1
registreret
(1 usynlig),
29
gæster og
1500
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Tro, håb og kærlighed
|
Paulus' ord om kærligheden, der er citeret i denne tråd, er for mig det smukkeste og den væsentligste kvalitet i kristendommen. Det gav mig tillige den idé at undersøge begrebet: Kærlighed, hvor jeg i DEN STORE DANSKE fandt dette:
Det er Paulus, der er ophav til Bibelens, og verdenslitteraturens, måske mest besættende ord om kærlighed: "Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind. Den gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag. Den finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden. Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt. Kærligheden hører aldrig op. Profetiske gaver, de skal forgå; tungetale, den skal forstumme; og kundskab, den skal forgå. For vi erkender stykkevis, og vi profeterer stykkevis, men når det fuldkomne kommer, skal det stykkevise forgå. (...) Endnu ser vi i et spejl, i en gåde, men da skal vi se ansigt til ansigt. Nu erkender jeg stykkevis, men da skal jeg kende fuldt ud, ligesom jeg selv er kendt fuldt ud. Så bliver da tro, håb og kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærligheden" (1.Kor. 13,4-13).
Hvad har en sådan kærlighed med forholdet mellem mennesker at gøre? På den ene side: Intet, for den kærlighed, der aldrig hører op, er jo ikke af denne verden, hvor vi kun erkender som i et spejl — oven i købet af den slags mangelfulde, tågede spejle, som var det eneste, man kendte på Paulus' tid. På den anden side:
Alt, for nok er det, Paulus her beskriver, Guds grænseløse, betingelsesløse kærlighed, hvormed han elsker menneskene, hans nåde eller agape, men Paulus beskriver den med samme ord, som indgår i befalingen til menneskene, at de skal elske hinanden (Joh. 15,17), og til den enkelte, at "du skal elske din næste som dig selv" (Matth. 19,19). Nok bør mennesket i kristendommen ikke, som i inspiration fra Platons eros, stræbe efter at være som guden, men den uselviske kærlighed, som her kræves, er dog på den anden side menneskets udgave af Guds agape. og
Oplevelsen af kærlighed Men kærligheden unddrager sig forståelse. Skønt vi ser ud til at kunne bringe kærligheden på begreb, skønt vi kan se, hvordan den er formet af historiske og sociale omstændigheder, så den tager sig forskellig ud til forskellige tider, så blegner det dog alt sammen i forhold til oplevelsen af kærlighed. Her er det så, det undrer mig, at der i kærlighed mellem mennesker ikke nævnes begreber som: Omsorg og indsigt. Og endnu mere undrer det mig, at kærlighed til denne værende verden - dette ufattelige mirakel - slet ikke nævnes.
Det går ikke for godt med den medmenneskelige kærlighed her på denne klode - og kærligheden til kloden er desværre stort set fraværende
M.v.h. Arne Sandhedens Mirakel: Verdens Væren. Agnostisk pan"teist" - ydmyghed, mådehold, harmoni, indsigt, medfølelse, omsorg, kærlighed
|
|
|
|