|
1
registreret
(1 usynlig),
20
gæster og
181
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Anonym
Emne: Re: Samtaler omkring bålet...
|
Hej Arne
Det er så lang tid siden, at det ikke står klart i hukommelsen længere, men jeg havde læst Bhagavad Gita (på tre dage i en hashtåge), og var blevet grebet af Krishna bevægelsen, og ville have "alle" til at blive vegetarianere. Boede hos min mor på daværende tidspunkt, men hun fattedede ikke en brik, og tænkte, at jeg var på vej ud i noget være noget, så hun brød sammen og bad mig om at gå med hende op til lægen, og det gjorde jeg så, og talte med lægen om tingene (var vist lidt ked af verdenstilstanden og gav udtryk for det). Kan ikke rigtig huske samtalen, men det endte med, at hun sagde, at jeg kunne tage ud på bispebjerg psykriatiske afdeling og tale med dem.
Det gjorde vi så, mig om min mor, og jeg husker, at jeg spurgte dem, om jeg kunne forlade stedet igen, såfremt jeg ønskede det, og det sagde de, at jeg kunne, for jeg var der frivilligt. Der var tale om indlæggelse på den åbne afdeling. Det talte jeg så lige med min mor om, og af hensyn til hende (og lidt nysgerrighed over psykriatisk afdeling = det havde jeg da ikke prøvet før) lod jeg mig indlægge. Her fik jeg så noget medicin - som i min verden bare var andre stoffer end dem som jeg var vant til at indtage = bare lad mig få lidt medicin var indstillingen.
Efter så at have tosset rundt der i 3 dage, tænkte jeg, at det kunne jeg da ikke bruge til noget. Det gav jeg så udtryk for overfor oversygeplejersken, og hun sagde, at det syntes hun lige, at jeg skulle tænke over. Hvilket jeg gjorde, og så vendte tilbage til hende, og sagde, at nu smuttede jeg altså. Som sagt, så gjort, og jeg var næsten nået ud af bygningen før der dukkede 2 store mandlige plejere op, som sagde, at jeg ikke måtte forlade stedet. Det forstod jeg selvfølgelig ikke en skid af, for jeg havde jo fået at vide, at jeg kunne gå, når jeg ville. Men det kunne jeg så ikke afligevel, hvis lægen mente mig til fare for mig selv eller andre. Sådan noget havde de ikke fortalt mig om i modtagelsen.
Jeg blev så ført op på den lukkede afdeling, og var selvfølgelig helt oppe og køre over, at jeg var blevet spærret inde. Ringede til mine forældre, og sagde, at nu havde de sgu spærret mig inde, og at de godt kunne komme og få mig ud derfra. Min far og faster kom så derud. Men de lyttede mere til lægen end mig. Og så blev jeg ellers fyldt med stærke stoffer blandt mærkelige mennesker. Sådan begyndte det hele.
Havde jeg ikke skruet virkeligheden underligt sammen før, så gjorde jeg det nu. Hele min verden var jo blevet forandret. Hvad foregik der?
Det er min version af tingene.
Jeg har ikke noget problem med at erkende, at jeg har haft vrangforestillinger, så der er da hold i diagnosen. At jeg klarer mig godt skyldes, at jeg lærer af mine psykoser (hvad gik galt?), og gerne vil bevare jordforbindelsen. Det er ikke lige til at sige, hvad der plager mig mest, men nok mine dumheder gennem tiden. Er træt af at dumme mig = ødelægge mig selv.
Mht. kirken, så tænkte jeg ikke på frivilligt arbejde, men på et lønnet arbejde ligesom præsterne. Jeg har ikke noget imod frivilligt arbejde, men jeg har - som alle andre - også brug for at få nogle kroner i kassen, så jeg kan foretage mig noget = jeg vil gerne til Indien og besøge Sadhguru's ashram.
Your friend forever
Jan
|
|
|
|
