|
1
registreret
(1 usynlig),
29
gæster og
1500
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Tro
|
Arne:
hvor den tidlige kristendom satte Faderen over Sønnen og Helligånden,
Nej den tidligste kristendom vi har kendskab til er Paulus Breve og her er der balance i tingene - hvor Gud virker lige stærkt og godt som Gud FADER og "i Kristus" SØNNEN som Gud SØN og som Gud HELLIGÅNDEN.
Gud er lige stærkt og autentisk i de tre måder vi har erfaringer og virkelighed med Gud. Det er en og samme Guds Skaber Ånd der virker og gør sig gældende i de tre gængse måder vi har virkelighed og erfaringer (og fællesskab) med Gud. Bofællesskab og kommunikations eller BØNS fællesskab med Gud.
Der er ikke mere Gud Skaber Ånd i Gud FADER end der er "i Kristus" - i SØNNEN - der er lige meget Gud Skaber Ånd i begge ifølge Paulus og Johannes Evangeliet. Iøvrigt er der ingen FADER (faderskab) uden SØN, så alene deri findes løsningen.
Der er ikke mere Gud i et af de tre måder vi har virkelighed og erfaringer med Gud. Så simpel eller enkel er det - er treenigheden. Så kom ikke og sig at HansKrist ikke kan sige tingene på en forståelig enkel måde.
Praksis styrer fuldstændig hos Paulus der ikke vil godkende dogmer - da det er Ånden (Guds Skabende Levendegørende Ånd) der gør levende og dogmer slår os ihjel. Det står sort på hvidt hos Paulus.
Det er jo genialt det der - huttilihut - det er teologiens Michael Laudrup af et genistreg. Der er mål der er scoret.
Senere efter Paulus - da Paulus dør og kirken begynder at udarbejde en dogmatisk rettroenhed er der mange forskellige synspunkter på samme tid.
Så du kan ikke skrive sådan som følger her:
"hvor den tidlige kristendom satte Faderen over Sønnen og Helligånden"
Nogle dogmatisk tænkende kristne mennesker hævdede hvad du skriver og andre sagde noget andet
Og det er rigtig at det dogmatisk abstrakt teoretisk skolastisk fik betegnelsen Filioque problemstillingen.
Men dette er de dogmatiske teologers manglende paulinske forståelse det kristne trosliv og dets SPIRITUALITET der gør at vi får Filioque og Teodice og hvor mange Engle der kan stå på spidsen af en nål.
Dette Filioque og Teodice og hvor mange Engle der kan stå på spidsen af en nål har intet at gøre med TRO og TROEN i kristendommen - intet at gøre med det kristne trosliv og dets SPIRITUALITET.
Noget jeg tidligere har drøftet med dig.
Og hvis du vil være konsekvent overfor dig selv og din egen erfaring så har du jo selv fået meddelelsen om at ingen mennesker bliver frelst, erfare en healing og Guds Kærlighed og Guds Fred der overgår vores forstand (berørt af Gud (for dit vedkommende det guddommelige)) igennem dogmerne. Husk nu hvad du selv har skrevet. At det var så stor en overraskelse at man ikke skulle tage dogmerne alt for alvorlige kan kun skyldes du ikke kendte til Paulus. For her er det børnelærdom eller paulinsk ABC begynder undervisning.
Jamen HansKrist hvis det kristne trosliv og dets SPIRITUALITET hverken er at tro på Bibelen fra a - z eller tro på kirkens dogmatik hvad pokker var det så hos Paulus og Jesus???? I urkristendommens tid??
Læs de 3 næste "dialog bokser" og I har svaret:
Paul Tillich, systematic theology
What is the source of faith? The only possible answer is: "God himself as Spiritual Presence. Every other answers would degrade faith into a belief, an intellectual act produced by will and emotion.
The word "faith" cannot be applied to the Christ unless it is taken in its biblical meaning of a Spiritual reality in itself (det jeg betegner som Kristusvirkeligheden).
The faith of the Christ is the state of being grasped unambiguously by the Spiritual Presence.
