|
0
registrerede
12
gæster og
117
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: jenle
Emne: Re: MENNESKENE HAR SÅ MANGE MÆRKELIGE TING FOR
|
Dine tanker om hvad et paradigme er, har sikkert slået debatverdenen med dyb beundring.
Duoen Bjørn og Jenle, debattens intellektuelle svar på Gøg og Gokke, gav i går en formidabel opvisning i pardans i min nye tråd om kulturelle paradigmer. Når jeg lægger op til diskussion af kulturelle paradigmer, så vil duoen hellere snakke om noget andet, nemlig videnskabelige paradigmer.
Om paradigmer
1. Paradigme, (af gr. paradeigma 'eksempel', af para- og deigma 'bevis'), inden for lingvistikken det system af sproglige elementer, som kan indsættes på samme plads i en sproglig sammenhæng, fx et ords bøjningsformer. Ved at anvende datidsformen regnede i stedet for nutid i det regner altid om mandagen foretager sprogbrugeren et såkaldt paradigmatisk valg;
2. Paradigme, videnskabsteoretisk grundbegreb, især præget af Thomas S. Kuhn.
Til definitionen af videnskab hører ifølge Kuhn, at den altid udføres inden for et bestemt paradigme. Et sådant består af nogle grundlæggende metafysiske antagelser om virkeligheden, af en standard for videnskabelig rationalitet og argumentation samt af mønstereksempler på løsninger af videnskabelige problemer. Den videnskabelige udvikling sker gennem såkaldte revolutioner, der opstår, når anomalier, dvs. uløselige problemer inden for paradigmet, ophobes, således at paradigmet til sidst bryder sammen, hvorefter et nyt paradigme afløser det gamle; et paradigmeskift. Fx kan overgangen fra den newtonske fysik (den klassiske fysik) til de einsteinske teorier eller til kvantemekanikken betegnes som et paradigmeskift.
Det er Kuhns omdebatterede påstand, at paradigmer altid er indbyrdes inkommensurable, dvs. at de er usammenlignelige, da de kun kan måles med forskellige mål.
3. Paradigmeargumentet , almindelig, men omstridt argumentationsform i dagligsprogsfilosofien, vendt imod filosofisk skepticisme. Ud fra en henvisning til åbenlyse (paradigmatiske) eksempler på en korrekt og faktisk sprogbrug, hvori det pågældende udtryk indgår, hævdes det, at så må dét, som udtrykket betegner, også eksistere. Fx bruges udtrykket "fri vilje" korrekt i nogle situationer og forkert i andre, hvorfor man hævder, at så kan man heller ikke benægte, at der findes en fri vilje. Man kan fx indvende, at argumentet kun kan vise, at det er korrekt (på dansk) i visse situationer at tale om en "fri vilje", men ikke, at der faktisk findes en fri vilje.
(Delvis frit fra DSDE)
Hr. Ipso sine Facto! Du puster dig desværre op uden at have hverken den nødvendige eller den tilstrækkelige faglige basis for dine vindbøjtelagtige postulater.
Du vil tilsyneladende gene regnes blandt de ypperste blandt lægfolk i tilgangen til de videnskabsbaserede emner. Derfor bør udvise en noget større ydmyghed, når du udtaler dig om disse emner. For ofte afslører du dig som en kaglende hane med lånte fjer.
|
|
|
|
