0
registrerede
143
gæster og
1441
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
P.s.:
Du store kineser: DR og hele 4 afsnit om den tids poesi, måske ligefrem afgrænset til Morten Nielsen?
Mange fine digte m.m. i hæftet (der ikke måtte sælges) Der brænder en ild, bl.a. lidt fra MN (men ikke "Ind i en Stjerne"). Ikke spor svært at forstå at hans talent skinner i så mange nutidige øjne; alene brevene oser af både dét og den humoristiske selvdistance, en facetteret pen med løssluppen drenget galskab, og så så modent et selvkritisk forhold; ak ja, hvad fremtiden dog gik glip af, i et ganske lille grusomt øjeblik, dér i Silkegade.
Døden
Døden, den har jeg truffet da jeg var Dreng. Men kun som en Stilhed hos nogen som jeg holdt af. Aldrig som noget omkring mig, en Kulde, en Skygge, ingen kan nævne ved Navn eller vige fra.
Aldrig som Kulde ved en fremmed Ting. Som Dyb paa Dyb i stivnede Muskelbaand. Som om jeg faldt og faldt i en rumløs Kulde ved at holde en fremmeds kolde Haand i min Haand.
Nu kender jeg den igen, her og allevegne. Den staar i det tavse Lys over Skovens Bund. Den gaar som en svimlende Fjernhed i Sommerhimlen og ligger som Klager over den sovendes Mund
Den venter, for altid lidt ved Siden af Tingen, en Skygge, usynlig, langs Aarer og Sten og Træer. Den går det mere tigt med de nye Sekunder og mere ondt. Og den er mig altid nær.
Men vi fører ingen Samtaler med hinanden, hverken ved Dagslys eller naar Stjernerne gaar i Flok. Vi ved det kun begge to, at den anden er der. Mere er ikke nødvendigt. Vi mødes nok.
- Morten Nielsen.
mvh Simon P.s.: Sjovt, som vore virkelig geniale poeter genstår, sikkert også når vi er væk; de er nærmest foreviget, som fx også Strunge, der for en tid siden blomstrede op i et stort bind og i et utal af nye øjne. Det ville han ha' krummet sig leende over, den gavtyv..;)
|
|
|
|