|
0
registrerede
80
gæster og
1290
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: RoseMarie
Emne: Re: Poetisk fryd..
|
Hej Simon
... en tidlig lørdagsstund inden morgengry :))
Men men men med en dag, hvor både luftstrømme og temperaturer kan fejre indian indian summer ... farverig og herlig :))
Inspector Morse er en af de krimiserier,jeg altid har holdt af at se på TV. Dens lange stille scener i tempo, Morse' meget menneskelige temperament og ikke mindst på grund af hans interesse og nydelse for klassisk musik. Jeg har faktisk aldrig overvejet at læse dem. Så måske jeg en dag om snart må få lukket op for den del ... også :))
https://www.youtube.com/watch?v=XBMpS78rsBM&index=24&list=PLGkDydb3AGL8pg7lyyyVDak724bDW4zN9
https://www.youtube.com/watch?v=XBMpS78rsBM&index=24&list=PLGkDydb3AGL8pg7lyyyVDak724bDW4zN9
Nå, tilbage til min genopdagelse i de støvede bunker og kasser og deraf ganske mange nys og ikke så mange gys :)))
Her fra bogen Da alting blev anderledes - Udvalgte tekster 1958-96. Mange af teksterne er gode til eftertanke og et opgør mod en alt for puritansk tankegang.
Vi trækker streger og sætter skel imellem andre folk og os selv.
Vi taler om børn, som vi kalder ægte, og andre, hvis ægthed vi vil benægte.
I evangeliet får vi at vide han stilled sig på de uægtes side.
Og alle dem, der faldt uden for stregen, dem slog han følge med hele vejen.
Så ingen af dem, som Vorherre skabte, skal kaldes udenfor og fortabte.
Han fjernede grænser og slettede skel, og derfor slog de ham også ihjel.
Han satte en streg over hver en streg, som sættes imellem dig og mig.
Det danner et kors, naturligvis, og det blev hans kærligheds høje pris
***
INDGANGSBØNNEN
1985
Måske er der ingen, der tænker over, hvad der siges som det første, når vi går i kirke. Måske opfatter man det som en bøn, der er så gammel, at man ikke behøver at forstå den.
»Herre, jeg er kommet ind i dette dit hus – for at høre, hvad du vil tale til mig«.
Det er vigtigt, at den bøn er det første, vi hører. Så er det sagt, hvad vi kommer efter. Ikke efter noget, vi kunne have sagt os selv, men alene efter, hvad der skal tales til os.
Men i den bøn er der en sætning, som jeg altid har følt kan misforstås og måske ødelægge hele gudstjenesten:
»at jeg af dit ord kan lære at sørge over mine synder«.
Sådan står der – og sådan siger de fleste kordegne.
Jeg ville ønske, de sagde: sørge for mine synder.
For når der står »sørge over«, så kan man da kun opfatte det som, at til synden svarer bedrøveligheden. Jo mere jeg kan yde bedrøvelse, des mere er jeg ved at løse mig fra min synd.
Men det er jo ikke meningen.
Meningen er, at jeg skal sørge for mine synder – ikke sørge over. Hvis jeg skal sørge for min sult, skal jeg have noget at spise. Hvis jeg skal sørge for min tørst, skal jeg have noget at drikke. Og hvis jeg skal sørge for mine synder – må jeg møde det eneste, der kan ophæve synden – og det er tilgivelsen. Det var derfor jeg kom for at høre, hvad Gud vil tale til mig.
Den fortabte søn kunne jo godt sørge over sine synder – men hans bedrøvelighed hjalp ham ikke til et nyt liv mellem svinene i det fremmede.
Det eneste, der hjalp ham, var at han kom hjem og hørte sin fars stemme – som sagde ham noget, han ikke kunne have sagt sig selv. I faderens røst – og i de ord, hans far sagde til ham – lå et nyt liv.
Havde han nøjedes med at sørge over sine synder, havde han stadig været den fortabte. Så kunne han sidde og græde over, at han havde sat det hele over styr. Men derfor var det jo stadig sat over styr.
Han regnede ikke med, at faderen ville tage imod ham – som han gjorde. Den eneste måde, han kunne sørge for sine synder på, var ved at høre, hvad faderen sagde.
I den stemme og i det, som blev sagt, lå livet for den døde og udfrielsen for den fortabte.
At sørge for sine synder er at gå hen og høre tilgivelsens ord. Tror man, at det er en selvfølge, så ved man ikke, hvad tilgivelse er – lige så lidt som godhed og kærlighed er en selvfølge, er tilgivelsen en selvfølge. Ligesom den, der elsker, må høre kærlighedens tilsagn igen og igen – må den, som lever af tilgivelse, høre tilgivelsens ord igen.
Hvis nogen vil sige, at udtrykket »at sørge for mine synder« kan misforstås i retning af, at jeg må sørge for at leve livet som en synder – og altså sørge for synden, sørge for at skaffe den til veje, så vil jeg svare, at det gør ikke noget. Hvad andet kan et menneske sørge for end sine synder? Det er lige så sandt, som det er ubehageligt, at det jeg skaffer til veje i løbet af mit liv er mine synder.
At gå i kirke, at læse Guds ord, er at sørge for dem. At høre hvad han har at sige til mit livs ubehagelige kendsgerninger.
Hans søn sagde:»Det er saligere at give end at tage«.– Men det var kun ham, der kunne sige det. For os andre består saligheden i at modtage – kærlighed, godhed, tilgivelse, nyt liv. – At høre det på trods af sig selv og alle kendsgerninger er at sørge for sine synder. De kommer ikke ud af verden ved, at man sørger over dem – men de kommer ud af verden ved, at man sørger for dem, dvs. hører tilgivelsens ord som en direkte tale, som faderens personlige tale til sin fortabte søn. Det kan vi ikke sige os selv – det må vi høre og tro.
Nyd den luftige sommer- og soldag
RoseMarie
|
|
|
|
