1
registreret
(1 usynlig),
32
gæster og
1458
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: RoseMarie
Emne: Re: Mellemrummet
|
Hej Simon
Jeg vil smile på forhånd ... sammen med natbordet :))
Natbordet er lige nu optaget af Bredal, Venedig og Proust. Et FemmerFund fra genbrugens reoler. Glad var jeg ved fundet, endnu mere glad blev jeg ved bogens glade overgivelse og begejstring til både Proust og Venedig.
Således så jeg senere, i Venedig, længe efter solnedgang, når det syntes at være blevet fuldstændig nat, takket være det usynlige ekko af en sidste sprogtone, der endeløst blev ved med at klinge ud over kanalerne som ved et optisk orgels usynlige pedal, paladsernes reflekser udrullet til evig tid i det sorteste fløjl på vandets grå skumring. En af mine drømme var en forening af dét, min fantasi ofte i vågen tilstand havde forsøgt at forestille sig, med et bestemt maritimt landskab og dets middelalderlige fortid. I søvnen så jeg en gotisk by midt i et hav med ubevægelige bølger som på et glasmaleri. En gren af havet delte byen i to; det grønne vand lå for mine fødder; ved den modsatte bred slikkede det op ad en orientalsk kirke og huse fra det 14. århundrede, så en bevægelse over imod dem var en rejse op imod tidens strøm
Gå du nu på din helt egen opdagelse på natbordet ... dit og mit og Venedigs
Bedst fra RoseMarie
|
|
|
|