|
0
registrerede
6
gæster og
171
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Det 5. bud
|
Lukas:
Men mine fjender dér, som ikke vil have mig til konge, før dem herhen og hug dem ned for mine øjne.
som Luther havde et brev han ville have fjernet fra Nye Testamente, så siger ordene ovenfor af Lukas mig ingenting, og de er så afskyelige at jeg som en anden Luther ønsker dem ud af Nye Testamente.
Men som kristen er jeg jo ej heller hængt op på og skal stå til ansvar for eller føle mig forpligtiget på hvad der står på hver eneste linje i Bibelen - min tro har, eller mit kristne trosliv og dets spiritualitet, har intet med dette at gøre som Luther jo også skriver der hvor han folder ud for os hvordan TRO skal forstås.
Kristendommen er ikke en bogreligion, hvor vi bare kan slå op og citere fra, som om ordene var fortid. Derfor bekender vi også at vi tror på den Hellige almindelige Kirke og ikke den hellige almindelige bog. Det er en bespottelse mod Ånden bare at gentage Bibelens ord ufordøjede, som om Ånden ingenting betyder.
Det strider mod Ånden at gøre Bibelen til en bog, man bare kan citere fra... Det er gentagelsen der strider mod den levende Ånd, fordi gentagelsen gør ordene til fortid, og Helligånden bliver hjemløs.
Vi skal ikke kendes på citaterne fra fortiden men på de frugter vi sætter her og nu.
Bibelen vil ikke være død fortid, men levende og åndende nutid. Bibelen skal derfor med et gammelt ord granskes - fordøjes og fortolkes. Enhver tid og person skal selv stå inde for ordene. Vi er nødt til at sætte os selv på spil, så er der liv og ånd. Men at gemme sig bag ordene er åndløs. Sognepræst Lisbeth Kjær Müller (gift med Mogens Müller som jeg har skrevet en del om her på det sidste).
I er et Kristus-brev, der er blevet til ved vores tjeneste, ikke skrevet med blæk, men med den levende Guds ånd, ikke på tavler af sten, men i hjerter, på tavler af kød og blod.
En sådan tillid har vi til Gud ved Kristus. Ikke at vi af os selv duer til at udtænke noget, som kom det fra os selv; at vi duer til noget, skyldes Gud, som også har gjort os duelige til at være tjenere for en ny pagt, ikke bogstavens, men Åndens; for bogstaven slår ihjel, men Ånden gør levende. 2 Kor 3
Nu er der ihvertfald ført bevis for at om vi piller Ånden (Helligånden eller Guds Ånd) ud af ligningen så eksisterer der ingen kristendom eller ingen kristne mennesker.
At være kristen er at være i Kristus - de Nye Skabninger (eller nye mennesker vi er) gennem Gud Helligåndens forunderlige vidunderlige gerninger med os - Helligåndens frugter og gaver - der er en naturlig del af vores Helliggørelse.
At læse om Helligåndens Frugter og Helligåndens Gaver hos Paulus siger ligesom alt om at uden disse er der ikke det der ligner kristendom eller kristne mennesker.
Har ej heller hørt et menneske kunne være kristen udenom Helligånden. Det er jo en fuldstændig vanvittig ide at det skulle være muligt.
Det er jo selve nerven sjælen eller hjertet eller essensen i hvad det vil sige at være kristen.
At vi i Kristus både har Helligåndens gaver og frugter men ikke bare disse gaver, vi har også giveren; selveste Gud Vor Himmelske Far i Kristus. I Kristus er Gud kommet os nær som virkelighed. Det er Helligånden der gør Gud til en nærværende virkelighed i vores liv.
hvem ved, hvad der bor i mennesket, undtagen menneskets egen ånd? Således ved heller ingen anden end Guds ånd, hvad der bor i Gud. Vi har ikke fået verdens ånd, men Ånden fra Gud, for at vi skal vide, hvad Gud i sin nåde har givet os. Og om dette taler vi ikke med ord, som menneskelig visdom har lært os, men med ord, som Ånden har lært os, og vi tolker det åndelige for åndelige. 1 Kor 2 som Carl Gustav Jung var så begejstret for.
kun for åndelige mennesker kan vi drøfter de her forhold, et sjæleligt menneske vil ikke tage imod disse åndelige åbenbaringer hvorfra stammer vores kendskab til hvad der bor i Gud og hvad Gud i sin nåde har givet os.
|
|
|
|