Paul Tillich, systematisk teologi
Hvad er kilden til tro? Det eneste mulige svar er: "Gud selv som åndelig nærvær. Ethvert andet svar ville nedbryde troen til en tro, en intellektuel handling frembragt af vilje og følelser.
Ordet "tro" kan ikke anvendes på Kristus, medmindre det er taget i sin bibelske betydning af en åndelig virkelighed i sig selv (det jeg betegner som Kristusvirkeligheden).
Troen på Kristus er tilstanden af at blive grebet utvetydigt af det åndelige nærvær.
Den franske teolog André Gounelle definerer TROEN:
henviser til Guds aktive tilstedeværelse i mig, et nærvær, der griber mig, virker mig, forvandler mig, sætter mig i fællesskab med Gud.”
Luther:
Tro er et guddommeligt værk i os, som forvandler og føder os på ny ud af Gud. Den døder den gamle Adam, og gør os af hjerte, sind, tanker og alle kræfter til helt andre mennesker.
Oh, troen er i sit væsen en så levende, skabende, virkende og mægtig ting, at det er umuligt, at den ikke uafladeligt gør godt. Den spørger heller ikke, om der er gode gerninger at gøre, men inden man når at spørge, har den gjort dem og er altid virksom. Citat slut (hentet fra luthers fortale til Romerbrevet).
Faith is further the 'mighty creative thing' in us and the strongest of affects, most closely akin to the Greek 'enthusiasm' It even takes over all the functions which all 'enthusiasts' from Paul onwards have ascribed to the 'the Spirit'; for it is 'faith' that transform us inwardly and brings us forth anew. Rudolf Otto
Troen er desuden den 'mægtige skabende ting' i os og den stærkeste af affekter, nærmest beslægtet med den græske 'begejstring' Den overtager endda alle de funktioner, som alle 'entusiaster' fra Paulus og fremefter har tillagt 'Ånden'; for det er 'tro', der forvandler os indadtil og bringer os frem på ny. Rudolf Otto
Paul Tillich:
it is not the spirit of the man Jesus of Nazareth that makes him the Christ, but that it is the Spiritual-Presence, God in him, that possesses and drives his individual spirit. This insight stands guard against a Jesus-theology which makes the man Jesus the object of Christian faith.
the Christian message that it is Jesus as the Christ in whom the New Being has appeared.
Paul's Spirit-Christology, which emphasizes that "the Lord is the Spirit" and that we do not "know" him according to his historical existence (flesh) longer, but only as the Spirit who is alive and present.
This saves Christianity from the danger of a heteronomous subjection to an individual. The Christ is Spirit and not law.
det er ikke ånden hos mennesket Jesus fra Nazareth, der gør ham til Kristus, men at det er det åndelige nærvær, Gud i ham, der besidder og driver hans individuelle ånd. Denne indsigt står vagt over for en Jesus-teologi, der gør mennesket Jesus til genstand for kristen tro.
det kristne budskab om, at det er Jesus som Kristus, i hvem den Nye Væren (de nye Skabninger vi er i Kristus qua Gud Helligåndens vidunderlige forunderlige gerninger med os) er dukket op.
Paulus' Åndelige-Kristologi, som understreger, at "Herren er Ånden", og at vi ikke "kender" ham efter hans historiske eksistens (kød) længere, men kun som Ånden, der er levende og nærværende.
Dette redder kristendommen fra faren for en heteronom underkastelse af et individ.
Kristus er Ånd og ikke lov.
-0-0-0-0-
Mange Kærlige Hilsner HansKrist
PS:
Trosfrihed står og falder med at Arne fortsætter med at behandle dig HansKrist fair (som han har gjort i et par indlæg senest) og at Tikka og Thomas ikke ignorerer dig HansKrist.
Hvis disse kriterier opfyldes har vi Trosfrihed der kører på skinner og det vil kun være et spørgsmål om tid og der kommer flere nye til stedet.
PPS:
og hvor ville folk gøre sig selv en kæmpe tjeneste ved at orientere sig i dette dit indlæg her. Det burde være pensum litteratur.
|
|
|
|
