Hej Arne,

Jamen det må du gerne tage æren for: At jeg (også) holder af Anker Larsens bøger. ...

Husker nemlig, at det var et indlæg fra din hånd, som engang fik mig til at låne dem på biblioteket.

Kan du mon huske fra de vises sten, at degnen for at tækkes præsten - om den tilrejsende prædikant, som rører alles hjerter (til præstens stigende uro) - siger noget i retning af, at:

"Det er gode ord, han siger, men man mærker da tydeligt, at han ikke er så belæst" Underforstået: som præsten, og at det er højtrangeret ...

Dét redder præstens dag ... og vækker til eftertanke hos læseren. ...

m.v.h.
Zenia

Godmor´n Arne,

Da jeg for år tilbage var elev hos "the grand old man": Rud Grandt og lærte at bruge regressionsredskabet husker jeg, at han fortalte følgende historie om sig selv:

Frit citeret efter hukommelsen:

"Tænkte, at jeg da måtte være en person, de regnede med deroppe på første sal, når jeg så flittigt udøvede regressionsterapi og dermed hjalp mange mennesker. (Det var på den tid, hvor der næsten kun var ham, som arbejdede med regression i Dk.) ...
Jo mere jeg tænkte over det, jo mere nysgerrig blev jeg, og en dag tog jeg modet til mig og spurgte min åndelige vejleder, hvad de mon kaldte mig deroppe?

Vil du gerne vide det? var svaret. Ja, svarede Rud ... og så kom det:

Vi kalder dig den lille radisegartner!!

????? svarede Rud, jeg kan jo ikke lide radiser?

Næh, var svaret, men vi forlanger ikke, at du skal spise dem selv, men vi udstyrer dig til stadighed med frøposer indeholdende radisefrø, og så er du den, som strøer frøene ud. ...

Du skal ikke gøre andet end bare strø dem ud med mild hånd - nogle falder i god jord, spirer og bærer frugt ... andre falder på klippegrund, og dét er vort problem og ikke dit.

Citat slut

Husker, at Rud sagde, at han om morgenen tænkte, at så længe unierset/Vorherre forsynede ham med frø, ville han blive ved med at strø dem ud i tillid.

Tænker, at vi vel egentlig også har lov at se os selv som Vor Herres små radisegartnere. ? Jeg vil i hvert fald bede om at låne en russisk pilgrims beretninger på biblioteket, så selv tak til dig for inspirationen før og nu.

Alt vel
Zenia

den stakkels mand kunne være blevet hos Paulus, for her er opskriften:




Sukkenes bøn og at drage ånde.

At Rom 8, 26 - 27 ikke er en tilfældighed kan man se ved utallige krydshenvisninger til nøjagtig samme tema, der viser at Paulus ved hvad han taler og det han siger passer logisk konsistent med den dybereliggende grammatiske ontologiske dybdestruktur der ligger til grund for den virkelighed Paulus lader komme til orde i sine breve. En krydshenvisning til Rom 8, 26 - 27 er 1 Kor 2, sidste halvdel af kapitlet især. Og tro mig disse krydshenvisninger dem har jeg selv fundet og det er ikke stjålet fra de krydshenvisninger der allerede findes udarbejdet, hvorfor jeg har endnu flere krydshenvisninger end bibelselskabet har.




Om dette uophørligt at bede, om vores åndelige gudstjeneste:



Her ser vi hvor dybt dette at bede går hos Paulus (og bestemt ikke har med munden der løber at gøre), hele legemet eller kroppen er involveret og det har at gøre med vores dybeste inderlighed i åndelig sjælelig forstand, nemlig når vi sukker, vores suk (denne sukkende hengivelse som vi kender fra når vi hengiver os til søvnen som vi kender når vi hengiver os sexuelt og helhjertet til hende/ham vi elsker). Meget meget mere kan man finde om de forhold hos Paulus, hvor altid det hele menneske, og legemet er inddraget, aldrig kun hovedet hos Paulus. Og dette har at gøre med hans dåbsteologi, vores iklædning Kristus, hvordan vi iklæder os Kristus, og Kristus vinder skikkelse i os, denne dåbens forvandling og fornyelse af mennesket, der er død alvorlig eller menes ganske korporligt i legemlig forstand og har ikke kun noget at gøre med bevidstheden alene (så vi ender op i noget kun bevidsthedsmæssigt i åndelig forstand, men der virkelig er tale om et nyt pneumatisk menneske, menneske der kan vandre i ånden), altså det hele menneske og hele kroppen, eller legemet er inddraget heri. Men jeg ved alt herom og kan finde rundt i Pauls breve som min egen bukselomme, så hvis nogen ønsker et og andet belyst ud fra Paulus jeg gør det gerne.

