|
0
registrerede
17
gæster og
137
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Vor Far i himlene
|
Hej Tikka.
Jeg har fulgt med i denne tråd og fristes omsider til en replik til dit start-indlæg: #41621 - 23/10/2023 23:14.
Jeg forstår jo godt behovet for det guddommelige i form af en menneskelignende faderfigur, som vil én det godt, som man kan bede til, som for nogle fører til begejstring, for andre (typisk for muslimer) til underkastelse, som er god og retfærdig, som er verdens skaber (vel også Satans - den faldne engels - skaber?), og som vi kalder Gud.
Men for mig er en sådan "superfader" en - synes jeg - smålig ønskedrøm.
Der er jo ret meget andet i verden end os mennesker, og i dette univers - så vidt som vi evner at opfatte det - kan vi mennesker på denne planet i denne galakse vel dårligt være mere end en bagatel.
Men selv om samtlige os mennesker kun er en bagatel, så er vi dog en del af miraklet - vidunderet - den værende verden.
I hvert fald for en tid.
(Vi er måske i færd med at udrydde os selv i hovmodig grådighed - og i hvert fald når solen brænder ud - det sidste brint er blevet til helium - ophører denne klode jo med at eksistere - om ca. 5 milliarder år.
Og sandsynligheden for, at vi finder vej til en anden egnet klode at leve på - den er jo nok ikke stor - det er nok mere sandsynligt, at vi længe før udryddes som art af andre grunde.)
For mig er det vigtige, at jeg er en del af miraklet, den værende verden - for en tid.
Jeg bilder mig ikke ind på nogen måde at kunne forstå det, og jeg tror heller ikke, at det er dét, jeg skal.
Men det, at opleve at være en lille bitte del af miraklet - og at føle kærligheden til det - og i det - det oplever jeg som meningen med mit liv.
Først nu går det op for mig, at det var dén kærlighed, jeg oplevede foran en Kristus Ikon for mange år siden - og tillige opfattede, at jeg godt kunne kaste dogmerne overbord.
Dermed er kristendommen faldet for mig.
Men jeg oplever umiddelbart, at kærligheden i kristendommen er en del af det inderste i miraklet: Verdens Væren.
M.v.h. Arne Sandhedens Mirakel: Verdens Væren. Agnostisk pan"teist" - ydmyghed, mådehold, harmoni, indsigt, medfølelse, omsorg, kærlighed  
|
|
|
|
