0
registrerede
82
gæster og
1072
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Ateisme
|
Tilføjelse:
Du skr. videre: "Folk har igennem tiderne troet på et utal af guddomme. Vi kender vel navne på omkring 6.000 til 8.000 guddomme, hvoraf flere hundrede, måske tusinde, har været de, som skabte universet. Religiøse mennesker er ofte - næsten altid - helt uvidende om, hvor enormt universet er og nægter at erkende, at deres religiøse skrifter indeholder fejl af en så uintelligent karakter, at de ikke kan være givet af en guddom, som 'lever i himlen' — skulle være alvidende og som skulle have skabt det hele."
- Det ér nu også lidt af et areal at administrere, så det har nok ikke været en gud for meget. Straks værre må det ha' været at opdage, at gudebeskrivelserne også ekskluderede hinanden, og så opleve en skide udbrydergruppe der pludselig inkluderer samtlige græske guder som attributter tilhørende en kristen general, dér på hvælvingen - lidt henad princippet i den socialdemokratiske gruppe: vi der jo ved hvad der er bedst for hin enkelte, må jo nok hellere overtage beslutningen for jer alle - jamen. måske de "personlige kristnes" gud ligefrem er socialdemokrat (?).
"At en guddom er 'absolut' er i strid med alle erfaringer, der viser at når en guddom mister sine tilhængere, forsvinder guddommen og bliver, i bedste fald, til en erindring om et navn og en fortælling. — Ingen guddom er absolut, alle guddomme forsvinder over tid. De ægyptiske guddomme holdt i mange årtusinder, men har i dag ingen tilhængere og er nu blot myter."
- Den populære gud dyrket i en samtid, har ved hjælp af fantasien afstukket universets grænser i en given kultur. Kulturer forandres jo ikke over natten, ikke meget ændrer sig grundlæggende i en levealder. Mennesker og dyr ér bare ikke særlig begejstret for store forandringer i habitatet. Ny viden kan være nok så revolutionerende, stillet overfor en gammel kulturs værdisyn, men forstår man ikke at sandsynliggøre perspektiverne i den nye viden med fornuftige beskrivelser, da vil den ikke optages i kulturen, sandsynligvis kun ses som en trussel - jeg tænker ikke på elektronisk grej, men på en grundlæggende forståelse med betydning for livet, der kan forandre selve levemåden. Selve idéen om guddommelige entiteter som førstebevæger er forlængst afvist, guder indgår ikke i beregningsmodeller noget sted - udover i religiøse troendes fejlberegning af troen som et værdifuldt værktøj - og er i realiteten et mémes dønninger ell. muskelkramper. Hvad fremtidens kulturformer derimod vil generere af værdisyn, vil formentlig også læne sig opad en sandsynlig virkelighedsanskuelse, men guder som kulturfænomen er jo ikke et særlig gamle, hvis man tænker på tid i forbindelse med evolution, hvor fantasien virkelig kommer på overarbejde. Så at forestille sig endnu større tidsrum, som gruppen af glade troende med et skuldertræk gør det, viser netop noget om fantasiens begrænsning, og det er jo en sjov tanke - at mangel på fantasi ka bevirke så fantastisk en fattigdom i virkelighedsorientering. Men det er måske i realiteten sagens kerne?
mvh Simon
|
|
|
|