annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 19675501
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2619956
Åndelig Føde 2437460
Et andet syn 2162026
Så er der linet op... 1859794
Galleri
Narcissisten og legebarnet!
Hvem er online?
0 registrerede 819 gæster og 104 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 6 af 25 < 1 2 ... 4 5 6 7 8 ... 24 25 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#11267 - 07/08/2011 18:39 Re: Mystik [Re: Arne Thomsen]
zenia
Uregistreret

Hej Arne,

Jamen det må du gerne tage æren for: At jeg (også) holder af Anker Larsens bøger. ...

Husker nemlig, at det var et indlæg fra din hånd, som engang fik mig til at låne dem på biblioteket.

Kan du mon huske fra de vises sten, at degnen for at tækkes præsten - om den tilrejsende prædikant, som rører alles hjerter (til præstens stigende uro) - siger noget i retning af, at:

"Det er gode ord, han siger, men man mærker da tydeligt, at han ikke er så belæst" Underforstået: som præsten, og at det er højtrangeret smiler ...

Dét redder præstens dag ... og vækker til eftertanke hos læseren. ...

m.v.h.
Zenia
Top Svar Citer
#11268 - 07/08/2011 19:23 Re: Mystik [Re: Anonym]
Arne Thomsen Offline
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7545
Sted: Sydsjælland
Hej Zenia.

Jeg vidste ikke, at det var via mig, du fandt frem til J. Anker Larsen.
Jeg har ikke brug for ære i den anledning, men jeg ka' ikke la' være at glæde mig så meget, at det overrasker mig, over at du ka' li' ånden i hans bøger.

Jeg ku' ikke huske det citat, du bragte om "moderne teologer" og om "skøjteløbermesteren", så jeg gik i gang med at læse den lille bog igen, og da det jo er det allersidste, du citerede, fik jeg læst det hele blinker

Og jeg blev overrasket over, så meget jeg ikke tidligere havde lagt mærke til.

Jeg ka' heller ikke huske historien om degnen og præsten i DE VISES STEN, så nu må jeg i gang med den også - og jeg glæder mig! smiler
Tak for inspirationen!

Det minder mig om en anden lige så lille bog: En russisk pilgrims beretninger ISBN 87-875-0551-7, som jeg også synes er inspirerende.

Den er ganske vist ikke ubunden af etablerede religioner, da den er udpræget ortodoks kristen, men det synes jeg ikke skader den.

Her er forfatteren endnu mere beskeden - men ved end ikke, hvem det er blinker

Den må jeg nok også hellere se at få læst igen - fordi der er et menneske, der kalder sig Zenia, som får mig til det smiler

M.v.h. Arne.


Redigeret af Arne Thomsen (07/08/2011 19:24)
Top Svar Citer
#11270 - 08/08/2011 08:57 Re: Mystik [Re: Arne Thomsen]
Anonym
Uregistreret

Godmor´n Arne,

Da jeg for år tilbage var elev hos "the grand old man": Rud Grandt og lærte at bruge regressionsredskabet husker jeg, at han fortalte følgende historie om sig selv:

Frit citeret efter hukommelsen:

"Tænkte, at jeg da måtte være en person, de regnede med deroppe på første sal, når jeg så flittigt udøvede regressionsterapi og dermed hjalp mange mennesker. (Det var på den tid, hvor der næsten kun var ham, som arbejdede med regression i Dk.) ...
Jo mere jeg tænkte over det, jo mere nysgerrig blev jeg, og en dag tog jeg modet til mig og spurgte min åndelige vejleder, hvad de mon kaldte mig deroppe?

Vil du gerne vide det? var svaret. Ja, svarede Rud ... og så kom det:

Vi kalder dig den lille radisegartner!!

????? svarede Rud, jeg kan jo ikke lide radiser?

Næh, var svaret, men vi forlanger ikke, at du skal spise dem selv, men vi udstyrer dig til stadighed med frøposer indeholdende radisefrø, og så er du den, som strøer frøene ud. ...

Du skal ikke gøre andet end bare strø dem ud med mild hånd - nogle falder i god jord, spirer og bærer frugt ... andre falder på klippegrund, og dét er vort problem og ikke dit.

Citat slut

Husker, at Rud sagde, at han om morgenen tænkte, at så længe unierset/Vorherre forsynede ham med frø, ville han blive ved med at strø dem ud i tillid.

