|
0
registrerede
13
gæster og
1464
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Jesus - Sex - Samaritaner
|
Hej Arne og Tikka
Apropos Joakim Stender, så har han og Naser Khader og Marie Høgh stiftet:
Paulus Selskabet
I den anledning skrev de en kronik i Kristeligt Dagblad:
Paulus er godt selskab
Debat: Paulus er godt selskab.
GOOGLER MAN, hvad der har ændret verden, er det hjulets opfindelse. Trykpressen med løse typer fik også en kolossal betydning. Ligeledes krudtet og internettet. Men verden er også blevet drejet i en anden retning gennem genier, der er dukket op som blomster, der presser sig gennem sprækker i asfalten.
Blandt dem er apostlen Paulus. Der er ingen person, bortset fra Jesus, der med sine tanker, sin lidenskab, sin ihærdighed og sit mod har været i stand til at ændre verden så meget som ham. Uden Paulus havde vi i de vestlige lande ikke tænkt og handlet, som vi gør. Det demokrati og den frihed og lighed, vi oplever, er et resultat af Paulus" ord om, at det ikke kommer an på at være jøde eller græker, på at være træl eller fri, på at være mand og kvinde, for I er alle en i Kristus Jesus. Der havde heller ikke været to milliarder kristne uden apostlen.
I ØJEBLIKKET OPRETTES det ene selskab efter det andet. Vi skal producere os lykkelige. Staten har sørget for iværksætterstøtte. Men vi har også brug for åndelige selskaber, der henter andet end økonomisk styrke til samfundet. Sådanne selskaber findes. Blandt andet Søren Kirkegaard Selskabet, der har fokus på filosoffen Søren Kierkegaard. Men i dag, den 29. juni, hvor store dele af den kristne verden fejrer apostlen Paulus, får Danmark Paulus Selskabet stiftet af os tre kronikører. Det undrer os faktisk, at ingen andre har taget initiativ til dette før.
DET ER TANKEVÆKKENDE, at der hverken i de nordiske lande eller vores naboland Tyskland har været eller er et selskab, der vil arbejde for at gøre Paulus tanker tilgængelige i skolen, konfirmandundervisningen, på universitetet og i offentligheden, så han fortsat kan være til provokation og opbyggelse.
Det skyldes måske, at Paulus aldrig har været godt selskab. Ligegyldigt hvor han kom hen på sine missionsrejser, fik han problemer. De fleste steder var han i livsfare. Han blev stenet, pisket, fængslet, drevet på flugt og endte med at få sit hoved hugget af. Hans situation er meget lig den, mange forfulgte kristne oplever i dag. Men det var ikke kun blandt hedninger og jøder, han ikke var godt selskab. Da han efter sit syn ved Damaskus omkring år 36 tog Jesus til sig, var han for den bevægelse, der senere kaldte sig kristendommen, dårligt selskab. De jødekristne fandt ham alt for radikal, når han fremturede med, at enhver kunne modtage dåben uden omskærelse for mænd og uden overholdelse af Moselovens 613 forbud og påbud. Forhud eller ej. Spiseregler eller ej. Det betød ikke noget for Paulus.
Det altafgørende for ham var troen på Jesus Kristus som hele verdens frelser. Eller, som han siger om det budskab, han prædikede: En Guds kraft til frelse for enhver, som tror. Når apostlen fortsat synes at være dårligt selskab for en del kristne, selvom han fylder en tredjedel af Det Nye Testamente og selvom hans breve er de ældste skriftlige vidnesbyrd om Jesus, kan det skyldes, at man opfatter ham for dogmatisk, for postulerende og for indviklet i sin tankegang.
Eller kan det mon skyldes det, at han udelukkende fokuserede på det, som den kristne forkyndelse i øjeblikket forsøger at snige sig udenom på mere eller mindre elegante måder: Jesu korsfæstelse og opstandelse og de sidste tider?
