annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 20959472
Åndelig Føde 2726320
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2646563
Så er der linet op... 1981641
Jesu ord 1677655
Galleri
Rødhus strand efterår
Hvem er online?
1 registreret (1 usynlig), 28 gæster og 1453 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Skriv et nyt svar.


Smilies Opret hyperlink Opret link til e-mailadresse Tilføj billede Indsæt video Opret liste Fremhæv noget tekst Kursiv tekst Understreg noget tekst Gennemstreg noget tekst [spoiler]Spoiler tekst her[/spoiler] Citer noget tekst Farvelæg noget tekst Juster skifttype Juster skiftstørrelse
Gør tekstruden mindre
Gør tekstruden større
Indlæg ikon:
            
            
 
HTML er slået fra.
UBBCode er slået til..
Indlæg valgmuligheder








Som svar til:
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Angst – Tro – Håb – Kærlighed

Videnskab.dk har jo ikke just til opgave at at drive religiøs missionsvirksomhed, men derimod at se videnskabeligt på alverdens forskningsområder - og heriblandt naturligvis også menneskers religiøsitet.

Den nok for de fleste af os overraskende opdagelse af en statistisk signifikant sammenhæng mellem religiøsitet (af næsten enhver art) og livets længde, som Harold G. Koenig synes at have fundet, ser ud til at have inspireret også dansk forskning:
Research in Faith and Health (som Videnskab.dk henviser til):
Citat:
I flere sociologiske undersøgelser bekræftes det, at ca. 65 % af den danske befolkning har en gudstro. Antallet af erklærede ateister ligger omkring 5 % [1]. 57 % oplyser, at de undertiden beder en bøn (en stigning fra 50 % i 1999) og 26 % anfører, at de beder hver dag [2]. Selvom danskere er anderledes troende end fx den amerikanske befolkning, hvor langt flere går i kirke, synagoge eller moske end i Danmark, er danskerne således ikke irreligiøse, men måske snarere religiøse på en anden, mere privat måde [1]. Eftersom international forskning har påvist sammenhænge mellem religiøsitet og nedsat sygdomsrisiko, øget livslængde og bedre mestring af sygdom, vil det være af interesse også at undersøge sammenhænge mellem tro og helbred i Danmark og herunder belyse eventuelle forskelle mellem danske og internationale forhold.
og
Citat:
Indtil for få år siden har der i Danmark imidlertid kun været begrænset opmærksomhed i relation til troens mulige betydning for forholdet mellem sygdom og helbred, f.eks. som beskyttende faktor mod sygdom og som ressource til mestring af livstruende sygdom. Kræftpatienter rapporterer således om en utilstrækkelig forståelse for og støtte omkring eksistentielle og religiøse forhold i deres møde med de sundhedsprofessionelle. Dette fremgår af resultaterne fra en stor danske survey-undersøgelse fra 2006, Kræftpatientens Verden. På spørgsmålet om kræftpatienter har “savnet nogen form for rådgivning, støtte, hjælp eller andet vedrørende åndelige, spirituelle eller religiøse overvejelser” svarede 18 %, at det havde været et problem og 13 procent at det ikke havde været optimalt.
Videnskab.dk henviser også til en anden af deres artikler:
Citat:
Samfundsklasse bestemmer din religion: Er du fattig, så tror du på astrologi og healing - er du rig, så tror du på individets indre kraft og udviklingspotentiale. Forklaringen skal søges i vores samfundsstruktur.
og
Citat:
Magtesløs underklasse
»Resultatet er klart. Er du en af dem, som ikke kan leve op til markedskræfternes hårde konkurrencevilkår, så er din erfaring, at du er magtesløs over for udefra kommende kræfter. Om produktionen på din arbejdsplads flyttes til udlandet, og du derfor mister dit job, eller om regeringen skærer i din overførselsindkomst, er beslutninger, som du ikke har mulighed for at påvirke« siger Lars Ahlin og bevæger sig straks videre til religionen.

