|
1
registreret
(1 usynlig),
29
gæster og
1500
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: VÆREN - IKKE-VÆREN
|
Hvorfor hænger du dig i kristendommens dogmer???
Hvad har det med det kristne trosliv og dets spiritualitet at gøre???
INTET
Det er uvedkommende. Men dogmatik og systematik må enhver da gerne gå op i, men det kræver det store kørekort.
Som kristen er TROEN og TROSLIVET ikke på dogmer, som det ej heller er på Bibelen.
Men dogmatik og systematik og ja Bibelen er enhver da velkommen til at beskæftige sig med og det kan der komme meget spændende og endda nyttig viden ud af.
Men igen igen igen, det er ikke hvad TROEN, det kristne trosliv og SPIRITUALITET overhovedet er hængt op på. Det er irrelevant, og ufatteligt at du hænger dig i disse dogmer, som om de er troens genstand, nøjagtig ligeså ufatteligt som bibelfundamentalisterne kredser og kredser omkring konstant at Bibelen er hvad der er troens genstand.
-0-0-0-0-
Det er mange år siden jeg bad jer om at læse "Troens Dynamik" af Paul Tillich.
Paul Tillich:
The worth "faith" cannot be applied to the Christ unless it is taken in its biblical meaning of a Spiritual reality in itself.
The faith of the Christ is the state of being grasped unambiguously by the Spiritual Presence.
Her vil jeg ikke skrive mere, da jeg har skrevet ufatteligt meget om hvordan TRO - det kristne trosliv og dets SPIRITUALITET skal forstås.
-0-0-0-0-0-0-
Men Arne du havde et spørgsmål rettet til mig om 1 Kor 13 og jeg svarede dig begge gange, og en tredje gang bad jeg dig læse min synopsis eller sammenligning Paulus og Jung, da dette indlæg er principielt vigtig, såvidt dette at forstå kristendommens tro og spiritualitet og forstå Paulus.
Du burde læse det indlæg Arne! Og gør du det, får du et udbytte. Tikka burde også læse det og ja Gerth og ABC.
Og her er et kopi:
I Rom 8 forklarer Paulus at Gud kender os og vores behov (dybeste anliggende her i livet) bedre end vi selv gør hvorfor det er vigtigt at vi overlader til Gud at bede i os, at vi lader Ånden (Guds Ånd) bede og arbejde i os (1)*, frem for at lade munden plapre, løbe. Da vil Guds Ånd åbenbare KRISTUS HEMMELIGHEDEN, hvem vi mennesker er i og med Gud fra tidernes morgen. Mennesket i Gud og mennesket med Gud, i naturens have med adgang til livets træ i midten = i center = cor = HJERTET.
Igen Jung forlanger det samme:
the conscious ego must surrender to a higher force, the Self (the Imago Dei or center and totality of the psyche).
Jung forlangte eller havde som metode at vi skulle gå i proces med det ubevidste, hvor Gud os Selv er at finde.
The Two Million Year Old Self: the Imago Dei or center and totality of the psyche.
Stevens postulates that the two million-year-old Self lives within the dark subterranean labyrinth of the psyche. He reveals how dreams illuminate the blackness of the primeval underworld, allowing us to discover the ageless Self in this prehistoric archetypal world.
an important and timely reflection on how we must befriend the two million-year-old within and put this ancient collective wisdom into action to save ourselves, our entire human family, and our earth. We need to realize that the two million-year-old Self will continue to survive only if we survive.
-0-0-0-0-0-0-
(1)*:
Vi ser det samme i 1 Kor 2 også her er det Ånden, Guds Ånd, der gør arbejdet for os og åbenbarer hvem vi mennesker er i og med Gud = KRISTUS HEMMELIGHEDEN = mennesket i og med og ved Gud.
Vi har ikke fået verdens ånd, men Ånden fra Gud, for at vi skal vide, hvad Gud i sin nåde har givet os.
