for alle nedskrevne religiøse love og lovmæssigheder (den jødiske diskurs) og frie i forhold naturens og den kosmiske orden (den græske visdoms og filosofiske diskurs), som vi aldrig kan være i et og alt deterministisk underkastet og et passiv offer i forhold til. Paulus var forud for sin tid og som en anden Karl Marx og Karl Popper, utilfreds med den græske filosofis konservative autoritære struktur som ikke levnede plads til samfundsreformer og revolutioner nedefra, altså fra slaverne, kvinderne og de fattigste. At historien kunne ha et stort mål og fremtid for de fattigste og mindst priviligerede her og nu var helt utænkeligt i en græsk kontekst.

Og som sådan (med din interessante beundringsværdige karakterstruktur) er du et godt eksempel på en rigtig stærk Paulus karaktertype og personlighed, sådan som du beskriver din tagen sagen i egen hånd.

Som der blev sagt i tv dr1 lige nu, Vores liv; hos Lægen:

det drejer sig ikke om hvordan vi har "det", men hvordan vi tar "det".


Hvis ikke mennesket er fri i forhold til naturen, den ydre natur, og i forhold til Gud, den indre natur og determinsme (instinkterne og det ubevidste) da gir det ingen mening at tale om kristen spiritualitet. Mennesket skal tilkendes et vist friheds råderum i forhold til naturen, den indre såvel som den ydre. Netop det og kun det er hvad spiritualitet drejer sig om.

mvh HansKrist

Go'morgen H.K. Tiger Himself

Ja, frihed i forhold til spiritualitet er vigtig, fordi det er noget meget individuelt, og fordi den skal ha' lov til at vokse og forandre sig i takt med, at man selv vokser og forandrer sig livet igennem ... fra dag til dag, fra time til time.

... og så kan jeg alligevel ikke la' vær' med at tøve en smule, når du beskriver en frihed så stor, at man ikke må underkaste sig? Måske er det mig, der ikke forstår, hvad du skriver? Men vi må vel netop underkaste os selve livet. De naturgivne og menneskelige betingelser, der ER ...?

For mig at se, er det netop underkastelsen, der skaber accepten i os, så vi undgår at blive ofre for verden og for livet. Det er på en måde underkastelsen, der her skaber en stor indre frihed, som bygger på accepten af givne vilkår ... og så derfra leve "frit" ... frit tænkende.

For mig ligger der også i begrebet spiritualitet alt det, der IKKE er kendt. Alt det, der er ubegribeligt og uforståeligt, altså livet som et mysterie. Et mysterie, der måske åbenbarer sig langsomt igennem livet og måske bliver forandret til visdom. Og for mig ligger der en STOR underkastelse i at se mysteriet i øjnene. Det kræver en stor portion ydmyghed at erkende, at verden ikke altid er skruet sammen, så vi kan forstå og takle den som en fodbold

Af og til fanger jeg små sætninger fra læsning eller radioen, som virker som et lysglimt. Og en af de sætninger læste jeg her forleden (og jeg huske ikke hvor) ... og jeg tror den lød sådan her:

“Vi skal ikke forstå verden, for at verden er til. Når vi forstår den, er den forbi!”

... og at komme dertil er for mig ... underkastelse OG spiritualitet
Spiritualitet = erkendelsen af livet også er et mysterie ...

MorgenSMIL og KNUS fra RoseMarie

Hej Zenia..

"dit kloge hoved til trods... blander du jo her netop religion og tro sammen i én pærevælling".

- Nu må du tænke dig lidt om!

"Min egen og mange andres erfaring går jo netop på, at religionen KAN afvikles/undværes, mens troen, som kommende indefra".

- Nej, det er religioners trosindhold du (fantaserer og) tror noget om.

Religioner ville slet ikke manifestere sig i kulturer uden ritualiseringer og traditioner.

mvh
Simon

Hej Hans..

"nu lader du følelserne løbe af med dig".

- Du er altså rigtig tit en værre vrøvlenisse at høre på - med alle dine små konspirationsidéer...;)

Men sagen her var Theresas helse- og livssyn, ikke hendes privatliv - som du alligevel ikke kender noget til.

Theresa udviklede en fornuftig og smuk tilgang til livet på trods af hendes barnetro, og denne refleksion forsvandt skam ikke under sygdomsfasen. Det var det der var pointen, ikke at du kan eksemplificere tab af fornuft med præsentation af endnu flere forestillinger! Og det er jo en tendens vi kan opleve overalt hvor mennesker med et rationelt syn på livet oplever svære sygdomme. Syge mennesker kan m.a.o. sagtens tænke rationelt og forstå deres livssituation trods følelsesmæssige kriser osv. M.a.o. er der ingen tankenødvendig sammenhæng mellem selve livet som det kommer til udtryk og de overnaturlige trosretninger i form af mere eller mindre præcise gudeformuleringer - der så at sige heller ikke udtrykker livet, men derimod bare troende menneskers egne forestillinger. Kald gerne religiøs tro en "parallelitet uden reference til livet", som vi ikke desto mindre må forholde os til, når virkelig alvorlige livssituationer optræder og skaber kriser.

Så dér nytter det altså heller ikke at fantasere alvoren ind i fortænkte meninger med lige så fortænkte himmelnisser. Den slags besværliggør i stedet en nødvendig erkendelse, som er ganske betydningsfuld af flere grunde, ikke mindst for ikke at spilde tiden der bedre bruges i relationer til mennesker og i nærvær til livets forhold i øvrigt.

Det karakteristiske ved mennesker der tænker rationelt i livet er simpelthen, at de i stor grad også reflekterer sygdomme og døden som en rationel erkendelse. Dette flytter simpelthen opmærksomheden til livsindholdet og de kvaler man har over tab i de nære relationer m.m. Jeg synes Theresa havde en meget smuk måde at tænke på, og var netop en fremragende spl. der gav pat. rigtig meget.

