|
1
registreret
(1 usynlig),
20
gæster og
181
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Tro i en bibelsk NT betydning
|
Se det indlæg jeg her svarer på og der findes en redegørelse for hvordan vi må forstå TROEN i en Ny Testamentlig urkristen Paulinsk sammenhæng.
Troen har ikke dogmet (troslæren), trosbekendelsen - eller forkyndelsen (evangeliet) kerygmaet (Jesus Kristus er Herre) som sin genstand.
Den kristne tro er altså ikke en tro på dogmer, trosbekendelser eller evangeliet, men en tro på Gud som Abraham fx er kendt for.
Paul Tillich:
The worth "faith" cannot be applied to the Christ unless it is taken in its biblical meaning of a Spiritual reality in itself.
The faith of the Christ is the state of being grasped unambiguously by the Spiritual Presence.
Dogmerne og trosbekendelserne og evangeliet udspringer af den TROENs virkelighed med Gud vi erfarer; the state of being grasped unambiguously by the Spiritual Presence - Gud Helligåndens overvældende uimodståelige virkelighed og nærværelse i vores liv.
Iøvrigt kan ingen sige Jesus er Herre undtagen ved Helligånden. 1 Kor 12.
Nu når vi ikke skal eller kan tro på dogmer og trosbekendelserne
og evangeliet kerygmaet - hvad pokker skal de så gøre godt for???? Jo som et udtryk for vores gudserfaringer (erfaringer af Åndens nærværelse og virke i vores liv), et sprogligt enkelt og ret klart formuleret udtryk for disse vores gudserfaringer.
Men igen den Ny Testamentlige urkristne paulinske forståelse tro har ikke disse vores sproglige skriftlige gudserfaringer som troens genstand, troen er nemlig på Gud selv som vi erfarer Gud suverænt og spontant og ubetinget, åbenbaret på ekstatisk vis, gennem Åndens nærværelse og virksomhed i vores liv.
Troen er altså en åbenbaret gave vi skænkes nemlig at Gud åbenbarer sig for os igennem sin Hellige Ånd, Helligånden.
Alt hos Paulus drejer sig om TROs Begivenheden Kristus, den Gud Helligåndens Ny Væren og Virke/Virkelighed og Liv ind i verden begyndende ret for alvor ved mennesket Jesus. Den immamens og inkarnationsvirkelighed, KristusVirkelighed, forening Gud og mennesket ved Guds Ånd, vi i nådig forløsning er skænket i Jesus Kristus viser sig at være allestedsnærværende og alletiders, til alle tider, virkende efter Jesus død, derfor Kristus er opstanden, Kristus lever, KristusVirkeligheden eller inkarnationen forsætter i kraft af Gud Helligånden.
|
|
|
|
