|
1
registreret
(1 usynlig),
28
gæster og
1453
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Åndens frugt
|
Michael Falch:
I morgen udkommer en bog om min ven, den danske franciskanerbroder Theodor i Assisi. "Broder Theodor" hedder den, skrevet af Maria From og Bo Pedersen. Theodors historie er fantastisk, og hans inspirerende liv i Frans af Assisis ånd er enestående. "Guds sanger" blev Frans kaldt, da han i 1200-tallet etablerede sin orden af brødre som en protest mod kirkemagt og som en fremhævelse af nøjsomhed og livsglæde som livsidealer. Og Theodor, der både synger og danser og er meget flabet, virker som en smuk reklame for ægte, levende, humoristisk kristendom. Han skilter aldrig med sin fromhed og er en arg modstander af religiøse mørkemænd og salvelsesfuld papegøjesnak. Theodor er et omvandrende eksempel på virkningen af franciskansk spiritualitet og dens særlige tolkning af beretningen om Jesus. For mig har Theodor været en central skikkelse, som ovenikøbet frelste mig fra klostervæsnet for 15 år siden, som jeg beretter om i min nye bog, "over stregen".
-0-0-0-0-0-0-
Bemærk hvor meget det Michael Falch skriver og Theodor står for flugter min udforskning af Paulus og de paulinske urkristne menigheder og dets liv - leben og halløj - dets multikulturelle SPIRITUALITET.
BEMÆRK det med HUMØR og den urkristne SPIRIT CHRISTOLOGY vi finder hos Paulus og i menighederne. Og som jeg lige har drøftet med Tikka om.
-0-0-0-0-
Michael Falch det dejligste skønneste menneske tænkes kan - og jeg faldt pladask for ham i Toppen af Poppen.
-0-0-0-
Forleden skrev jeg på Facebook til Michael Falch som følger:
Michael Falch du sagde tingene fremragende hos Iben Maria Zeuthen - praksis praksis praksis - bekendende intellektuel kristendom er ikke lige vores kop te - men musikken sang og dramaet til en gudstjeneste og en stille bøn hvor vi får ro til at slippe vores ånd så Guds Ånd kan arbejde i os og forhåbentligt gi os noget af det vi indimellem tørster efter og hverken kan sige os selv eller give os selv, vi skal bare have det et andet sted fra - når vi er kørt træt i os selv - har fået nok i og af os selv. Der må være noget udenfor vores bevidsthedsliv og horisont - og som Jung det interesserer vi os for - at få en forbindelse til. Og så er vi i praksis praksis praksis - som jeg mener at huske du sagde til Iben Maria Zeuthen - ikke min ven - du Guds Kærlighed ind i verden Michael du skønne mand - respekt. Citat slut.
Jeg fik som tidligere straks et "krammer hjerte" ❤️ fra Michael og derefter et par skønne kvinder også. Skønt med så varme kærlige tilkendegivelser.
-0-0-0-0-0-0-
At være KIRKE i verden er ikke en entydig og død størrelse, hvilket vi ved fra Paulus (1)*.
Hver ny generation og hvert eneste enkelte menneske definerer gennem sin modtagelse af Gud i Jesus Kristus hvad det vil sige at være KIRKE i verden.
Det er vores modtagelse og udlevelse af begivenheden KRISTUS den GUD Helligåndens Ny Væren og Virke Virkelighed ind i verden ved mennesket Jesus der skaber KIRKE i verden. Derfor er Theodor og Michael Falch og HansKrist selvfølgelig KIRKE i verden - og vores egen Gerth bøvler med det samme, hvor han lander får vi se, det må tiden vise, for det er moderne ikke overhovedet at ville vedkende sig at være KIRKE i verden. Men vi er nogle der ved hvem og hvad vi er børn af - hvori vi tilhører flokken af Guds Børn gennem Guds Ånd. Vi forstår urkristendommen og dens forrygende uimodståelige overvældende SPIRITUALITET fyldt med så stor Kærlighed og Kraft - fyldt med Ånd - en åndelig rigdom og gnosis og højt humør og ja humor (smidighed) og det er vores skole - flokken af mennesker vi finder os selv sammen med.
(1)*:
I er et Kristus-brev, der er blevet til ved vores tjeneste, ikke skrevet med blæk, men med den levende Guds ånd, ikke på tavler af sten, men i hjerter, på tavler af kød og blod.
En sådan tillid har vi til Gud ved Kristus. Ikke at vi af os selv duer til at udtænke noget, som kom det fra os selv; at vi duer til noget, skyldes Gud, som også har gjort os duelige til at være tjenere for en ny pagt, ikke bogstavens, men Åndens; for bogstaven slår ihjel, men Ånden gør levende.
-0-0-0-0-0-
Hvad der sker omkring Paulus og urkristendommen og dens SPIRITUALITET i de
her år er ikke småting. Og såvidt den urkristne SPIRITUALITET er HansKrist førende i verden. Det religionsfilosofiske og religionspsykoligiske og hvordan vi tværvidenskabelig gennem psykoanalysen, dybdepsykologien, Jung især, og gennem moderne neurovidenskab forstår den urkristne SPIRITUALITET her er HansKrist gennem sin Paul Tillich tilgang det teologiske enestående i verden.
|
|
|
|
