|
0
registrerede
13
gæster og
980
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Spiritualitet - skitser og udkast
|
Intelligens og visdom dækker ikke helt over det samme.
Et menneske kan have høj høj intelligens uden nævneværdig visdom.
Uden forståelse sit eget liv (især organisme liv) sundhed og lykke. Visdom er altid knyttet til vores immunforsvar.
Spiritualitet er det der forener intelligens og visdom.
Spiritualitet uden en vis grad af intelligens (kulturel begavelse) giver ingen mening, hvorfor en spiritualitet der alene bunder eller grunder i visdom vil være svært at implementere i vores kulturelle adfærd, aktiviteter.
Høj intelligens uden visdom mangler HEALING POWER.
Visdom råder over HEALING fordi det er knyttet nøje til vores immunforsvar, bygget op i overensstemmelse vores immunforsvar, selvregulering og selvskabelse (at skabe liv, altså at udvikle liv hvor det ikke naturligt understøttes eller forekommer (kulturens kilde)).
Alene gennem døs og trance (trance dagdrømmerierne) kan vi mennesker nærmer os forståelsen vores immunforsvar.
Altid i døs og trance (trancedagdrømmerierne) at vi mennesker formår at genoprette vores super immunforsvar og dermed undgå sygdomsudvikling, eller ligefrem at helbrede os selv.
I døssighed og i trance, trancedagdrømmerierne, møder vi Guds Vilje, vores egen vilje kender vi gennem vores bevidste vågne intentioner, projekter og programmer.
Den psykoanalytiske vej eller metode går over døssighed og trance, trancedagdrømmerierne og er stik modsat new age mindfulness buddhismens vej der ligger i bevidsthedens lag og ingen dyb forståelse har for ubevidste dynamiske emotionelle og motivationelle affekt forhold. Dispassion dominerer mindfulness bevægelsen, hvorimod den spiritualitet vi finder hos Paulus og Jung fx er ekstatisk, ren ekstase, "pure creative passion", et stærkt emotionelt og motivationelt affektliv, alt det mindfulness bevægelsen forsøger at undfly og ikke tør beskæftige sig med, hvilket da også gør mindfulness overfladisk og goldt, helt uden spor af kreativitet. Kreativitet er i kristendommen lakmusprøven på om det er Guds Ånd vi har kontakt til, eller som det bliver os sagt, på frugterne skal vi kendes og dømmes.
I døs og trance (trancedagdrømmerierne) er vi i underbevidstheden, har vi kontakt til ubevidste forhold: drifter og emotionelle drive og affekt forhold, vores primære affektforhold (affekter, emotioner og følelser), som fx vore dybeste motiver = motivationer = arketyper der mere end alt andet formår at udstyre vores liv med mål og mening, give vores liv den røde tråd.
Ufatteligt, når vi tænker på hvor meget af vores tid vi mennesker tilbringer i døssighed og trance, trancedagdrømmerier, hvor lidt vi omtaler forholdet, ja næsten som om vores fornuft og rationalitet ikke vil vide af dette ellers så vitale livsvigtige forhold såvidt vores sundhed og lykke. Det var psykoanalysen eller dybdepsykologien der kom med en fornufts og rationalitets kritik. Fornuften er en fin ting, blot er vi ikke i besiddelse af fornuft i den udstrækning vi tilkender os selv dette.
Tillich har sagt tingene uhyggeligt præcist, uden ekstatisk fornuft ville fornuften lide iltdøden, visne og kvæles i sin endeligheds betragtninger. I moderne demensforskning bliver dette bekræftet til overmål hver dag. Ekstatisk Fornuft er livsgrundlaget for Fornuften eller forstanden vores.
Kilden til alt liv, eller Livets Ånd, bunder i Ekstatisk Fornuft, de religiøse spirituelle ekstatiske metafysiske transcendens forhold. Vi møder forholdet lettest, eller kender forholdet bedst i forbindelse vores døssighed og tranceliv, trancedagdrømmerierne, som er kongevejen til Guds Vilje med os, sundhed og lykke, HEALING.
|
|
|
|
