|
0
registrerede
80
gæster og
1290
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
Morn’ RM
Ja, jeg læste den; der er rigtige ting deri. Måske du tillige læste Stram kurs på slap line i WA # 18? Jeg ved nu ikke om jeg ville kalde det kommende valg for interessant, eller spændende, da jeg stadig undres over hvad der får folk til overhovedet at ville sætte et krys inden for berammede tilbud - som det eneste interessante.
Nordisk Råd er jo et gammelt virksomt organ, der sagtens ku' videreudvikles og være Storbritannien og os selv til hjælp.
Her lidt sol til de små blå, midt i forårsbassinet – om ikke andet, er det jo rart at se Hr. Jacobsen med stjerner i øjnene, når hans elskede stråler i dem, som her hvori undfangelsen spores med smil:
Fragmenter
Imens digte og sangen falder,
så må vi hellere stå op,
og falde ind
*
Løftet op i din skagenskjole,
denne lufttomme befrielse,
ja dette tænkende dannebrogsflag.
Sankt Helgen Stens dag
Så nyvågen med sol på alle sider,
kun brisen i vinduet kalder mig op.
Bliv dog liggende, og drøm den sol tril ende,
men brisen i vinduet ser nu lige på mig.
At tænke en dag som denne til ende, nej,
jeg starter forsigtigt i havnen med termokaffe.
Skagen starter på alle sider af mig, mens du sover,
jeg ruller en cigaret i søgangen, jorden dog.
Så nyvækket med sol på alle sider,
men jeg vil hjem til dig, og se din vågnen.
Jeg kan høre vandet nette din krop, sikken indsigt,
jeg ruller en cigaret ved skrivebordet, jorden dog.
At tænke en dag som denne til ende, nej.
Tumulter for to elskende
Haver havde da intet at give,
da vi først havde set os selv.
Havet havde kun spejlets virkning,
og så langt efter os som hinanden.
Havet havde da intet at give,
da vi først havde set os selv.
Havet viste os kun genvirkningen,
og så langt efter os som hinanden.
Havet havde da intet at give,
da vi først havde set os selv.
Fødslen
Sågar klar til at kæmpe igen,
klar til at se videre på ny,
næsten rede til at forsvare igen,
ja, rede til at lyse igen.
Vi siger allerede velkommen, mens navlestrengen
lægger sig som et hjerte på verden.
Vi siger allerede, kom til fronten,
og så skal vi jo til at tænke som voksne, ja, som børn.
Der er så stort i dette tomme rum,
der er så meget der ventes at falde ned,
ja, der er talt om engle der snublede
men de kom på vingerne igen,
og nu vil de være sammen med os alle sammen.
Der er så fyldt i dette store rum,
og der vil sikkert komme mange til. Der er
så mange der vil befolke dette rum.
Naturen ligger jo som den skal,
nu skal vi bare ikke trampe for mærkbart på.
Så sæt bare hegnene op,
sæt gerne et skel for vores overlevelse.
Jeg tror også køerne drømmer,
siden de kan skrifte menuen med to maver.
Og der er bellis i græsset der aldrig vil gøre os noget,
ja, der er vilde tulipaner der kun vil
have os til at synge for os selv.
Vi siger altid velkommen, og navlestrengen
har lagt sig som et hjerte på verden.
Vi siger altid, tilbage til fronten,
og så skal vi jo til at tænke som mennesker.
Vi siger altid velkommen til.
Af et akvarium på himlen
Når der blødes efter disse indfald,
er de gående der skumler i gruset,
Skratter de er der luft mellem husene,
og græs der venter på sine tilfælde,
Cirka sådan præcis som en elsket,
der binder hele naturen i sin vrede
Når der undres over denne trælleenergi,
er det et stille det går ud over igen
- Jac.
mvh & god weekend..
Simon
P.s.: noget så uhørt som en el-knallert, borede sig i går ind mellem os på stien; dem havde jeg ikke før set – eller hørt, og forestiller mig fiskeren på sin el’ert med mælkekassen under tidlig morgensol, som et vindpust havne i armene på stakkels hr. Jensen, der i egne tanker uforstyrret stak øret frem ved tværvejen...
|
|
|
|
