|
0
registrerede
185
gæster og
1526
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: RoseMarie
Emne: Re: Mellemrummet
|
Hej Simon
Octavio Paz skriver smukt og sanseligt, næsten helt Proustsk. Her fra Glæder og dage:
Portrætter af komponister
CHOPIN
Chopin, hav af suk, af tårer, af gråd,
over det sværmer skyer af sommerfugle,
leg over tungsind, dans over bølger.
Drøm, elsk, lid, skrig, formild, fortryl eller vug,
altid lader dit kapriciøse lune smerten
efterfølges af svimlende glemsel,
som sommerfugle flyvende fra blomst til blomst;
din glæde har forbundet sig med din sorg:
Den hvirvlende glød øget tørsten efter tårer.
MÃ¥nens og vandets blege og blide ledsager,
fortvivlelsens fyrste eller bedragne grandseigneur,
skøn i din bleghed lader du dig endnu begejstre
af solen, der strømmer ind i den syges værelse
tilsmiler ham grædende, betragter ham lidende ...
Smil af vemod og tårer fuld af forhåbning!
***
GLUCK
Kærlighedens, venskabets tempel, modets tempel.
Som en marquis lod bygge i sin engelske
have, hvor Amor ofte fandt berømte hjerter
som mål for sin galskabs bue, spændt på Watteau.
Men den tyske kunstner - som hun ønskede sig bedårende! -
formede dybere og mere alvorligt, uden sødme
de elskende og guderne som du ser i frisen:
Herakles har rejst sit bål midt i Armidas haver!
De dansendes hæle giver ikke genlyd mere i alleen,
hvor asken fra de lukkede øjne og de slukkede smil
dæmper vores langsomme skridt og blåner det fjerne;
cembaloets stemme er forstummet eller brudt.
Men jeres stumme skrig, Admet, Iphigenie,
ryster os stadig, udtrykt gennem en gestus,
og også, formidlet af Orfeus eller trodset Alkestis
Styx - uden master, uden himmel - hvor dit geni ankrede op.
Men Gluck har som Alkestis gennem Amor besejret
døden, uafvendelig for en tidsalders modeluner;
Der står et knejsende, modets ophøjede tempel,
rejst på det lille Amortempels ruiner.
***
SCHUMANN
Hør fra den gamle have midt i vennernes kreds,
hør drengenes og redernes fløjten fra hegnet,
du før så forelskede, nu mat af etaper og sår,
Schumann, du drømmende soldat, skuffet af krigen.
Blidt fylder brisen langs duernes baner
med jasminduft det store nøddetræs skygge,
i skæret fra ildstedet læser barnet fremtiden,
skyen og vinder taler til dit hjerte om grave.
Før strømmede dine tårer til karnevallets jubel,
eller de blandede deres sødme med den bitre sejr,
hvis gale begejstring stadig sitrer i din erindring;
du kan græde uden ende: den tilfalder din rival.
Mod Köln bærer Rhinen sit hellige vand af sted.
Åh! Hvor muntert sang I på festdage langs
den bredder! - Dog nedbøjet af sorg slumrer du ind ...
Det regner med tårer i det oplyste mørke.
Drøm, hvor hun, den døde lever, hvor du er tro mod den troløse;
dit håb blomstrer og dets skuffelser bliver til støv ...
så opvågningens flængende lys, når lynet
rammer dig igen, som var det første gang.
Flyd, duft, marchér forbi til trommens takt eller vær smuk!
Schumann, oh sjælenes og blomsternes fortrolige ven,
mellem dine muntre bredder smerternes hellige flod,
tankefulde have, øm, frisk og trofast,
hvor lilje, måne og svale kysser hinanden!
Hær på march, barn som drømmer, grædende kvinde!
***
MOZART
Italienerinder arm i arm med en bayersk prins,
hvis triste, kolde blik fortrylles af hendes længsel!
I sine frostkolde haver presser han mod sit hjerte
hendes bryst modnet i skygge, for at drikke lys af det.
Hans sarte tyske sjæl - et suk, så dybt, så dybt! -
Nyder nu endelig den glødende ro at blive elsket,
sit fortryllede hoveds strålende håb lægger han
i sine hænder, for svage til at holde det fast.
Cherubino, Don Juan! Langt fra den blegnende glemsel
står I, i duftene af så mange søndertrådte blomster,
som vinden spredte uden at tårerne tørrede ud,
fra de andalusiske haver til gravene i Toskana.
I den tyske park, i kedsomhedens tåger,
er italienerinden altid nattens dronning.
Hendes åndepust gør stemningen mild og spirituel
og hendes tryllefløjte drypper kærligt
ned i en smuk dags endnu varme mørke
en friskhed af sorbet, af kys og af himmel.
Marcel Proust
Smukke og sanselige er planerne om "Den øde ø" til gengæld ikke. En øde ø i et lavvandet område?? Den må de længere ud på landet med ... :)))
Bedste hilsner ved midnatstide
RoseMarie
|
|
|
|
