0
registrerede
31
gæster og
1527
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Poetisk fryd..
|
P.s.: Et digt mere fra orkestergraven…
Bruckners 4
1
Rosenstenen fra ørkenen hviler trygt i sig selv ligesom mit hjerte banker i sit bryst
Stenen står foran mig i hjertehøjde og banker med Næsten ingenting forråder den lille afstand mellem stenen og mig
Men mit oprør kommer oppefra fra hjernen der ikke vil stilne
Hvordan får jeg rosenstenen til at nå dérop? jeg er så fremmed.
Den skrivende hånd ryster, den tænkende hånd hviler mod papiret.
2
Rosenstenen hviler i sit åndedræt af kølig luft efter ørkenheden Mens mit åndedræt besværet søger sin egen hvile udenfor sig selv.
Rosenstenen danser i sin form ubetynget enig Mens mit åndedræt slæber sig fra station til station.
Rosenstenen synger roligt fløjtetyndt mens mit åndedræt rasende slår fra sig og ikke akcepterer verdens kulde.
Rosenstenen tier med det eneste af den verdensangst den ved Men mit åndedræt jager sin hvidnende uvidenhed.
3
Rosenstenen ånder gennem sandbrun hud
Mens min hud gør modstand og slipper sine lemmer
Jeg vil ind i rosenstenen skønt jeg ved jeg ikke kan
Rosenstenen vil ingenting skønt den kan alt
Rosenstenen ånder
4
Med min krop som indsats i et spil hvor jeg skal slå rosenstenens livsevighed
med min hjerne som kontrollant ved alle hazarderede slag og rosenstenen alene og sejrssikker
med mit åndedræt som tidtager mens rosenstenen er ude på kanten af tiden
Med mit hjerte med mit hjerte med mit hjerte
- Poul Borum.
Apropos graven, så dette, der gir myrer i maven:
Treblinka Gaskammeret
»Klostermayer beordrede at børnene skulle tælles igen. Deres stjerner blev klippet af og smidt på midten af gårdspladsen. Det lignede en mark af smørblomster« - A field of buttercups, Joseph Hyams.
faldestjerner »en mark af smørblomster«
Davids gule stjerner faldende
fangerne børnene faldende
i dynger oven på hinanden går de ned
Thanatos udskyller sin sorte ånde de må ånde ham ind de ser stjerner bag deres øjne Davids »mark af smørblomster«
en metafor hvor alt der er tilbage ligger ned
- Phyllis Webb.
Poetry: an anternate, less linear logic.
mvh Simon Ups! det var jo ikke opmuntrende digte, ka’ man sige. Vi trænger vist til nisser på skærmen! ;)
|
|
|
|