1 Kor 2:
Citat:
Dog, visdom taler vi om blandt de fuldkomne, men ikke en visdom, som er af denne verden eller fra denne verdens forgængelige herskere. Hvad vi taler om, er Guds hemmelige visdom, som var skjult, men som Gud allerede før tidernes begyndelse havde bestemt skulle føre os til herlighed. Den visdom har ingen af denne verdens herskere kendt, for havde de kendt den, ville de ikke have korsfæstet herlighedens Herre. Men som der står skrevet:
Hvad intet øje har set og intet øre hørt,
og hvad der ikke er opstået i noget menneskes hjerte,
det, som Gud har beredt for dem, der elsker ham,
det har Gud åbenbaret for os ved Ånden. Thi Ånden ransager alt, selv Guds dybder. For hvem ved, hvad der bor i mennesket, undtagen menneskets egen ånd? Således ved heller ingen anden end Guds ånd, hvad der bor i Gud. Vi har ikke fået verdens ånd, men Ånden fra Gud, for at vi skal vide, hvad Gud i sin nåde har givet os. Og om dette taler vi ikke med ord, som menneskelig visdom har lært os, men med ord, som Ånden har lært os, og vi tolker det åndelige for åndelige.
Et sjæleligt menneske tager ikke imod det, der kommer fra Guds ånd; det er en dårskab for sådan et menneske, og det kan ikke fatte det, for det bedømmes kun efter Åndens målestok. Det åndelige menneske derimod bedømmer alt, men selv bedømmes det ikke af nogen; for »hvem kender Herrens tanker og kan belære ham?« Men vi har Kristi tanker.
-0-0-0-0-0-
Både Paulus og Jung hævder at vi mennesker ikke umiddelbart kender os selv, ved hvem vi selv er, men Gud kender os, vi er kendt af Gud, og Guds Ånd vil åbenbarer KRISTUS HEMMELIGHEDEN hvem vi mennesker er fra tidernes morgen i og med og ved Gud (før syndefaldet, før mythos og logos tvillingerne gik hver til sit, se (2)*) og Jung siger at ubevidste Gud Selvet gemmer på vores potentialer og hvem vi er i vores essens. The Two Million Year Old Self: the Imago Dei or center and totality of the psyche.
(2)*:
Myten er uadskillelig fra sproget, og ligesom Logos betyder Mythos oprindeligt ord eller tale.
Sproget føder Logos og Mythos som tvillinger, men efter fødslen går de hver til sit (lateraliseringen: højre venstre hjernehalvdels arbejdsdeling og differentiering via den kulturelle sproglige skoling og opdragelse næste generation); Logos bliver den rationelle tale kommende fra en logisk objektiv ånd, der forestiller sig verden uden for sig selv; Mythos konstituerer den subjektive, enestående og konkrete diskurs ved en ånd, som er vokset sammen med verden og oplever den som sit indre. Senere blev Mythos og Logos modsætninger idet Mythos forekom Logos at være som en fabel, en legende blottet for sandhed, og Logos syntes for Mythos at være kødløs abstraktion, noget ydre i forhold til de dybere realiteter. Edgar Morin (parentesen er dog min).
Arkeånden.
De to tankegange, den rationelle og den mythologiske, der er tæt forbundet i de arkaiske civilisationer, udvikles sideløbende i de historiske civilisationer og kan indgå i en forbavsende symbiose i vores moderne civilisation. Først og fremmest har den rationelle og den mythologiske tankegang fælles oprindelse; dermed mener jeg ikke blot ånd/hjerne i almindelighed, men de grundlæggende principper, der styrer åndens/hjernens operationer.
Mythologien er menneskelig. Dyrene er i deres beregninger uvidende om myten,og kan derfor forekomme mere logiske end vi med vores erkendelse. Man har længe troet, at myten var en primitiv illusion, født af en naiv anvendelse af sproget. Man må imidlertid forstå, at myten afslører en stadig levende Arketanke og ikke så meget en arkaisk forældet tanke. Myten stammer fra det, man kan kalde Arkeånden, som ikke er nogen tilbagestående ånd, men en Bagvedliggende Ånd, som i overensstemmelse med den stærke betydning af ordet Arke hænger sammen med de oprindelige kræfter og former i forbindelse med de hjernemæssige-spirituelle aktiviteters principielle og grundlæggende aktiviteter dér, hvor de to tanker endnu ikke er adskilt.
1. Den bagvedliggende Ånd er en gordisk hjerne-spirituel knude, hvor ikke blot de tankegange endnu er forenede, men hvor også:
- det subjektive og det objektive endnu ikke er adskilt
- repræsentationen smelter sammen med den repræsenterede ting (som det er en oversættelse af);
- sproget endnu ikke har adskilt det påpegende og det påkaldende, det prosaiske og det poetiske. Edgar Morin
|
|
|
|