Har man først fået øje på Pauls dåbsteologi, vores iklædning Kristus, Kristus der vinder skikkelse i os, altså vores Kristusparticiperende eksistensforvandlende ny natur, da udfolder alt sig smukt hos Paulus og man kan pludselig læse og forstå manden, som af alle er kendt for at være vanskelig at forstå, ja Peter skriver det selv i et af sine breve, til trods for at Paulus har ydmyget ham, så ser man hvor stor respekt Peter har for Paulus.


mvh HansKrist.


PS:

Jeg anbefaler vor søster Føbe til jer; hun er menighedstjener i Kenkreæ. v2 Tag imod hende i Herrens navn, som det hører sig til mellem de hellige, og hjælp hende med alt, hvad hun kan få brug for fra jer. Hun har selv stået mange bi, også mig.

v3 Hils Priska og Akvila, mine medarbejdere i Kristus Jesus. v4 De har vovet halsen for at redde mit liv, og ikke alene jeg, men også alle hedningemenighederne takker dem. v5 Hils også menigheden i deres hus. Hils min kære Epainetos, provinsen Asiens førstegrøde til Kristus. v6 Hils Maria, som har gjort et stort arbejde for jer. v7 Hils Andronikos og Junias, mine landsmænd og medfanger. De nyder megen anseelse blandt apostlene, og de har tilmed været i Kristus før mig. v8 Hils Ampliatus, min kære broder i Herren. v9 Hils Urbanus, vores medarbejder i Kristus, og min kære Stakys. v10 Hils Apelles, der har stået sin prøve i Kristus. Hils dem hos Aristobul. v11 Hils Herodion, min landsmand. Hils dem hos Narkissos, som er i Herren. v12 Hils Tryfæna og Tryfosa, som har arbejdet i Herren. Hils min kære Persis, som har arbejdet så meget i Herren. v13 Hils Rufus, den udvalgte i Herren, og hans mor, som også er en mor for mig. v14 Hils Asynkritos, Flegon, Hermes, Patrobas, Hermas og brødrene hos dem. v15 Hils Filologos og Julia, Nereus og hans søster, og Olympas, og alle de hellige hos dem. v16 Hils hinanden med helligt kys. Alle Kristi menigheder hilser jer. Rom 16.

Hils Andronikos og Junias, mine landsmænd og medfanger. De nyder megen anseelse blandt apostlene, og de har tilmed været i Kristus før mig.

Paulus er ikke for stolt til at indrømme dette forhold at Andronikos og Junias har været i Kristus før ham.

På debatten da vi begyndte i 2003 var jeg den eneste der var beskæftiget med dette at være i Kristus, og at blive iklædt Kristus, og Kristus der vinder skikkelse i os etc omkring vores Kristusvirkelighed og Kristusmystikken, vores væren i Kristus, vores Kristusparticiperende eksistensforvandlende ny natur,.. Jeg har ikke talt om andet, fandt det igen hos Badiou der er beskæftiget med nøjagtig det samme.

Folk havde i nyere tid ikke hørt denne tale, og nogle dygtige kompetente folk bad mig endda om at stoppe denne tale, fordi de mente jeg gjorde mig selv til grin. I dag nu her 8 år efter, taler alle om Paulus og Pauls Kristusmystik, den har påvirket hver og en på de to debatter. Havde jeg ikke lanceret eller italesat Kristusmystikken ud fra Paulus, havde Paulus været en der kun fra tid til anden ville være blevet nævnt i bisætning eller i forbindelse med homosexualiteten, ellers ville ingen være beskæftiget med Paulus. Jeg har opfordret Anne til at vælge den vej, sat hende på det spor og bedt hende gå den vej i sine studier i stedet for at skøjte rundt på overfladen, så gå i dybden, gå vertikalt til den i og med Kristus og iklæde sig Kristus, og det må selvsagt blive især Tillich (ham kendte hun i forvejen), Bonhoeffer og Barth så.

Man kan sagtens være i Kristus før andre, og de sidste kan hurgtigt blive de første og dem der løber bedst og stærkest, formår det fornemste løb i ånden, i Kristus.

Selvfølgelig skaber det misundelse at nå frem til noget før andre, også derfor jmp og rubæk forsøger at bekæmpe mig, alene fordi de er misunderlige over at det ikke var dem der fandt Kristusvirkeligheden før mig. I sådanne tilfælder er det klogere at bøje sig i ydmyghedhed for ikke at afvise det Paulus taler om, den Kristusvirkelighed han taler om. Da jeg mødte Barth vidste jeg da godt og kunne jeg da godt se at han havde været der mange år før mig (havde været "a Christ intoxicated man" før mig), som også Luther har, sådan er det, nogle kommer før andre.