1
registreret
(1 usynlig),
189
gæster og
239
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Intuition
|
Hej Treram.
Når du hævder, at intuition er vildledende og ikke vejledende (for nu at sige det kort), så ser det jo ud til, at du er uenig med folk som Einstein og de to Niels Bohr folk, jeg citerede ovenfor. Det er jo din gode ret, men det er vel værd at notere sig, at naturvidenskabelig forskning faktisk benytter sig af intuition og ikke vil undvære denne evne.
Nu er det jo ikke sådan, at det er et valg mellem enten intuition eller fornuft - tværtimod bruges fornuften jo til at efterprøve intuitionen - hvor det er muligt.
Det får mig til at tænke på fænomenet entanglement (klik). Her ser det da ud til, så vidt jeg ved, at fornuften i første omgang må give op, og det spændende kunne jo være, om der er nogen, der har så gode intuitive evner, så at der kunne blive noget - en intuition - som fornuften kunne arbejde videre med.
Jeg gætter, at din åbenlyse modvilje mod at anerkende intuition, som en værdifuld menneskelig evne, har at gøre med, at vi jo faktisk ikke rigtig kan fatte, hvad intuition er - ja vi kan jo dårligt nok give en nogenlunde dækkende beskrivelse.
Og når vi kommer ud i de områder, hvor fornuften nok aldrig vil kunne hjælpe os - såsom hvorfor verden er, og hvordan den i virkeligheden er, hvordan den er "i sig selv" - så har vi jo ikke rigtig andet end intuition til at hjælpe os i vores nysgerrighed - og ingen mulighed for at efterprøve intuitionerne (Det er vel det, du stort set og med foragt kalder "at være troende")
Vores grundlæggende nærmest totale uvidenhed om eksistens kan vel være skræmmende - og kan vel få os til at afvise emnet - men der er jo også den anden mulighed: at være åben for alle intuitioner herom.
Det er det sidste, jeg går ind for - ikke ensidigt fanatisk troende, men åben for alle intuitioner, idéer, visioner, fantasier om det vidunderlige: at vi er
M.v.h. Arne
|
|
|
|