Hej du..
Du har i årevis siddet på debatter og agiteret med storslåede religiøse anekdoter som du finder ”åh så inspirerende”, men for hvad? Jo, du sidestiller konsekvent din religiøse tro med dine egne forestillinger om videnskabers begrænsninger, hvorfor spørgsmålet indlysende er, om du forestiller dig dine religiøse trosanskuelser som et attraktivt alternativ til viden og faktiske kundskaber indenfor div. videnskaber, det være sig biologi, astro-, geo- og højenergifysik m.m. Hvad er pointen med den slags, hvad mener du i grunden Arne?
Ar det virkelig så vanskeligt for dig at begribe så enkle og indlysende fornuftige spørgsmål? – næppe! Det vanskelige består derimod for dig i erkendelsen af, at der hverken er hoved eller hale i de trosanskuelser (som er faktiske påstande!) du altid hæver til skyerne. I den forbindelse har nogen bare fået overbevist dig om at en sidestilling med videnskaber skulle give den religiøse tro status. M.a.o. kan den ikke stå alene, uden netop at fremstå som det rene og skære nonsence. Akkurat samme forhold gælder dine meninger om rationalitet og logik, for her tror du ligeledes at dit irrationelle livssynsfundament får særstatus alene fordi du skaber en forestilling om rationalitet som et onde overfor et decideret virkelighedsfjernt og usammenhængende irrationelt livssynsparameter der ikke på noget tidspunkt kan stå selv. Man kan sådan set sige, at du bare misbruger menneskelige kundskaber og egenskaber til ingen verdens nytte – fx spilder du folks tid, og har reelt intet at give retur for tanker og indlæg fra debattører der faktisk kan oplyse dig. Ja du forventer sgu tilmed en respekt for dine synspunkter..;)
Når det kommer til det psykologiske aspekt, da er også dér det religiøse fuldstændig unødvendigt. Mennesker kan jo sagtens skabe en sammenhængende forståelse af dem selv i kontakt til kulturen omkring dem såvel som indsigt i naturen i dem med et fredfyldt sind som konsekvens. Det er der faktisk stor fornuft i. Det er på ingen måde nødvendigt at kaste sig ud i ”inspirationer” fra østlige elle vestlige religiøse anekdoter om universelle guddommeligheder iført alskens blændværk, hvorfor spørgsmålet selvfølgelig også her er, hvad den slags skal til for?
Akkurat samme forhold gælder dit mantra om ”ingenting kommer af ingenting”, for også dette er bare et kreationistisk påhit der flytter fokus til hullerne i osten. For idéer om noget guddommeligt er stadigvæk ugyldig som præmisse og kan derfor slet ikke flettes ind i astrofysikkens arbejde imod en gradvis sammenhængende viden om universet og dets tilblivelse. M.a.o. har dine inspirerende guddommeligheder (selv om du nok så kækt ifører dem andre klæder) overhovedet intet at gøre i denne forbindelse. Heller ikke her er gudetroen et attraktivt alternativ til videnskabeligt arbejde, og må derfor sættes udenfor døren. Så når vi gradvist har fået div. himmelnisser fra buddhaen til jesusser udenfor døren, hvad tror du mon så der er tilbage at inspireres af Arne – naturen og mennesket selv, som det faktisk optræder og fremstår? Hvorfor bruger du ikke superlativerne dér? ;)
Mvh
Simon
Redigeret af Simon (06/07/2011 13:58)