|
1
registreret Arne Thomsen
18
gæster og
152
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Poetisk fryd..
|
P.s.:
Et digt mere fra orkestergraven…
Bruckners 4
1
Rosenstenen fra ørkenen
hviler trygt i sig selv
ligesom mit hjerte
banker i sit bryst
Stenen står foran mig
i hjertehøjde
og banker med
Næsten ingenting
forråder den lille afstand
mellem stenen og mig
Men mit oprør
kommer oppefra
fra hjernen der ikke vil stilne
Hvordan får jeg rosenstenen
til at nå dérop?
jeg er så fremmed.
Den skrivende hånd ryster,
den tænkende hånd hviler
mod papiret.
2
Rosenstenen hviler
i sit åndedræt
af kølig luft
efter ørkenheden
Mens mit åndedræt
besværet søger
sin egen hvile
udenfor sig selv.
Rosenstenen danser
i sin form
ubetynget
enig
Mens mit åndedræt
slæber sig
fra station
til station.
Rosenstenen synger
roligt fløjtetyndt
mens mit åndedræt
rasende slår fra sig
og ikke akcepterer
verdens kulde.
Rosenstenen tier
med det eneste
af den verdensangst
den ved
Men mit åndedræt
jager sin
hvidnende
uvidenhed.
3
Rosenstenen ånder
gennem sandbrun hud
Mens min hud gør modstand
og slipper sine lemmer
Jeg vil ind i rosenstenen
skønt jeg ved jeg ikke kan
Rosenstenen vil ingenting
skønt den kan alt
Rosenstenen ånder
4
Med min krop som indsats
i et spil
hvor jeg skal slå rosenstenens
livsevighed
med min hjerne som kontrollant
ved alle hazarderede slag
og rosenstenen alene
og sejrssikker
med mit åndedræt
som tidtager
mens rosenstenen er
ude på kanten af tiden
Med mit hjerte
med mit hjerte
med mit hjerte
- Poul Borum.
Apropos graven, så dette, der gir myrer i maven:
Treblinka Gaskammeret
»Klostermayer beordrede at børnene skulle tælles igen. Deres
stjerner blev klippet af og smidt på midten af gårdspladsen. Det
lignede en mark af smørblomster«
- A field of buttercups, Joseph Hyams.
faldestjerner
»en mark af
smørblomster«
Davids gule
stjerner
faldende
fangerne
børnene
faldende
i dynger
oven på hinanden
går de ned
Thanatos
udskyller
sin sorte ånde
de må ånde
ham ind
de ser stjerner
bag deres
øjne
Davids
»mark af
smørblomster«
en metafor
hvor alt der er
tilbage ligger ned
- Phyllis Webb.
Poetry: an anternate, less linear logic.
mvh
Simon
Ups! det var jo ikke opmuntrende digte, ka’ man sige. Vi trænger vist til nisser på skærmen! ;)
|
|
|
|
