|
0
registrerede
19
gæster og
76
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: ole bjørn
Emne: Re: Kærlighed og hykleri.
|
En særlig art af hykleri udgøres af hvad man kan kalde "videnhyklere". For at forstå dette begreb, må vi først fastslå, hvad begrebet viden dækker over. Enkelt kan det siges, at viden er summen af de menneskelige erfaringer, der stemmer overens med virkeligheden, d.v.s. de forståelige sammenhænge der findes mellem årsag og virkning til alle objektive fænomener i universet, her forstået som de begivenheder, der ville finde sted, selv om der ikke fandtes mennesker.
Viden er altså modsætningen til alle former for overtro eller religiøs tro, hvor der ikke objektivt kan påvises en sammenhæng mellem årsag og virkning på begivenhederne. F.eks. findes der ingen sammenhæng mellem eksistensen af universet og påstanden om, at det er skabt af et væsen med kraft til at styre materien efter behag. Derimod er der en tydelig sammenhæng mellem menneskelig "indbildningskraft" og troen på guder og troen på engle og dæmoner og andre fantasivæsener.
Den menneskelige hjerne er uhyre kompliceret, og den har vist sig at være i stand til på samme tid at rumme viden på nogle områder og erstatte den med tro på andre områder. Viden er, hvad der hjælper os til at overleve. Tro er, når hjernen ikke kan forstå, hvordan tingene hænger sammen. Det har gjort viden til den mest eftertragtede egenskab hos mennesket, og derfor er den også blevet genstand for hykleri, for det er jo naturligt at stræbe efter at blive anset for at være vidende.
Videnhyklere er alle, der påstår at forstå nogle sammenhænge, som ikke kan bevises. Det kan være svært at afgøre, om denne forståelse er til stede, især hvis videnhykleren citerer mennesker, som hævdes at være eksperter på det pågældende område, men der er alligevel visse tegn, der kan vise, om der er tale om videnhykleri.
Hvis nogen påstår, at forlængst afdøde personer er klogere og mere vidende end nutidens specialister, som klart mener noget andet, er der tale om hykleri. Hvis man f.eks. mener, at Freud eller Jung forstod sig bedre på psykologi end den nyeste forskning på området, eller at Karl Marx's økonomiske teorier var rigtigere end nutidens forklaringer, er der helt klart tale om en videnhykler. Den menneskelige viden øges nemlig hele tiden, og vi bliver derfor hele tiden i stand til at give mere præcise forklaringer på alt, hvad vi kan konstatere har virkelighedskvalitet.
Det betyder også, at fortidens filosoffer med garanti tager fejl i deres fremstilling af virkeligheden, for de havde ikke det kendskab, som vi har i dag. At påstå at gamle filosoffer og religiøse prædikanter forstod verden bedre, end vi gør i dag, er udpræget videnhykleri, så det er et af de bedste tegn på, at vi har at gøre med en videnhykler.
At blive klog på verden er en langvarig proces, og der findes ingen genveje til forståelse. Videnhykleren søger at lade som om, at han har denne forståelse, ved at dække over sine mangler med striber af fagudtryk og ved at citere udvalgte påstande af kendte forskere i det håb, at ingen af dem, han/hun vil imponere, kender til modargumenterne.
Det gør det let at gennemskue videnhykleren. Kun den, der forstår et problem, vil være i stand til at beskrive det, så det stemmer med erfaringerne i virkelighedens verden, og dertil kræves ikke byger af fagudtryk eller citater fra fortidens viden på området.
I mit næste indlæg skal vi se lidt nærmere på kærlighedshykleriet, og om hvordan man afslører det.
Mvh
Ole Bjørn :o)
|
|
|
|
