|
0
registrerede
5
gæster og
177
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Poetisk fryd..
|
Hej RM…
Og nu under stjernedrys på en sensommerhimmel, længe savnet af også mig, der såmænd gerne står ud af fjerene før hønsene får dem på, for bare at se dette mageløse skuespil på en mærkeligt blå hvælving med en kaffekop og en smøg på sned. Det ér sgu også smukt. Og dér står man så ved et gammelt træ og tænker på, hvem der mon lige nu ligger og stirrer op i et næsten tilsvarende men endnu bredere og klarere syn, måske et sted i Kykladerne, hvor samme tanke løber den anden vej, på hvilken måde ukendte mennesker jo ka’ tænke på hverandre med næsten samme tæppe på snuden – hvad de sikkert har gjort i årtusinder…
Men nu ér det strengt taget morgenstund, sagde min gamle kaffekop der nys blev fyldt, mens lyde knurrer. Snart vågner alle og mis nattejagt er ved vejs ende – det dér med at slikke de bevingede på ryggen mens de er vågne, ska’ man trods alt være en rap missemand for at kunne, ham her må være bessefar til adskillige kuld:
”Flere nattetimer er gået med at læse essays, og DR i genbrugsbilleder får lov at hvile i fred. Ja, fred være med dem ...”
- Ja det er jo desværre et desværre, når man nu tænker på hvad de har i gemmerne, men af forskellige årsager ikke ka’ vise. Måske særlig de gamle skuespil og hørespil, ku’ det ha’ været rart at se/høre for særlig ældre mennesker, der åbenbart heller ikke findes i DR. Efterhånden er både Tinget og DR jo blevet noget af en ungdomsklub, og det af Danmark der endnu ikke er solgt, et stormagasin for turister. Ældre mennesker har skam også deres ”ophøjede” numre på de store hospitaler, uddaterede, urentable, glemte; vi andre i mellemgruppen afventer velsagtens at blive solgt på tilbud – ka’ du kinesisk? ;)
”Essays med Brodsky og Sønderby og så en cykeltur med Gustav Wied, alt er nydt i fulde drag. Og når fruens begejstring vækkes, så vækkes også lysten til selv få sin egen tohjulede støvet af og komme lidt til vejrs.”
- Godt med en cykel, ja du har sikkert én der tilmed ligner en cykel, ka’ jeg tænke. Mange ligner jo nu om stunder ufo’er på hjul, nu også med el-oplader, så de ikke behøver bruge så mange benmuskler på stigninger, og så ”kun” 15-20.000 for sådan en skiderik, herregud, og hvis man så også klær sig ud som marsmand m/k, ja så er billedet vel hip. En el-cykel ka’ jo være smart for ældre eller mennesker uden megen muskelmasse, men da du jo stadig er ungnisse har du selvfølgelig en muskeltramper.
Ja, jeg har også nydt Brodsky mellem andet, der er lige så mageløs en fortæller som Knud Sønderby, hvad man hurtigt opdager, når man sænker blikket i fx hans essays, og siden glad oplever at være tilført noget ikke uvæsentligt, nemlig en viden. Heldigvis får man samme oplevelse fra et utroligt antal fortællere, ikke mindst fra tiders lyrikere som ovennævnte selv blev delen af, med inspirerende henvisninger til hidtil ukendt læsestof – og så står man der, med hatten i hånden…
Historien om Gustav Wieds cykel var fx ny for mig, der er stornyder af hans fortællinger, for ikke at tale om tv-serien, hvor ingen skuespiller ka’ se så fåret ud som Ebbe Rode der nys har fået sin julegave af Esau: den spritny sikel, men ingen duevinger, og som ligner alt andet end en ufo!
Og Esau havde ganske ret, det pædagogiske skelet ser virkelig ganske nydelig ud dér i vejret, med de lange ben der først fortvivlet leder efter pedalerne, men finder dem, og vupti, er der nye horisonter i forgrunden. Mageløse Gustav Wied, som jeg altid har mistænkt for at indeholde ikke så lidt af ironiske Esau, og så pludselig viser der sig også at være lidt af overlæreren i ham! Andet er selvsagt umuligt, man må kende sine pappenheimere…;)
Nå, men go’soldag med endnu et af Celan’s billeder:
TVEFIGUR
Lad dit øje være et vokslys i rummet,
blikket en væge,
lad mig være blind nok
til at tænde det.
Nej.
Lad andre være.
Gå ud af dit hus,
spænd din spraglede drøm for,
lad drømmens hove snakke
til sneen, du blæste bort
fra din sjæls bjergryg.
- Paul Celan.
mvh
Simon
|
|
|
|