»Når du føler dig magtesløs i dit eget liv, så er du tilbøjelig til at vælge en religion, som bekræfter denne magtesløshed.«

Og det magtesløse menneske tiltrækkes i særlig grad af folkereligiøsiteten, fremfører religionsforskeren. Den indeholder nemlig et bredt udvalg af trosmæssige overbevisninger, der som fællesnævner har troen på overnaturlige kræfter, som styrer livet, og som den enkelte ikke kan påvirke.

»Troen på for eksempel astrologi og clairvoyance er stærkt overrepræsenteret hos underklassen, fordi du her har at gøre med magter udefra, som bestemmer, hvordan dit liv udfolder sig. Denne overbevisning stemmer godt overens med din sociale erfaring af, at andre styrer dit liv« siger religionssociologen og tilføjer:

»Vi prøver således at få vores hverdagserfaringer legitimeret og retfærdiggjort gennem den type religiøsitet, vi vælger«
samt
Citat:
Den frie middelklasse
Et tilsvarende billede tegner sig når Lars Ahlin ser på middelklassen. Her er den gennemgående erfaring, at du selv kan skabe dit liv og ved egen kraft bestemme, hvordan dit liv skal se ud.

Nutidens store middelklasse er dermed også forklaring på, at new age religiøsiteten er vokset enormt. Parolen inden for new age er nemlig troen på, at du indeholder en indre kraft, som gennem selvindsigt kan udfoldes og derigennem føre til succes på både det personlige, men også det materielle plan.

»Når dine erfaringer på det sociale plan fortæller dig, at du selv er herre over dit liv - at du ved egen kraft skaber dine muligheder i livet, så kan new age religiøsiteten bekræfte dette livssyn og legitimere din umiddelbare opfattelse af livsforløbet« pointerer Lars Ahlin.
(Lars Ahlin er lektor og ph.d. ved religionsvidenskab, Aarhus Universitet)

Religion og religiøsitet som videnskabeligt forskningsområde er temmelig nyt - og spændende - synes jeg.

Og når man ser de "goder", som religiøsitet iflg. videnskaben synes at byde på i artiklen fra Videnskab.dk:
- mere lykkelige
- færre hjertesygdomme
- lever længere
- flere sociale forbindelser
- færre negative følelser
- flere positive følelser
- lever sundere
- er mindre depressive
- dør sjældnere af hjertekarsygdomme
- mere mening og mere formål med livet
- mere håb
- tilgiver mere
- oplever større taknemmelighed og kærlighed til medmennesker
- ryger mindre, drikker mindre, dyrker mere motion
- har et bedre immunforsvar
- har mindre stress

så er det jo ved at være dér, hvor de religiøse kan inspireres til medfølelse med de ikke-troende blinker

Når jeg spø'r mig selv om jeg er religiøs eller troende, så er jeg i tvivl.
Jeg er ateist i den forstand, at jeg ikke accepterer vi menneskers gudsforestillinger, men jeg opfatter kosmos som et mirakel - og fornemmer at få del i de religiøse "goder" blinker

M.v.h. Arne smiler
Seneste indlæg
Lys
af Anonym
12/03/2025 12:54
Ramadan
af somo
11/03/2025 13:12
Hvad er meningen?
af Hanskrist
05/03/2025 10:46
Den religiøse spirituelle dimension
af Hanskrist
04/03/2025 19:19
Vigtige præciseringer
af somo
27/02/2025 18:20
Nyheder fra DR
En række pander solgt siden 2020 tilbag..
12/03/2025 19:59
Togbusser forlænges her til aften
12/03/2025 19:26
Siumuts formand trækker sig efter valgn..
12/03/2025 19:16
Pakistans militær om kapret tog: Alle g..
12/03/2025 19:05
Storbritannien udviser to russiske diplo..
12/03/2025 18:21
Nyheder fra kristeligt-dagblad.dk
Medie: Putin besøger Kursk for første ..
12/03/2025 18:24
Minister vil ikke undtage udlandsdansker..
12/03/2025 18:20
Møder om våbenhvile rykker til Moskva ..
12/03/2025 18:04
Der findes mange metoder til selvforglem..
12/03/2025 18:00
Stegepander solgt siden 2020 tilbagekald..
12/03/2025 17:46