|
0
registrerede
6
gæster og
175
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: RoseMarie
Emne: Re: Poetisk fryd..
|
Hej Simon
At lytte til stemmer er én ting, at føle sig tiltalt i hjertet og åbne sig op for en stemme er en helt anden side af sagen. Umiddelbart vil jeg også gerne vedkende mig min ørehang til mandestemmer. Jeg kan nævne mange navne, hvor hankønnet er fællestrækket. Men når jeg så tænker nærmere efter, så ér der faktisk også rigtig mange kvindestemmer, der taler helt ind i mig.
Når jeg tænker på fortælling/oplæsning, så skal jeg bare træde ét enkelt skridt ind i de kvindelige skuespillerrækker for at kunne liste en hel række op, bl.a. Bodil Udsen, Ghita Nørby, Helle Hertz, Ellen Hillingsø, Sofie Gråbøl og mange, mange andre. På samme måde er der bestemt også mandestemmer, der overhovedet ikke kan træde en millimeter ind under huden på mig, også uden at kunne sætte en finger på noget helt eksakt.
Jeg skal på en eller anden måde kunne fornemme og høre en dyb forankring i en stemme. Den forankring kan opstå og komme fra et ærligt, åbent, livligt og spontant udtryk, men den kan lige så vel komme fra en faglig veluddannet ballast. Og så er der bare nogle mennesker m/k, der har en stemmenøgle hos sig som et medfødt naturtalent :))
Men lige her og nu er det Jac, Schade og Eeva Kilpi, som har stemmer og stedsans til at vise os vej til Hviids'. Fremad går det, skridt for skridt i duftspor og julestemning ... :))
på den sjette dag
så kom det endelige gennembrud og åbnede
og verdensnomaden røbede sit humør,
et gennembrud for barnet til søs,
når alt hvidt tages bort af mørket
og søerne og træerne ragner af rok,
aldrig mere det samme diges huller,
men nye fødder der træder i alt
og trækker sandet med af liv,
sådan fortsætter man som en stjerne,
aldrig mere de samme menneskers angst,
den kan stækkes nu af ord
og der er mere fred til en undskyldning,
sådan fortsætter man som en offentlig,
aldrig mere gamle venners jubel,
de er trådt ud af alle sko
og kender kun tegnet fra avissider,
sådan startes der forfra med kaos,
så kom barnets kys endelig og åbnede
og alt må betales helt om igen,
der er noget med at tilvænnes stuehusene,
uden at man tør dø hver nat
uden at man vil opgive sin oprindelse,
I aftenlufte og -dufte
RoseMarie
|
|
|
|