Tænker, at vi vel egentlig også har lov at se os selv som Vor Herres små radisegartnere. ? Jeg vil i hvert fald bede om at låne en russisk pilgrims beretninger på biblioteket, så selv tak til dig for inspirationen før og nu.

Alt vel
Zenia
Top Svar Citer
#11273 - 08/08/2011 14:38 Re: Mystik [Re: Anonym]
Arne Thomsen Offline
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7545
Sted: Sydsjælland
Hej Zenia.

Du skriver, at du vil læse En russisk pilgrims beretninger.

Det tror jeg, du vil få glæde af.
Den er også ganske lille og kun på 132 sider.

Den handler om en ganske almindelig russisk mand, der inspireres af ordene i Paulus' Første Brev til Thessalonikerne: Bed uophørligt.

Vi er i russisk ortodoks kristendom, som her uden videre accepteres, og bønnen er enkel og kort: Herre Jesus Kristus, forbarm dig over mig.

Bogen starter sådan:
Citat:
Af Guds nåde er jeg et kristent menneske, ved mine gerninger en stor synder og af stand en hjemløs pilgrim af laveste byrd, bestandig på vanding fra sted til sted.
Min ejendom består af følgende: Over ryggen bærer jeg en vadsæk med tørt brød og ved mit bryst Den Hellige Bibel - det er alt.
Den 24. søndag efter Pinse gik jeg i kirke for at bede under middagsmessen; man læste det afsnit af Pauli brev til tessalonikerne, hvori det hedder: bed uden ophør.
Denne sætning fæstnede sig frem for alt i mit sind, og jeg begyndte at grunde over, hvorledes det er muligt at bede uden ophør, når det dog for ethvert mennesker er nødvendigt også at beskæftige sig med andre ting for at opretholde livet.
Jeg slog op i Bibelen, og dér så jeg med mine egne øjne det samme, som jeg havde hørt - nemlig at det er nødvendigt at bede uden ophør, altid at bede i ånden, alle vegne fromt at løfte hænderne og bede.
Jeg tænkte og tænkte, men fandt ingen løsning.
- Hvad skal jeg gøre, tænkte jeg, - hvor skal jeg finde et menneske, som kan forklare mig dette? Jeg vil besøge de kirker, som har ry for deres gode prædikanter, måske vil jeg der få forklaringen at høre.
Så drog jeg da af sted og -

Jeg stopper her, for ellers bliver jeg nødt til at afskrive resten af bogen blinker

Men det første, pilgrimmen lærer, er, at det er Jesusbønnen, det handler om:
Herre Jesus Kristus, forbarm dig over mig.
og lidt efter lidt åbner mysteriet sig, den hesykastiske mystik fra Athosbjerget (Gregor af Palamas) i det nordlige Grækenland (hvorfra russerne hentede deres kristendom).
(Hesykasme: Hjertets ro/stilhed) - og den store bog: Philokalia (Kærlighed til det gode - lige som Philosophia er kærlighed til visdom).

I den udgave jeg har, ISBN 87-875-0551-7 slutter Ove Hornby og Peter Ulf Møller deres forord med:
Citat:
Den russiske pilgrims beretninger kan - for eksempel - læses som et vidnesbyrd om, hvorledes denne gamle vanskelig tilgængelige og teologisk tyngede tradition på forunderlig vis fandt vej helt ud til de jævneste lag af den russiske befolkning.

Jeg kan nu ikke lade være at tilføje, at det forunderlige nok skyldes, at bogen taler direkte til hjertet smiler

M.v.h. Arne.
Top Svar Citer
#11274 - 08/08/2011 15:22 Re: Mystik [Re: Arne Thomsen]
Hanskrist Offline
veteran
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 3993
Sted: Nørresundby
den stakkels mand kunne være blevet hos Paulus, for her er opskriften:


Citat:
Ånden kommer os til hjælp i vor skrøbelighed. For hvordan vi skal bede, og hvad vi skal bede om, ved vi ikke. Men Ånden selv går i forbøn for os med uudsigelige sukke, v27 og han, der ransager hjerterne, ved, hvad Ånden vil, for den går i forbøn for de hellige efter Guds vilje. Rom 8


Sukkenes bøn og at drage ånde.

