|
1
registreret
(1 usynlig),
28
gæster og
1453
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
Ohøj i natten, RM..
Ja trolde er her rigeligt af - Halfdans er dog så absolut de sjoveste! ;)
Jeg blir lidt ved hr. Poulsen, der sikkert også ligner en trold, når han står ud af fjerene, men han er nu en nisse!
Jeg mindes Istedgades liv i beg. af 80’erne som hyggeligt og vedkommende, samt det allerførste karneval der en sommerweekend forvandlede Istedgade og Vesterbrogade til en farverig folkemasse. Sidegaden vi boede i var som en sommeraften i Sevilla, folk boede på gaden og ingen gjorde en kat fortræd, selv pusherne var for skæve til at tænke på omsætningen, og luderne var vel ude og svinge lårbasserne til musikken, der natten igennem trængte gennem de åbne vinduer i tagetagen. Kun langsomt lukkede Istedgade sig om sig selv igen, og kanyler lå smidt i gangen til baggården, hvor vi hentede vore cykler. Det første karneval var igrunden det sidste, men det første jeg mindes som det rigtige, som Københavns metamorfose.
Istedgades katte
Som spædbørn skråler Istedgades katte.
Fra skakter, skraldespande, lokumstage
stiger en monoton , en langstrakt klage,
en biologisk længsel, svær at fatte.
Hvinende bildæk, lyd af knuste ruder,
rå drukkenskab, vold, politisirener
forstyrrer ikke deres drifter, gener.
På hjørnet står en molesteret luder.
Så pushertyst, så blødt som listetyve
kan de bevæge sig, så let som dun:
survivors, profs, kan lefle, fake, lyve,
en kat, en pokerspiller er immun
overfor følelser, så kold som is.
Kun driften gør den sårbar, har sin pris.
*
Sol bag ved kirketårnet –
Sol bag ved kirketårnet, rim på strå.
Kastanien i november: et system
af tynde fingre, som vil gribe, nå
det, som er uset, aldrig træder frem.
I vindueskarmen i et glas: tre roser
på én og samme stilk, en diamant
af lys, som glimter skarpt i glassets kant
og spidder min pupil. Metamorfoser
- på norsk! – af den landflygtige Ovid
i skyggen bag ved hånden. Lars Gullin
har udfyldt stuen i en times tid.
Er verden til? Er denne tilstand min?
ER solen illusion og metafor?
Dens lys er mere virkeligt end ord.
*
Stoppested
Engle, som syer i himlen, man kan høre
dem rimpe skyer sammen, klippe til
og bukke søm, som ville de tilsløre,
mørklægge verden, slukke solens ild.
Og deres hymner: flænger i ozenen.
En regn, der suser som en udslidt nål
i skiven slingrende på grammofonen:
er druknedøden deres sidste mål?
Her står vi, krop ved krop, med visse tanker,
med hver sin drøm, med hver sin ledetråd,
på byens havbund – uden redningsplanker? –
og i kanalen ligger Karons båd.
- Peter Poulsen.
mvh & nisselig weekend
Simon
|
|
|
|
