|
0
registrerede
35
gæster og
1484
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: RoseMarie
Emne: Re: Mellemrummet
|
Hej Simon
Flere naturlige forårstegn og -tanker ... :))
Æbleblomster, forårstegn.
Lyset løfter sig.
Hvilken friskhed, hvilken luft.
Fyldt med fuglesang.
Nattens stjerneland af glimt,
smuldret i et gry.
Traktorens basmelodi.
Riven er spændt fast.
Over kirketårnets spir:
Verdensrummet blå.
Mulden er kartoflens mor.
Solen er dens far.
Nye mælkebøttefnug.
Vårens milde sne.
Hvis bare nu at Japan
vil ha svinekød?
Hvis bare der var et afkast?
Bare der var råd?
Med sit vilde skogger-skrig
står fasanen op.
Fingerkys – fra køkkendør.
Hendes åbne mund.
Hvor skønt – at få lov at se –
alting springer ud.
Jeg drejer traktorens hjul.
Gamle kendte spor.
Dét at dyrke jord og dyr,
er mit liv, min lyst.
Jeg har ganske vist besvær
med renter – og søvn.
Skolebussen holder ind,
børnene står på.
Næste år, ved samme tid,
skal Kathrine med.
Måske åbner Japan op?
Hvem ved, hvad der sker?
Og olieprisen går ned?
Og høsten bliver god?
Viben rutsjer, sort og hvid.
Morgenlysets sal.
Sten Kaalø
***
Noget om normal galskab...
Uden for vinduet
synger en solsort godnat.
Luften er lun som et tæppe
på fem kilo vat.
Træerne står som de stod
og har stået i år
siden den 1/5
da våren blev vor.
Alt er så stille
at folk, hvis de har lidt gehør,
næsten kan høre en gravhund
der gøer i Korsør.
Jeg, der har bopæl i Hornbæk
og er musikalsk,
hører ihvertfald en køter
der gøer infernalsk.
Snart er det nat.
Men endnu er det aften en stund
både i følge kalenderen
og I Hadsund.
Sidder man stille,
og det gør den fyr som er mig,
hører man at den uhørlige
nat er på vej.
Først triller trillerne ud
af en nattergal som
om det var bittesmå
sølvblanke kugler der kom
inde fra brystet
og hoppede ud i det fri
for at besvangre min fyldepen
med poesi.
Så kan jeg skrive et digt
om jeg ellers har lyst.
Sådan begynder det:
"Rødt flammer solen i øst..."
Det er nu løgn og latin,
for det lider mod nat.
Og for at være sandfærdig
så skriver jeg at:
Fjærnt ligger havet
med skibe og masser af vand.
Lå det lidt nærmere
ville det ligge på land.
Så ville skonnerten "Martha",
med kurs mod Hobro,
sejle igennem mit vindu
præcis klokken 2.
Senere ville den splintre
den vestlige karm
lægge til kaj ved min kones
sydøstlige barm.
Og hvis den ændrede kurs
et par streger til nord,
ville hun vågne
med fem mands besætning ombord.
Det var jo ikke så godt!
Men den slags tar man med
når det er maj og en nattergal
triller et sted,
triller så saligt og sødt
at kun den som er gal
evner at tolke fornuften
og være normal.
Halfdan Rasmussen
Bedste hilsner
RoseMarie
|
|
|
|
