|
1
registreret
(1 usynlig),
28
gæster og
1453
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Angst – Tro – Håb – Kærlighed
|
Selvfølgelig skal der forskes seriøst i religion, især i årsagen til at nogle mennesker forkaster virkeligheden til fordel for en fantasi om overnaturlige væsener
religiøsitet har ikke nødvendigvis noget at gøre med at forkaste virkeligheden, og virkeligheden er ej heller et entydigt begreb som størrelse (du har vel læst Wittgenstein ikke?).
religiøse scorer endda højere omkring virkelighedsforankring, som de er mindre fordomsfulde, som de udviser større medmenneskelighed og konkret engagement i samfundslivet end folk ellers (dem undersøgelserne har sammenlignet dem med). Flere undersøgelser må komme til, sådan arbejdes der videnskabeligt med disse spørgsmål.
religion må studeres nøgtern og ja videnskabeligt må vi gå til værks, vi kan ikke bruge skrækeksemplerne (såvel som autoritær religiøs overtro) til ret meget, da disse eksempler ikke har noget med religion at gøre som det praktiseres hos folk flest. Religionskritik er indbygget i de fleste religioner. For stort set ingen religiøse ønsker at leve i blind tro, som at tro noget usandsynligt der gør at virkeligheden må forkastes (ikke engang middelalder teologerne gjorde dette), dette har intet at gøre med ægte religiøsitet, spiritualitet (transcendens; det der overgår, eller befinder sig udenfor, skal søges udenfor, vores hverdagsbevidsthed, som bevidsthed (tænk bare på psykoanalysens opdagelser såvel som Heideggers eksistential ontologiske undersøgelser såvidt "das man" i forbindelse hans "sein zum tode" (væren til døden; leven-hen-imod-døden))).
der er ingen grund til at blive bange (foruroliget og ophidset) for at fænomenet religion og de hertilhørende folks spirituelle praksis kommer under videnskabelig lup og undersøgelse. Hverken ateisten eller den religiøse burde have noget at frygte, være bange for. Det burde være i begges interesse at der kommer forskning med ind over.
"A fresh perspective... offers plenty to challenge skeptics and believers alike." Michael Gerson. The Washington Post: sagt om Andrew Newberg og Mark Robert Waldman: "How God Changes your Brain; "Breakthrough findings from leading neuroscientist".
Hilsen HansKrist.
der er slet ingen grund til at vi hidser os op, lad os i stedet for gå videnskabeligt til værks og tale roligt og besindigt velovervejet om tingene, om fænomenet religion og om folks spirituelle praksis, lige fra bøn til meditation, over mindfulness til positiv tænkning etc etc.. Rigtig mange moderne mennesker har disse forhold med inde over deres liv, også en hel del udenom et Gudsbegreb. For andre er begrebet Gud uundværligt da det er det mest dynamiske begreb de kender til, som hos Hegel fx, hvor det intet har at gøre med en indbildt størrelse som michael nu har nævnt det to gange, det er trods alt Hegel der har skrevet Åndens Fænomenologi, og skriver man en sådan afhandling, har man styr på hvad der er indbildning og ikke indbildning.
Det er også af altafgørende vigtighed at vi forstår en gang for alle at når der er tale om religion, teologi og religionsfilosofi, så er vi tænkt med i forbindelse virkeligheds -forståelsen. Dette er ikke tilfældet i ret mange af naturvidenskabernes virkelighedsbilleder, her skal mennesket, subjektet, os selv, netop ikke tænkes med, da det skal være ren objektivitet. Blandt andet derfor har vi brug for folk som Paul Tillich (Schelling og Heidegger) og ja Hegel. Og ja vel også hysterikeren eller neurotikeren, den vægelsindede reflektionssyge, Kierkegaard, kan vi bruge til noget, selv om han ikke har tyskernes mere omfattende og systematiske virkeligheds forankrede syn, hvor vi mennesker tænkes med, hvor subjektet er tænkt med og det i vores i verden væren, 1): i forhold til (Umwelt) naturen og vores varetagelse alt det materielle (føde (agerbrug og husdyrbrug); tøj; husly; fremstilling af værktøj og teknik); 2): i forhold til Mitwelt, den sociale og politiske verden; 3): i forhold til Eigenwelt (Selbstwelt) den private verden; 4): i forhold til Überwelt (kultursfæren, videnskab, noosfæren, ideernes verden, teoriernes verden; eller Popper's verden 3), det er i den sammenhæng at Heidegger siger at sproget er det hus vi bor i og ikke kan falde ud af.
|
|
|
|
