meget primitiv form for mystik vi møder her og Albert Schweitzer har behandlet emnet indgående i sin bog om "The Mysticism of Paul the Apostle" og Nicolas Berdyaev, behandler det overalt i sit forfatterskab (denne lavere art af mystik der er befængt med monisme og uden erkendelsesteoretisk seriøsitet, før Kant'iansk eller ikke Paulinsk form for mystik) og de er enige om at denne form for mystik, der medfører egoet/selvets udslettelse hører til de mest primitive former for mystik (naiv monisme og determinisme), der kan skimtes også i kristendommen, men som slet ikke er det der kendetegner den mystik der kaldes for Kristusmystikken der fører til den vestlige spiritualitet og moderne verden vi kender i dag, og da især eksistentialismen.




At tage fat på mine mange tusinder indlæg gennem årene, vil åbenbare en meget dybere og mere ekstatisk og hyperkompleks form for mystik, hvor forhjernen er aktiveret og hvor lateraliseringen, og dermed høj IQ og konkret forstandighed er bevaret og hvor man altså ikke skal opgive sin intellektuelle integritet og moderne virkelighedsforståelse. En mystik der overvinder individualisme, men hvor individuationen er bevaret, no loss of self, altså.

I øvrigt er denne beskrevne primitive form for mystik en form for demens, hvor man sætter lateraliserigen og høj IQ, spændingen, dynamikken og den kreative dialogiske udveksling mellem højre og venstre hjernehalvdel overstyr.

Jeg kan kun anbefale at man studerer Berdyaev og Edgar Morin for at få et overblik over det her med mystikken.

skriver arne henvendt til mig.

Min kommentar: i stedet for elitær, kunne vi sige moderne, en moderne mystik hvor vi ikke skal give afklad på vores intellektuelle integritet og moderne identitet og virkelighedsforståelse. Det kollektive og det religiøse (overjeget, idealjeget, det religiøse jeg) må ikke sætte det moderne individuerede forstandige selvstændige menneske (den tyske Kant og Freud diskurs) ud af spillet med noget udifferentieret (ikke individueret) der skal ha lov at bemægtige os i en kujonagtig feminin føjelighed overfor dette det kollektive religiøse, forskellige former for demens og psykoser og lignende, hvor man giver afkald på individuation og kritisk sans og forstandighed.

Tiden er irreversibel både for menneskeheden og for den enkelte, individet, og således kan vi ikke med god samvittighed give afkald på vores moderne forstandighed og dømmekraft, individuation og demokratiske syn på os selv og samfundet (1)*, fordi vi ikke magter at bære os selv og friheden.


(1)*:

Man is a slave because freedom is difficult, whereas slavery is easy.

Personality in man is the triumph over the determination of the social group. Personality is not a substance but an act, a creative act.

Citater fra den største religionsfilosof i begyndelsen af det 20 årh Berdyaev der i et og alt har præget den kontinental europæiske tænkning, ikke mindst den franske.


the particular single personality and its destiny are a higher value than the world order and the harmony of the whole, than abstract being.... Berdyaev.

essensen, kernen i kristendommen og Kristusmystikken og i det forhold vi når frem til demokratiet og den frihed vi i dag nyder så godt af og som eksporteres nu til resten af verden, alle vil ha det, men konservative og religiøse kræfter modsætter sig selv sagt denne udvikling.

Mennesket i Kristus er ikke en del af naturen, men naturen er en del af mennesket, mennesket er altså i eigenweltsk forstand et mikrokosmisk væsen. At se kun objektivt på det, som om vi er kun en del af naturen og endda en elendig sølle lille ubetydelig del, medfører tab af virkelighed, vores eigenweltske suveræne ubetingede numinouse virkelighed. Nøjagtig det Kant har ridset så smukt op for os så vi alle kan forstå det og som afføder en Hegel og Marx, en Schopenhauer, Nietzsche og eksistentialismen, ikke mindst den franske (Descartes og Kant er populære i fransk filosofi).

Dybt ironisk: Lad os dog bare blive kvindske feminine føjelige og passive og give op og resignere og sige vi skal jo gå i opløsning som en dråbe i havet før eller siden, så hvorfor ikke træne i denne demens og død i god tid, i denne selvopgivelse som den nyreligiøse, new age buddhismen gør eller som Bjørn og Simon gør med deres epikuræiske fornøjelser der medfører lede, kvalme og afsmag, før eller siden, hvorfor stimulanser og psykofarmaka blive det opium den klasse tyder til.

du er feminin arne, ekstrem endda og det er bjørn og simon også, og ja alle store eksistentialister siger at om man ikke har en medfødt stor vitalitet og stærk natur, da ender man i denne form for determinisme, fatalisme, epikuræisme og religiøsitet og man magter ikke det moderne menneskes opgave og udfordring, at forholde sig til friheden kreativ og konstruktiv.

Man is a slave because freedom is difficult, whereas slavery is easy. Berdyaev.

Og noget Erich Fromm også om noget har behandlet, ikke mindst i bøgerne: "Flugten fra Friheden"; "Menneskets hjerte, dets enestående evne til godt og ondt"; "Sjælsharmoni og Moral" (en bog alle bør læse iøvrigt).

Hverken du arne, bjørn eller simon eller ærkeenglen michael, I magter opgaven, I er føjelige og veg og nogle svæklinger.

Mange kærlige hilsner HansKrist.