1
registreret
(1 usynlig),
29
gæster og
1500
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: VÆREN - IKKE-VÆREN
|
Hej Tikka. Du skrev:
I forhold til Mathæus 6:27+34 er der jo tale om Jesu ord, men de er måske ikke så autentiske som ”din” meddelelse fra træikonet af Jesus?
Matthæus-citatet var: Så vær da ikke bekymrede for dagen i morgen; dagen i morgen skal bekymre sig for det, der hører den til. Hver dag har nok i sin plage. Mit svar: Bortset fra at Matthæus-citatet på mig virker noget "snusfornuftigt", så er jeg jo ikke kristent troende, men inspireret af en side af kristendommen: kærligheden. Autenticitet er således ikke her relevant for mig.
Jeg skrev:
Om Nivana-idéen er relevant her ved jeg ikke, men man forholder sig dog i det mindste til jeg'ets forsvinden. Du svarede:
Når du dør, forsvinder jeget også - helt af sig selv – Alt hvad der er dig dør. Min replik: Her er du vist ikke i overensstemmelse med kristendommen. På nettet fandt jeg dette:
Hvad Bibelen derimod er meget tydelig omkring er, hvad der sker på et ganske bestemt tidspunkt efter døden. Den dag, hvor Gud lader denne verden ophøre og skaber en ny verden, sker der noget afgørende med alle mennesker, lige meget hvornår de så dør: alle skal opstå og få et fysisk legeme igen.Derefter kommer dommen hvor menneskets valg i dette liv afgør, hvor det kommer til at være i evigheden. De mennesker, der er døde i troens livsforbindelse med Gud, vil leve i den nye verden, hvor der er endnu bedre end i Paradiset (frelsen). De andre mennesker vil leve en tilværelse borte fra Gud og hans lys og liv og glæde (fortabelsen).Dette er meget kort Bibelens og dermed kristendommens svar på, hvad der sker efter døden. Det kan lyde så koldt og faktuelt det med frelse og fortabelse, men hoved-pointen for de kristne til alle tider er netop at få fortalt om frelsens mulighed og at få så mange som overhovedet muligt til at vælge Gud! men dine ord om den fuldstændige forsvinden, virker på mig mere overbevisende, og det er så dér, vi er tilbage til mit udgangspunkt: Er det muligt at forholde sig harmonisk til egen fuldstændige forsvinden? Og jeg mærker allerede, at dét at have emnet i fokus, det hjælper! Gad vide, om det er dødens tabu, der er den store hindring for harmonisk død. Nirvana-idéen - fri af reinkarnations-idéen - er måske slet ikke så fjern og uopnåelig.
M.v.h. Arne
|
|
|
|