Havde i går en dejlig oplevelse, jeg gerne vil dele med andre her:
Havde inviteret en dejlig glaskunstner, som i gave har fået det talent at kunne give beskeder fra sine "glasengle", som hun benævner dem.
Forhistorien er, at hun for nogen tid siden fik at vide oppe fra, at hun skulle gå i gang med at lave 72 glashjerter - alle meget smukke og alle forskellige. ...
Da hjerterne var færdige, fik hun at vide, hvad meningen med dem var ... og er:
Hun skulle lægge de 72 hjerter på et bord, og så kunne de, som ønskede englebeskeder vælge 3 (og det var egentlig svært p.g.a. alles skønhed), men når valget var gjort, blev de 3 valgte lagt fra, og hun lagde så sin hånd på og gav besked videre omkring hvert enkelt hjerte, hvad der kom til hende. ...
Mange rationalister vil jo være stået af her, men fakta er, at alle 13 - som dagen igennem kom og gik igennem vort lille hus i går - fik trøstende, kærlige, dybt personlige og meget vedkommende beskeder - tolket mest ud fra stjernerne, jeg så i deres øjne, når de forlod værelset, hvor de fik beskederne, og det lidet, de videregav til mig. ...
Idag tænker jeg på, at vores verden dog åbner sig på forunderlig viis, hvis og når vi blot tør erkende, at der ér noget, som er større, end os selv ... at dette "noget" er kærligt og altid kun vil os det bedste - samt, at vi tør lukke det ind i vort univers.
TAK for oplevelsen - både til Bi - og op ad til - og kærlige tanker
fra Zenia