|
0
registrerede
35
gæster og
1484
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
P.s.:
Apropos bier & honning: man bader i den under Sylvia Plath’s pen! og forestiller sig let som intet hende sidde i det lille rum med åben dør til trygge lyde fra sovende børn der svømmer i drømme, også bierne sover, overvåget af månen, kun afbrudt af hendes klapren og pennens kradsen…
Man ku’ virkelig ha’ ønsket at se forestillingen få rynker, de små derinde en dag rydde op mors liv til lydene fra egne børns leg i haven. Men livet er lunefuldt som en efterårssol gennem skyer, det sku’ ikke være sådan. Vi lærer os for det meste at varetage soldage med smil og må glæde os over stemningsbilleder vi finder i Ariel med forord af Frieda Hughes, hvori Sylvia Plaths bestræbelser hyldes udfra egne betingelser, præcis som det bør være.
Vil vi vide lidt om Sylvia Plath og hendes liv, må vi læse hendes digte, film uden vigtige mellemregninger har samme tilgang som sladder, og livet går ikke sporløst henover forfatterinden i Ariel, der er som en vandring i registret fra ekstatisk glæde til tungsindig sorg, hendes bølgende liv. Med digte som Medusa, Ariel, Lady Lazarus, Letter in November, The Bee Meeting og The Arrival Of The Bee Box, hæver en boblende fornemmelse sig i én, som rejser i Mark Twains og Seamus Heaneys fortællerunivers, døre åbnes og man lægger alt bag sig, lidt som lykken der varmt breder sig på togrejsen mod en savnet ven, og allerede ugen efter forekommer alt én fremmed når hjemmet igen betrædes – man må en tur i varietékælderen fra tid til anden, ud af livet for at komme til sig selv, har brug for rejsen for at genfinde vinkler i sig.
Gode digte er nøgler, det sker de passer og et kildevæld bruser op; poesi læst på rejser øger fryden, med smilende nøglebørn siddende på caféer som resultat – man forstår hvorfor Frederik Dessau foretrækker Italiensrejser med Inger Christensen i bagagen:
The Couriers
The word of a snail on the plate of af leaf?
It is not mine. Do not accept it.
Acetic acid in a sealed tin?
Do not accept it. It is nok genuine.
ring of gold with the sun in it?
Lies. Lies and a grief.
Frost on a leaf, the immaculate
Cauldron, talking and crackling
All to itself on the top of each
Of nine black Alps,
A disturbance in mirrors,
The sea shattering its grey one---
Love, Love, my season.
*
The Night Dances
A smile fell ind the grass.
Irretrievable!
And how will your night dances
Lose themselves. In mathematics?
Such pute leaps and spirals---
Surely they travel
The world forever, I shall not entirely
Sit emptied of beauties, the gift
Of your small breath, the drenched grass
Smell of your sleeps, lilies, lilies.
Their flesh bears no relation.
Cold folds of ego, the calla,
And the tiger, embellishing itself---
Spots, and a spread of hot petals.
The comets
Have such a space to cross,
Such coldness, forgetfulness.
So your gestures flake off---
Warm and human, then their pink light
Bleeding and peeling
Through the black amnesias of heaven.
Why am I given
These lamps, these plabets
Falling like blessings, like flakes
Six-sided, white
On my eyes, my lips, my hair
Touching and melting.
Nowhere.
*
Magi
The abstracts hover like dull angels:
Nothing so vulgar as a nose or an eye
Bossing the ethereal blanks of their face-ovals.
Their whiteness bears no relation to laundry,
Snow, chalk or suchlike. They’re
The real thing, all right: the Goog, the True---
Salutary and pure as boiled water,
Loveless as the miltiplication table.
While the child smiles into thin air.
Six months in the world, and she is able
To rock on all fours like a padded hammock.
For her, the heavy notion of Evil
Attending her cot is less than a belly ache,
And love the mother of milk, no theory.
They mistake their star, these papery godfolk.
They want the crib of some lamp-headed Plato.
Let them astound his heart with their merit.
What girl ever flourished in such company?
- Sylvia Plath.
mvh
Simon
|
|
|
|