I SLUTNINGEN AF 400-TALLET f.Kr.
lykkedes det grækerne at slå perserne tilbage i slagene ved Marathon, Salamis og Platæa. Hvis grækerne ikke havde kæmpet så lidenskabeligt og modigt, som de gjorde, havde vi ikke haft det Europa, vi kender i dag. Åndeligt har vi det ene ben plantet solidt i den græske antik med de første vestlige filosoffer, det spirende demokrati og al litteraturs underlag: Iliaden og Odysseen. Men Paulus gjorde, at vi har det andet ben plantet solidt i den jødisk-kristne tankegang. Hvis han ikke, som en anden græsk kriger, havde kæmpet for at få spredt evangeliet, som han ifølge egen opfattelse havde fået direkte af Jesus, var kristendommen endt med at være en fodnote i historiebøgerne.
En jødisk sekt på linje med farisæerne, saddukæerne og essæerne.
PAULUS VAR IKKE DEMOKRAT. Det vil vi selvfølgelig ikke tage ham til indtægt for. Men mange af de værdier, som vi sætter så højt i vores vestlige samfund, stammer fra ham. Vi ser en tydelig rød tråd, der går fra Paulus til nutidens lighedstanke og andre frihedsværdier. Også moralsk har Paulus haft indflydelse på den kollektive bevidsthed, som virker så selvfølgelig i dag for de fleste af os. At vi skal tage os af dem, der har mindst; at man skal have en ren samvittighed - det er nogle af de ting, som Paulus konkretiserer. Og dette var noget radikalt nyt i datiden. For datidens grækere og romere var altså ikke så civiliserede, som man måske tror. Deres barmhjertighed gjaldt kun eliten.
Denne røde tråd fra Paulus til i dag vil vi gerne synliggøre for mange flere. Paulus Selskabet ser det som sin opgave at gøre apostlen relevant for nutiden ved at fremme forskningen i ham i Danmark og udlandet. Det kunne for eksempel være interessant at få belyst/ forsket i, hvad Paulus foretog sig i årene umiddelbart efter sin omvendelse. Historien fortæller, at han tog til Arabien og opholdt sig der en årrække, men hvad han foretog sig der, vides ikke. Og hvordan han brugte Det Gamle Testamente i sine breve.
HISTORISK SET har det vist sig, at nybrud i den kristne kirke altid er sket ved at nærlæse Paulus. Det gjaldt for Augustin, Martin Luther og Karl Barth. Ingen tvivl om at nye reformer også vil have rod i apostlens tanker. Paulus Selskabet vil også rette fokus på studier af apostlens indflydelse på politik og opbyggelse og vedligeholdelse af fællesskaber.
Og endelig ser Paulus Selskabet det som en vigtig opgave at formidle apostlen gennem foredrag, udstillinger, konferencer, rejser i Paulus" fodspor og undervisningsmateriale til skoler, gymnasier og konfirmander. Alt dette skal selvfølgelig ses som et oplysningsarbejde om kristendommen som sådan - men den noget stedmoderligt behandlede Paulus er prismen for udbredelsen. Han forkyndte frelsen for de første menigheder - og forkyndelsen skal fortsat lyde gennem Paulus" ord - i det nye Paulus Selskab.
Overset er det også, at Paulus er helt central for Grundtvig - og uden Paulus var Grundtvig blevet en tandløs wienerbrødsgrundtvigianist.
Korinterbrevsprofetiens formulering om den stykkevise erkendelse, at vi ser i et spejl og i en gåde (1. Kor 13, 8-12), ligger som en slags underbevidst modus for, hvad det vil sige at være menneske, og hvad der er menneskeligt muligt at erkende på Jorden, hvor mennesket er stedt.
Dette er helt afgørende i Grundtvigs teologi og kan ses overalt i hans forfatterskab.
Korinterbrevsformuleringen rummer på en gang muligheden og grænsen for den menneskelige erkendelse og forståelse af sig selv - og en konstant påmindelse om syndens tilstedeværelse i mennesket som det dunkle og gådefulde.
Forhud eller ej. Spiseregler eller ej. Det betød ikke noget for Paulus. Det altafgørende for ham var troen på Jesus Kristus som hele verdens frelser.
|
|
|
|
