1
registreret
(1 usynlig),
28
gæster og
1453
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Evolution eller skabelse eller...
|
Hej ABC.
Jeg fik vist ikke rigtig svaret dig på dine faktisk ultimative krav om "noget efter døden".
Her er min indstilling den, at jeg er taknemmelig for, at jeg overhovedet får "noget", mens jeg lever.
Jeg er jo klar over, at der er mennesker, der lider så meget af fysiske eller psykiske smerter, så at de må foretrække at ophøre med at eksistere, men alle vi andre, synes jeg, har grund til ydmyg taknemmelighed - og til fryd - der kan føde kærlighed - til verden (som vi jo selv er en del af), og til livet - taknemmelighed for, at vi overhovedet er.
Det fører mig ikke til en indstilling, hvor jeg overvejer, om verden er god nok til mig, men til en indstilling, hvor kærligheden til livet, som det er, fører mig til at ønske at gøre mit bedste - for verden - og for mig selv. At det så ikke altid lykkes lige godt ændrer jo ikke derved 
Når jeg så ser i Wikipedia's orientering om Søren Kierkegaard - en orientering, som jeg går ud fra er rimeligt pålidelig - så er jeg uenig i det sidste af hans "stadier på livets vej":
Religiøsitet B. Den lidenskabelige og åndeligt krævende tro er det ultimative stadie, hvor personen indser det paradoksale og absurde i det kristne gudsbegreb: Gud fødes som menneske (Jesus), for at dø på korset og opstå igen, så menneskeheden frelses fra dets synder. Ét er at tro trods "det paradoksale og absurde", det kan godt være OK, synes jeg, men at indskrænke troen til det mest fundamentale alene i den kristne tro, det vil jeg ikke være med til 
M.v.h. Arne
|
|
|
|