1
registreret
(1 usynlig),
28
gæster og
1453
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Åndelig Føde
|
Hej Thomas. Det er nok ikke så helt let at svare fyldestgørende på dine seneste ord:
Det kunne være interessant at høre dig udfolde dit perspektiv på religioner. For jeg forstår det faktisk ikke. Men jeg vil gøre det så godt, jeg kan
Religion er jo en slags trosbundethed, og er altså dermed i modsætning til trosfrihed. Rent praktisk er det jo så en bundethed til et præsteskab - med al den dårligdom, der kan opstå, hvis præsterne forfalder til magtmisbrug og grådighed, som der jo historisk er trist mange eksmpler på.
Men for den enkelte er det jo livets store spørgsmål, det drejer sig om: Hvad er meningen med mit liv? Hvordan skal jeg leve/opføre mig? Hvad sker der, når jeg dør?
Helt tilbage i jægersamfundet fortæller Mircea Eliade om, at en gud: Dyrenes Herre holder øje med, at jægeren kun dræber, hvad han behøver som føde, og at føden ikke går til spilde (De religøse ideers historie bind 1, side 21, Gyldendal ISBN 87-00-61011-9)
Idéen om usynlige ånder eller guder er altså ældgammel - for ikke at sige oldgammel, og f.eks. hinduismens mange guder ligner vel en fortsættelse.
De monoteistiske religioner er jo præget af en faderskikkelse, og til at forklare, når den gode Gud ikke altid får det til at gå så godt, har man så en Satan, der får mennesker til at gøre noget forkert: Det onde.
For mig ser det ud som om jægernes ydmyghed i sin tid overfor naturen er gået tabt, og at det hele er indskrænket til en menneskelignende Gud, der alene har med mennesker at gøre - mens alt andet stort set ignoreres.
Min tro siger mig, at det guddommelige er større end den menneskelignende skikkelse, vi kalder Gud. Min tro siger mig, at vi skal vende tilbage til jægerens harmoni med den øvrige natur, samt at vi skal erkende, at det guddommelige ikke er noget, vi mennesker kan fatte.
Men selv om vi ikke kan fatte det, mener jeg godt, vi kan fornemme det guddommeliges væren i alt - ja endda også i os selv, når det fører til følelsen af kærlighed til alt - og til at handle derefter - så længe vi lever. Og derefter? Lad dét vente til den tid
M.v.h. Arne agnostisk pan"teist" - ydmyghed, mådehold, harmoni, empati, omsorg, kærlighed
|
|
|
|