At Rom 8, 26 - 27 ikke er en tilfældighed kan man se ved utallige krydshenvisninger til nøjagtig samme tema, der viser at Paulus ved hvad han taler og det han siger passer logisk konsistent med den dybereliggende grammatiske ontologiske dybdestruktur der ligger til grund for den virkelighed Paulus lader komme til orde i sine breve. En krydshenvisning til Rom 8, 26 - 27 er 1 Kor 2, sidste halvdel af kapitlet især. Og tro mig disse krydshenvisninger dem har jeg selv fundet og det er ikke stjålet fra de krydshenvisninger der allerede findes udarbejdet, hvorfor jeg har endnu flere krydshenvisninger end bibelselskabet har.




Om dette uophørligt at bede, om vores åndelige gudstjeneste:

Citat:
Så formaner jeg jer, brødre, ved Guds barmhjertighed, til at bringe jeres legemer som et levende og helligt offer, der er Gud til behag – det skal være jeres åndelige gudstjeneste. v2 Og tilpas jer ikke denne verden, men lad jer forvandle, ved at sindet fornyes, så I kan skønne, hvad der er Guds vilje: det gode, det som behager ham, det fuldkomne.Rom 12


Her ser vi hvor dybt dette at bede går hos Paulus (og bestemt ikke har med munden der løber at gøre), hele legemet eller kroppen er involveret og det har at gøre med vores dybeste inderlighed i åndelig sjælelig forstand, nemlig når vi sukker, vores suk (denne sukkende hengivelse som vi kender fra når vi hengiver os til søvnen som vi kender når vi hengiver os sexuelt og helhjertet til hende/ham vi elsker). Meget meget mere kan man finde om de forhold hos Paulus, hvor altid det hele menneske, og legemet er inddraget, aldrig kun hovedet hos Paulus. Og dette har at gøre med hans dåbsteologi, vores iklædning Kristus, hvordan vi iklæder os Kristus, og Kristus vinder skikkelse i os, denne dåbens forvandling og fornyelse af mennesket, der er død alvorlig eller menes ganske korporligt i legemlig forstand og har ikke kun noget at gøre med bevidstheden alene (så vi ender op i noget kun bevidsthedsmæssigt i åndelig forstand, men der virkelig er tale om et nyt pneumatisk menneske, menneske der kan vandre i ånden), altså det hele menneske og hele kroppen, eller legemet er inddraget heri. Men jeg ved alt herom og kan finde rundt i Pauls breve som min egen bukselomme, så hvis nogen ønsker et og andet belyst ud fra Paulus jeg gør det gerne.

Har man først fået øje på Pauls dåbsteologi, vores iklædning Kristus, Kristus der vinder skikkelse i os, altså vores Kristusparticiperende eksistensforvandlende ny natur, da udfolder alt sig smukt hos Paulus og man kan pludselig læse og forstå manden, som af alle er kendt for at være vanskelig at forstå, ja Peter skriver det selv i et af sine breve, til trods for at Paulus har ydmyget ham, så ser man hvor stor respekt Peter har for Paulus.


mvh HansKrist.


PS:

Jeg anbefaler vor søster Føbe til jer; hun er menighedstjener i Kenkreæ. v2 Tag imod hende i Herrens navn, som det hører sig til mellem de hellige, og hjælp hende med alt, hvad hun kan få brug for fra jer. Hun har selv stået mange bi, også mig.

v3 Hils Priska og Akvila, mine medarbejdere i Kristus Jesus. v4 De har vovet halsen for at redde mit liv, og ikke alene jeg, men også alle hedningemenighederne takker dem. v5 Hils også menigheden i deres hus. Hils min kære Epainetos, provinsen Asiens førstegrøde til Kristus. v6 Hils Maria, som har gjort et stort arbejde for jer. v7 Hils Andronikos og Junias, mine landsmænd og medfanger. De nyder megen anseelse blandt apostlene, og de har tilmed været i Kristus før mig. v8 Hils Ampliatus, min kære broder i Herren. v9 Hils Urbanus, vores medarbejder i Kristus, og min kære Stakys. v10 Hils Apelles, der har stået sin prøve i Kristus. Hils dem hos Aristobul. v11 Hils Herodion, min landsmand. Hils dem hos Narkissos, som er i Herren. v12 Hils Tryfæna og Tryfosa, som har arbejdet i Herren. Hils min kære Persis, som har arbejdet så meget i Herren. v13 Hils Rufus, den udvalgte i Herren, og hans mor, som også er en mor for mig. v14 Hils Asynkritos, Flegon, Hermes, Patrobas, Hermas og brødrene hos dem. v15 Hils Filologos og Julia, Nereus og hans søster, og Olympas, og alle de hellige hos dem. v16 Hils hinanden med helligt kys. Alle Kristi menigheder hilser jer. Rom 16.

