Hej Arne..

"Dit sidste indlæg skuffer mig. For mig ser det ud, som om du undviger at "bekende kulør" - til fordel for at "skyde mig en hel masse i skoene".

- Hvis du nu læser de spørgsmål der knytter sig til fornuftige forklaringer vedr. de meninger du fremfører, da vil du få meget svært ved i dine egne indlæg at finde et eneste forsøg på at besvare de spørgsmål jeg stiller dig. Det er sandt Arne. Du virker ikke interesseret i at fordybe dig i fornuftige forklaringer der kan begrunde og dermed skabe en sammenhængende forståelse af det livssyn du nærer en forkærlighed for, og det er dette der gør det du videre skriver..."Og jeg mener at have forstået, at du ikke vil gå længere end så langt, som din fornuft rækker", til en absurditet uden reference til essensen i det jeg forsøgte at forklare dig.

"Jeg hævder f. eks. ikke, at den måde, jeg oplever verden på, skal påtvinges andre".

- Det er for det første vigtigt, at du selv er istand til at vise andre mennesker en begrundelse for det du mener om livet, verden osv., ellers har det ingen betydning.

Når du starter dit indlæg på en debat med at tilskrive 4 kategorier: "Der er kun én religion: kærlighedens, Der er kun én kaste: menneskeheden, Der er kun ét sprog: kærlighedens sprog, Der er kun én Gud: Han er over alt", og derefter skriver "En tiltalende religion, synes jeg". Og siden retter henvendelse til ateister med idéen om, at dette nok måtte tilfredsstille deres livssynsbetragtninger; da bevæger du dig i høj grad ud imod at hævde og formene, at denne religion må være interessant for andre mennesker, hvorfor præsentere den, hvis det ikke er tilfældet? ;)

"Som jeg ser det, bliver en fortsættelse af dialogen en "ørkenvandring", hvis ikke vi får en afklaring".

- Du har slet intet ønske om at forklare dig Arne. Det er dét du gennem 4-5 indlæg har vist. Du fortsætter bare blindt med at berette lidt om, at du da finder glæde ved dit og dat, osv. Men hvad skal nogen bnruge dét til? Begrunder du med dine følelser den stillingtagen til Sai Babsens overnaturlige forestillinger som han dels gjorde til hele menneskehedens anliggende og som du dels tager til dig og tydeligt bekender dig til her; er dine "glædesbeskrivelser" begrundelser Arne?

Hvis ikke du selv kan se komikken, så ka' jeg love dig for at jeg kan ;)

Det eneste der var lidt interessant her, var hvilke begrundelse du mon havde for at flere af de ting du skrev. Men i og med at jeg intet har set, da må jeg vel bare gå udfra at der intet findes. Så iden forstand, er den netop nok ikke så meget længere...;)

Men tak for snakken uanset Arne - og lad endelig ikke den anonymes eller andres idéer om konfliktforhold mellem selve debattører få betydning. Det er meninger og deres begrundelser der kan være interessante her, ikke pers. bag. God aften til dig.

mvh
Simon

Lige et lille P.s: Når idéer fra de gamle livssynsparametre pludselig dukker op i senere kulturer og folk begynder at udtrykke meninger om disses interessante indhold, da er det ovenud vigtigt at man netop skaber relevante begrundelser for, hvorfor netop man selv mener at meningsindholdet belyser noget interessant i nutiden, og ikke mindst evner at belyse hvorfor!
Det er noget af dette jeg mener du mangler at sigte imod. Du fik en reference til Camus, fordi hans litt. netop beskæftiger sig med den skæbne mennesket i mødet med sig selv må tage stilling til, som forudsætning for at finde sine egne fødder og skabe sig selv - meningen. Og dette berører hele den tidsånd der var før og under anden verdenskrig, hvor Sartre var en anden interessant forf. du måske kunne synes interessant at beskæftige dig med. Men grunden til at Camus modtog Nobelprisen, en anerkendelse man ikke får helt uden begrundelse (!) var nok, at en ubarmhjertelig kritik der samtidig skabte en tomt, fra hvilken der atter kunne bygges meningfylde. På den tid havde det stor betydning - hvilket nogle af de ældste debattører kan erindre sig lidt om. Men selv meningsløsheden, Arne, strækker sig ud imod det at levere solide begrundelser for netop meningerne vi har - og det var som sagt dem jeg var interesseret i at se, ikke hvad du føler her og dér, for det at føle, gør vi alle og med stor intensitet. Kærligheden i sig selv kan ikke være formålet, formålet må have en mening. Jeg synes du skulle se lidt på hvad det er for visioner/illusioner du fremmer, og siden forsøge at beskrive hvorfor du mener disse er et nødvendigt fundament for mennesker omkring dig. For hvad du føler, beretter kun historien om noget du påvirkes af.

Hej Arne..

Ok. Lad os ta’ det fra bunden:

”Jeg hævder f. eks. ikke, at den måde, jeg oplever verden på, skal påtvinges andre, men jeg hævder, at den er min måde”.

- Forklar os, hvad du mener andre mennesker skal anvende din oplevelse af verden til, m.a.o. en sammenhæng mellem dine oplevelse af og verden selv?

mvh
Simon

P.s.: det er dig der sætter meninger til skue, til hvilke jeg stiller en række spørgsmål Arne - og til hvilke jeg grundlæggende belyser nogle forhold der har en sammenhæng med menneskets verdensbillede, - og det er disse spørgsmål jeg forventede du havde taget stilling til, for hvad er ellers meningen med at agitere for livssynsidéer der vedr. hele menneskeheden, kærligheden og gudesyn? ;)

Hej Arne..

"Det er min gode ret, og dine krav om logiske forklaringer er, for mig at se komplet latterlige".

- Der er m.a.o. ingen mening med at du viser din glæde over (også) Babaens religiøse idéer. Din glæde har det allerbedst uden mødet med krav om fornuftige forklaringer der så kan illustrere relevansen mellem det du glædes over og selve verden omkring de mennesker du kaster dine historier ud på. Det var så meningen med dét…

Glæde kan vi finde i kontakt til alverdens eksisterende forhold omkring os, kærligheden finder vi derimod imellem mennesker der skaber indbyrdes relationer. Men hvorfor nogen skulle glæde sig over verdensbilleder uden relation til verden omkring os, det kan jeg m.a.o. ikke forvente at få en fornuftig forklaring på fra dig, Arne. Og det var så meningen med debatten der forsvandt, hvorfor jeg siger tak for snakken..;)

Mvh
Simon

"To explain the unknown by the known is a logical procedure; to
explain the known by the unknown is a form of theological lunacy."
[David Brooks, "The Necessity of Atheism"]