|
1
registreret
(1 usynlig),
29
gæster og
1500
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: VÆREN - IKKE-VÆREN
|
Hej Simon jeg kan godt tilslutte mig hvad du skriver og det ville fx Paul Tillich også kunne og ja han gør det endda i hvad han skriver, han er/var tydeligvis bevidst om alle dine kritikpunkter der for 100 år siden.
Det der er mit problem med jer alle er at I for mig at se ikke overhovedet forstår den religiøse spirituelle dimension, men I omgør det hele til noget sludder om at tro noget tvivlsomt og ubeviseligt. Men tro har aldrig været sådan at forstå. Dette er noget der skete efter reformationen at tro blev identificeret med at tro noget der står i en bog eller tro på Kirkens dogmelære (men det er og bliver nu engang aldrig vores tros genstand), og så endda forstå det bogstaveligt som en idiot der ikke kan adskille det spirituelle fra naturvidenskabelige fysiske forhold ved verden, vores omverden, og som ligeledes ikke kan adskille det sindslige subjektive fra det spirituelle, den spirituelle dimension der altid rummer mennesket i dets totalitet, menneskets i verden værens totalitet.
Den religiøse spirituelle dimension dækker kort og godt over at mennesket har uopdagede eller uerkendte enorme sjælskræfter der rammer det, der kan ramme det, centralt så det anslår os i vores totalitet, manifesterer sig i vores hele i verden værens totalitet som menneske, hvor det altså ikke blot er noget subjektivt der kommer til udtryk.
Hvis vi ikke har personligt kendskab til den religiøse spirituelle dimension som jeg beskriver det ovenfor så burde vi holde vores kæft, fordi betydningen af alle de begreber der bruges indenfor den religiøse spirituelle dimension får vi i så fald galt i halsen, og de bliver sat op overfor det objektive uafhængige af os som subjekter, hvilket er utilladeligt indenfor den religiøse spirituelle dimension hvor det subjektive og objektive altid er samhørende, aldrig må adskilles (også derfor spirituel helbredelse er fuldstændig anderledes end helbredelse indenfor lægevidenskab der glemmer patienten (de subjektive), og kun vil relatere til objektive forhold som oftest ved den menneskelige biologi). Vi kan her ikke adskille subjektive og objektive forhold, altså selv og verden, det objektive må og kan ikke adskilles.
Det menneske der forstod hvad jeg her skriver ville få en åbenbaring, ja hele dets liv ville stå i et nyt forklarelsens lys og det ville aldrig mere ævle bævle i årevis om det religiøse spirituelle som I/vi har gjort i årevis så jeg indimellem er ved at få spat, og tænker, er det da virkelig så svært at forstå, vores den religiøse spirituelle dimension.
Punkt 1 kære ven, venner, du har i dig som essens eller potentiale enorme sjælskræfter, men disse gemmer sig for dig, de er uerkendte og/eller i det ubevidste for dig. Det religiøse spirituelle drejer sig alene om at gå på jagt efter disse enorme sjælskræfter som vi alle ihvertfald i glimt har erfaret lidt af, ingen mennesker lever så sindsligt fornuftigt, fanget i sin egen endeligheds elendighed (timelighed), at det ikke har erfaret fra tid til anden det evigtgyldige sande og betydningsfulde sådan rent menneskeligt set, de spontane suveræne livsytringer manifestere sig på overvældende uimodståelig vis hvor vi formår at blive os selv løse og/eller fri af os selv (transcendere eller overgå os selv) uden at miste os selv, og det er heri vi finder disse enorme sjælskræfter jeg omtaler. Forholdet til vores enorme sjælskræfter, de spontane suveræne livsytringer (= Ekstatisk Fornuft i Tillich's terminologi), vores essens og potentialer, kan gennem et religiøst spirituelt engagement udvikles og udbygges gennem hele livet. Og det er mirakuløs og kan hæve ethvert menneske ud over sig selv og op over sig selv, for nemlig er det herigennem vi overgår os selv eller overvinder os selv og vores dorskhed og forfaldenhed, sygdom, tristhed og depression og mismod, fortvivlelse og håbløshed.
Vi må ikke lyve for hinanden hvorfor vi bør tale jævnt og enkelt og forståeligt om de her forhold som jeg gør det, fordi Paulus har forlangt det og bandlyst al blind tro og uforståelig snak om de spirituelle forhold der gælder vores liv. Måske er en og andens niveau blot at det forstår at humøret kan være meget svingende og ikke lige godt hver dag. Jamen så begynd der, så se at få gjort noget ved forholdet, for det er åbenbart på det niveau du er i religiøs spirituel forstand. Vi må aldrig gøre tingene sværere end de er.
Vh Hans-Kristian eller HansKrist.
|
|
|
|