Treram talte om sygdomme, derfor et par ord derom - for jeg anser ham for at være en fornuftig tænker, helt som Theresa og mange andre.

mvh
Simon

Hey RM,, lige kort og nok ikke et fyldestgørende svar

Du skriver:



SKRIG, HJÆLP (masochistisk servil kujonagtig afgudsdyrkelse), længere væk fra en jødisk kristen kontekst kan man ikke komme.


Du må ikke have andre guder end mig. Du må ikke lave dig noget gudebillede i form af noget som helst oppe i himlen eller nede på jorden eller i vandet. 2 Mos


Gud, som gør de døde levende og kalder på det, der ikke er til, så det bliver til. Rom 4, 17.

Kristendommen ville aldrig ha set dagens lys om det du her skriver gjaldt: Men vi må vel netop underkaste os selve livet. De naturgivne og menneskelige betingelser, der ER ...?

Det er altid noget at du har et spørgsmålstegn til sidst. Men i en jødisk kristen kontekst er det ren blasfemi det du der skriver og som sagt er kristendommens begyndelse et stort oprør imod og opgør med det du der skriver.

De menneskelige betingelser er vilkårlige og historisk og politisk betingede, og står hvert øjeblik til at forandre; det er et mere eller mindre aftalt spil men man må aldrig underkaste sig.

Mennesket har natur, og natur er godt, men mennesket er ikke natur og må ej heller underkaste sig sin natur, dette er ren naturreligion og animanisme eller panteisme som det arne står for.

En krokodille er ikke fri, men det er et menneske. Et menneske som blot natur (uden ånd) er ej heller fri, men bundet og et offer (sygdom; demens; depression; psykose; neurose og tvangsneurose mm), men dette vil vi også betragte som u-menneskelig, da der netop til mennesket hører kategorien ånd og historiskhed (både det enkelte menneske og menneskeheden som så har selvbevidsthed og dermed frihed (indbygget karakterstruktur og personlighed)).

Vi underkaster os ikke det der ER, men Skaberen. I kristen sammenhæng er mennesket skabende og fri som ekstatisk bærer af ånden, guds ånd, læs Paulus Galaterbrev og Rom 8 og 1 Kor 1-3 og 2 Kor 3 fx..

Mennesket har natur og det er godt og man skal selvfølgelig ha det godt med sin natur og naturlighed: søvn, spise drikke, motion og virkelyst og lyst til udtryk (jublende og triumferende livsbekræftende) verbale og nonverbale; og sex mm.. Men i mennesket er intet ”blot biologisk” (natur); som det ej heller er ”blot åndeligt” (er ubegrænset fri, for vi har som sagt natur).

Man kan også sige det på en anden måde, mennesket har natur men er ikke en del af naturen, fordi vi i os selv er et stykke natur eller en hel verden. Mennesket er sig selv en hel mikrokosmisk, autonom og autopoiesis verden; og selv/ego og verden som mikrokosmos hører i den forstand sammen. Når ens mikrokosmos går i stykke, når ens verden (indre verden) går i stykke kan man gå til psykoanalyse og få det genoprettet. Ofte fejler egoet/selvet ikke noget, men det er blot ens verden, inner world, mikrokosmos der er gået i stykker eller forholdet mellem mikrokosmos og makrokosmos er i ubalance (i stedet for ilt ryger man cigaretter eller indånder bilos og diselos og i stedet for sunde fødevarer spiser man usunde osv). Mange mennesker dør uden at deres ego/selv fejler noget, og deres ubalancer og problemer er som jeg beskriver det ovenfor, men selvfølgelig kan der også være problemer med egoet/selvet, som kan være svækket, svagt udviklet, fordi man ikke kender sig selv som ånd og frihed, og ingen karakterstruktur og personlighed har.

Problemet er at arne (og Michael) forfører dig og mange andre med sin/deres panteistiske tale her på debatten. Hvor de gør en dyrkelse af verdens væren, og det der ER, til det helt essentielle for os mennesker, men derved forsvinder den spirituelle historiske frihedsdimension. Både arne og michael har i mange år ført en krig imod egoet (mennesket) som skal forsvinde eller svækkes til fordel for det der ER, og en monisme eller monofysitisme skal udslette mennesket, egoet. Ikke så mærkeligt at du vågner op om morgenen og er træls træt, når du lader dig forføre og ikke kender Kristus og Friheden i Kristus, hvor vi ekstatisk bærer og drives af ånden, guds ånd og er skabende og kreativ til (dopamin spiller en afgørende rolle her for Paulus) uden at det ødelægger vores forstand og fornufts former og vores ego/selv, selvcentrerethed.

mvh Hanskrist

når desværre ikke mere,

PS:

til simon, gud hvor er du naiv mand, hvorfor måtte du ikke deltage i begravelsen????, fordi det var stunt mand, ta dig dog sammen simon, hvor er du nem at narre. Men korrekt nok en tænkt situation kan man som sagt også tale om. Men ingen kristne krævede at hun skulle/SKAL (hun er her stadig som Marianne) afsværge sin nøgterne syn på døden og livet, ihvertfald ikke mig og jeg har ikke kendskab til at der var nogen overhovedet, her løber ønskertænkning af med dig. Og så hold dog for helvede, om du vil tages seriøs, op med, overfor ihvertfald mig, at tale om himmelnisser og andet fjerkræ, ellers får du din røv på komedie mand, det skal jeg sørge for (det orker jeg simpelthen ikke mere at høre på og du nærmer dig Rubæk niveau for debat (det er ikke sjov længere simon og det tror jeg også selv du kan indse)). Ta dig dog for helvede sammen mand.