"Led os, til vi komme i Dit Rige!" saaledes lyder Ordene i den gamle Bøn, som Jesus af Nazareth lærte sine Apostle.
Under Guds øverste Ledelse maa Menneskene selv vandre til Maalet; Guds Rige kan ingen Sinde komme til Menneskene paa Jorden; hvis Gud sænkede sin Verdens guddommelige Lyshav over Kloden, vilde alle de svage, uudviklede Menneskeaander modstandsløst drages tilbage til Hans Faderskød, og alt hvad der fandtes paa Jorden, levende og livløst, vilde i samme Nu opsuges og forenes med Lyshavets Bølger. Derfor, hvor lyse og fredelige Forholdene og Tilværelsen end kan blive paa Jorden, vil Livet dér kun forme sig som den allersvageste Afglans af Livet i Guds eget Rige; og da intet Menneske kan komme i Guds umiddelbare Nærhed uden at opgaa i Ham, der gav hans Aand Livets Gave, maa Kristus, foruden at være Menneskenes Vejleder, tillige være Faderens Repræsentant overfor dem, indtil deres Aand har naaet en saadan Styrke, at de kan indgaa i Faderhjemmet.
Langsomt gaar Menneskehedens Vandring frem mod det fjerne Maal - et mægtigt Pilgrimstog fra alle Jordens Riger og Lande -; men forrest vandrer den taalmodigste, den kærligste, den mest opofrende af alle Ledere, Kristus - Menneskenes Frelser og Forløser. Klart og skønt falder det straalende Lys fra hans højt opløftede Fakkel paa de Veje og Stier, der fører til Maalet; men farer nogen vild paa den lange og besværlige Vandring, da søger Kristus, til han finder den, der har forvildet sig; thi han har lovet sin Fader at føre alle til Hans aabne Faderfavn.
Men hvor mange Tider der endnu vil svinde, før Menneskene vil anerkende og modtage Kristus som den han er - deres trofaste Broder og Leder - og ved hans Hjælp alle enes om det fælles Arbejde; at skabe lysere og lykkeligere Tilstande paa Jorden og derigennem forbedre de menneskelige Kaar, det ved ingen - end ikke Gud ved det - Menneskenes frie Villie til Godt eller Ondt maa løse dette Spørgsmaal. Dog, engang, før eller senere, vil de Tider komme, da alle vil staa enige og samlede, da alles Villie er fælles med Guds Villie, saa at Han fuldtud i det mindste som i det største, i Aand og i Sandhed, er Menneskenes Gud og Fader. Og da vil den gamle Legende om Englenes Lovsang ved Jesu Fødsel blive til Sandhed, da vil Ordene: "Ære være Gud i det Højeste, Fred paa Jorden og i Menneskene Velbehag" lyde i samlet Kor fra Menneskeheden og fra de Yngste, de aandelige Ledere.