Hils Andronikos og Junias, mine landsmænd og medfanger. De nyder megen anseelse blandt apostlene, og de har tilmed været i Kristus før mig.

Paulus er ikke for stolt til at indrømme dette forhold at Andronikos og Junias har været i Kristus før ham.

På debatten da vi begyndte i 2003 var jeg den eneste der var beskæftiget med dette at være i Kristus, og at blive iklædt Kristus, og Kristus der vinder skikkelse i os etc omkring vores Kristusvirkelighed og Kristusmystikken, vores væren i Kristus, vores Kristusparticiperende eksistensforvandlende ny natur,.. Jeg har ikke talt om andet, fandt det igen hos Badiou der er beskæftiget med nøjagtig det samme.

Folk havde i nyere tid ikke hørt denne tale, og nogle dygtige kompetente folk bad mig endda om at stoppe denne tale, fordi de mente jeg gjorde mig selv til grin. I dag nu her 8 år efter, taler alle om Paulus og Pauls Kristusmystik, den har påvirket hver og en på de to debatter. Havde jeg ikke lanceret eller italesat Kristusmystikken ud fra Paulus, havde Paulus været en der kun fra tid til anden ville være blevet nævnt i bisætning eller i forbindelse med homosexualiteten, ellers ville ingen være beskæftiget med Paulus. Jeg har opfordret Anne til at vælge den vej, sat hende på det spor og bedt hende gå den vej i sine studier i stedet for at skøjte rundt på overfladen, så gå i dybden, gå vertikalt til den i og med Kristus og iklæde sig Kristus, og det må selvsagt blive især Tillich (ham kendte hun i forvejen), Bonhoeffer og Barth så.

Man kan sagtens være i Kristus før andre, og de sidste kan hurgtigt blive de første og dem der løber bedst og stærkest, formår det fornemste løb i ånden, i Kristus.

Selvfølgelig skaber det misundelse at nå frem til noget før andre, også derfor jmp og rubæk forsøger at bekæmpe mig, alene fordi de er misunderlige over at det ikke var dem der fandt Kristusvirkeligheden før mig. I sådanne tilfælder er det klogere at bøje sig i ydmyghedhed for ikke at afvise det Paulus taler om, den Kristusvirkelighed han taler om. Da jeg mødte Barth vidste jeg da godt og kunne jeg da godt se at han havde været der mange år før mig (havde været "a Christ intoxicated man" før mig), som også Luther har, sådan er det, nogle kommer før andre.
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
Top Svar Citer
annonce
Side 6 af 25 < 1 2 ... 4 5 6 7 8 ... 24 25 >


Seneste indlæg
Nemesis
af Hanskrist
14/11/2024 10:23
Bøn
af Hanskrist
13/11/2024 12:46
ALKOHOL
af Anonym
05/11/2024 03:29
Vigtige præciseringer
af somo
04/11/2024 05:38
ARABISKE RACISTER JAGER GRØNLÆNDERE UD AF GELLERUP
af Anonym
02/11/2024 14:51
Nyheder fra DR
Efter angreb med syre og kniv: Mestervæ..
14/11/2024 17:38
Bomber ved Brasiliens højesteret efterf..
14/11/2024 17:17
Påkørt bro skal rives ned
14/11/2024 16:41
Satiremedie køber konspirationsteoretik..
14/11/2024 16:39
Partier optimistiske inden nye forhandli..
14/11/2024 16:16
Nyheder fra kristeligt-dagblad.dk
Færdselsuheld spærrer E20 ved Lundersk..
14/11/2024 15:35
Brasilien efterforsker eksplosioner ved ..
14/11/2024 15:26
Politistation evakueret tre gange efter ..
14/11/2024 14:55
Satiremedie køber dømt konspirationste..
14/11/2024 14:28
Retfærdighedens vogtere eller fordærve..
14/11/2024 14:20