|
0
registrerede
19
gæster og
1327
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Poetisk fryd..
|
Fra Island til Grønland med Ivan Malinovski, en dag i maj – eller, som våren i det grønlandske ansigt jeg jævnlig ser, der med sine dybtliggende uudgrundelige mørke øjne næsten får mig til at ta’ hånd og flyve med tilbage i et liv her bedøvet, dér genoplivet som pludselig sol i regnvand, endelig rigtigt placeret:
Digt over skyerne i maj
At se landet
dette eller hint
fra 2500 meters højde
bag propellernes
sikre cirkler
det er fantastisk
det er en rubensk Grønland
med vældige venusbjerge
et æstetikkens arktis
svimlende
saligt.
Så skimter du pludselig
gennem skuýernes blændværk
et lille rødt tegltag
en kbinde der står og tøver
lidt for langt ude i en sø
en lys prik i fart langs en stribe
det er Kurt eller Egon
i færd med at køre sig selv og andre ihjel
stangfuld og ulykkelig
hårdknude
akut
og du sir til dig selv
ligesom Zygielbojm:
det er dernede
det er i jeres massegrave jeg hører til.
*
L’ANSKAB
„art is the desire of the non-existant; and at
the same time, the tool to fulfil the desire”
I
I begyndelsen var
begyndelsen: disse påbegyndte
centralfortællinger
af arkitektur
i rasende gelé
shakes og shimmies
neon-kosmos
med kloder som bobler og
postdaterede bakspejle
sidstnævnte
naturligvis
tomme
II
Men
endnu før freden brød ud
faldt der et stort lys (the greater
the conscience) over
et velkendt hidtil uset lokale
et rettested
ikke bedested
uden vægge loft gulv
tomt teater fx
med trapper kulisser korridorer
nodepulte sæder salver
eller måske et laboratorium
med glasborde og instrumenter
og tympanoide lysorgler
hvis det da ikke lige skulle være
et af disse umættelige hospitaler
senge skærme lamper bøjler
knive bårer:
„pinebænken er parat
træd ind barn”
III
Nu
om ikke før
opdager den opmærksomme tilskuer Skipper Skræk
(som har været der hele tiden
en totempæl
et kæmpejern omgivet
af sine embedsmænd og bødler)
og langsomt befolkes
rummet som ikke er et rum
af et folk der ikke er et folk
det er først her den indtræder
den interstellare kulde
de
invaliderne
les innomés
haler sig frem
med pagajer
med stort besvær
med vandvenlige propeller
og kropsrigtige krykker
med vilje snørede
radbrækkede
bagbundne
benlåste
de kender deres plads
stager sig uden videre
(dette ses ikke
så hurtigt sker det)
hen til deres pæle
og
bortset fra drikkevarerne
sker henrettelsen
som en kønsakt
m/varme
IV
Nok om det: nu
afslører lyset det syge
lys i et helikopterlignende
plexiglaskranium
myggehjerne på godt dansk
og nok er genitalierne stadigvæk blider
bare stærkere
stadig ikke folk
men
selvom polypperne
bylderne skorpionerne
de objektivt skyldige
hverken har navn eller adresse
og ustandselig skifter ansigt
er de nu udstillet
på skærmen
allerede
halvvejs synlige:
kontroltårnet
der af og til ligner en eller anden
de stejlende stålproteser
saksene
tyrannerne
en klarinet eller et gevær
næsten opædt af luxuskræft
med andre ord: under
skippermåtten og lammeskindet
er strukturen indlysende
og umiskendelig: magtens
antropomorfe
men ikke af den grund
nødvendigvis ubrugelige
eller brugbare
skelet
V
En magnet
måske billederne af de forpinte
hvem ved?
afstedkommer tilsidst
som et lyn
et mønster i spånerne
skrækkens auditorier
nævnes ved navn
hadet finder en retning
en vigtig kompasnål
går i stilling
- Ivan Malinovski.
mvh & god weekend
Simon
|
|
|
|
