|
0
registrerede
26
gæster og
161
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Poetisk fryd..
|
P.s.: Apropos yndlingsdigtere, her lidt at blie væk i og vakt påny, fra ham med den levende violin og jordens ansigt. På et billede her, hænger han siddende på væggen med sin cigaret og ser på én med øjne som svedsker badet i elektricitet, på panden smiler månen under en flok hår, lidt af en intens herre, og digte fyldt med liv:
Nattevandrer
Der hænger ål i mine strømper, min mave er utilpas,
min hat er i sin egen skygge bulet,
mens skyggen, som den kaster på gaden, er glat
og rund og sleben – man ser ikke pletterne i den mørke nat.
Mine forhenværende gule flaneur-sko er ikke gule,
men inden under sålen er de hule
af huller som planetens måne har –
som skinner på deres overlæder med solgult glar.
En herre er en herre, om han så har hul i bagen,
jeg går her på kloden om natten og ikke om dagen,
for jeg tør ikke vise mine sko, min hat – men min skygge
dækker om natten det vandrende hul i min lykke.
*
Skyggen danser
Jeg danser i nat med min nøgne skygge,
kloden løber hen under os med raske trin,
klaveret spiller selv – og månen
gør det hele mere vanvittigt og forrykt,
som hun ser dér på mig, sygt
smilende af elskov til min nøgne
krop med tilbundne, mørke øjne,
som jeg ikke kan se – mens hun slanger
de sorte lemmer mod mig, grotesk
spottende mine egne bevægelser, mes træsk
forførende lader – til vi lader,
som om vi finder hinandens kroppe opad muren,
hvor månens ild nu lader konturen
splittes mellem vældige voksende ben,
der ligger henad jorden, medens een
som bøjer skyggens krop, får lave ben
og lægger sig på jordens knæ, som støder
mod hans, mens andre former former møder,
på kloden, hvor klaverets spil forsøder
elektrisk dem, på hvem en måne gløder.
- Schade.
mvh
Efterårsnissen
|
|
|
|
